Årsberetning 2013 for ildkugle-netværket.

Fora SEKTIONER I ASTRONOMISK SELSKAB Meteorsektionen Årsberetning 2013 for ildkugle-netværket.

  • Dette emne har 6 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 8 måneder siden af Rudi. This post has been viewed 657 times
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #112837

    norup
    Deltager
    • Super Giant

    Årsberetning 2013 for ildkugle-netværket.

    I løbet at 2013 er ialt 278 rapporter fra øjenvidner blevet tastet ind på ildkugle.dk. Selvom ingen af dem tyder på et meteoritfald på dansk jord, er der nogle interessante begivenheder imellem.

    April var særligt spændende, med en meteor der d. 3/4 kl 05:24 blev set af adskillige og efter nogen medieomtale gav 57 rapporter. Med pejlinger bl.a. fra fire kameraer i hhv. Danmark og Norge blev et muligt område for et fald afgrænset til nær Karlstad i Sverige, hvor der også var hørt overlydsbrag. Mens der ikke er fundet nogen meteorit, har begivenheden fået svenske astronomer til at blive interesserede og der skulle nu være fundet midler til indkøb af kameraer og etablering af et mindre netværk.

    Inden vi der var faldet ro på efter meteoren over Sverige, dukkede den næste op omkring midnat natten mellem d. 4. og 5. april. Ud over at have modtaget 13 visuelle rapporter blev denne også udførligt dokumenteret med fotos fra alle fire kameraer i det automatiske netværk, samt af Mogens Blichfeldts og Bjarne Winklers kameraer tæt på hvor meteoren kom til syne over Djursland.

    Meteoren kunne nu følges i mere end 10 sekunder, mens den med den fart på blot 17km/sek bevægede sig i en retning der bragte den hen over Stockholm. Banen var meget flad, så efter de 10 sekunder var højden stadig over 50km. Dens videre skæbne er ukendt, men en total opbrænding i højden er mest sandsynlig.

    Den langsomme meteor fotograferet fra Klokkerholm.

    Internationalt:

    Som nævnt ovenfor, ser vi nok snart begyndelsen på et svensk kamera-netværk.

    I Norge går det allerede fremad med flere kameraer og indrapportering af observationer, koordineret af Norsk Meteornettverk. Vi har således jævnligt fælles udbytte af at udveksle observationer med vore norske partnere.

    Kameranetværket:

    De fire eksisterende kameraer ved hhv. Klokkerholm, Aalborg, Jels og København har kørt stabilt uden væsentlig nede-tid gennem hele året.

    Det totale antal detektioner for de fire kameraer for hver uge er vist i figuren her under. Perseiderne var rigtig fine igen i år, mens de øvrige sværme ikke skiller sig markant ud fra baggrunden.

    Ialt 222 bekræftede detektioner blev foretaget af de fire kameraer. Antal detektioner per kamera er faldet til ca 2/3 af tallet for det foregående år, hvilket formentligt skyldes at kuplerne bliver mindre og mindre transparente. Dog fungerer alle kameraer fortsat tilfredsstillende til detektion af ildkugler.

    Netværket blev styrket af opstilling af et nyt kamera i sensommeren hos Jesper Grønne ved Silkeborg. Med et CCD kamera der er mere følsomt end de øvrige, en frisk kuppel og placering i mørke omgivelser har dette kamera i løbet af knapt fem måneders drift allerede detekteret flere meteorer end års-gennemsnittet for de andre kameraer.

    Netværks-softwaren blev opgraderet til automatisk analyse af simultane detektioner i september 2012, og dette har betydet en væsentlig lettelse i det manuelle arbejde i 2013. Mens det i 2012 var muligt at lave pejlinger for 30 meteorer, kunne dette gøres i 48 tilfælde i 2013. Den betydelige stigning står i kontrast til et lavere antal enkelt-detektioner og skyldes formentligt Silkeborg-stationens gunstige placering midt mellem de andre stationer, hvormed chancen for simultane detektioner forbedres.

    Softwaren er opgraderet således at hvor der tidligere blot blev fundet en gennemsnitlig fart for den synlige del af meteor-sporet, forsøges der nu at beregne en profil så både farten ved indtræden i atmosfæren såvel som opbremsningen bestemmes.

    Fremtiden:

    Da de observerede meteorer ofte befinder sig over vore nabolande, vil det være interessant at udvide samarbejdet om kameranetværk, så vi opnår kompatible systemer.

    Jeg takker for et godt samarbejde i det forgangne år!
    norup2014-01-10 09:12:13

    #112839

    nightsky
    Deltager
    • Neutron star

    Fin rapport og spændende læsning.

    #112853

    jesperg
    Deltager
    • Super Nova

    Stor tak til Anton, ikke bare for den spændende rapport, men også for det gode, frivillige og kompetente arbejde, med at styre netværket.

    God idé, med at forsøge at lave netværket Skandinavisk – og lad den næste meteorit så falde i Danmark, Norge behøver vel ikke få dem allesammen


    Jesper G.

    #112854

    Rudi
    Deltager
    • Neutron star

    Spændende læsning. Er der adgang til rapporterne fra siden?

    /Rudi B. Rasmussen

    #112855

    jesperg
    Deltager
    • Super Nova

    Link til forsiden er her: http://www.stjerneskud.info/index.php/en/

    I underpunkterne kan du finde observationer, arkiver m.v.


    Jesper G.

    #112856

    norup
    Deltager
    • Super Giant

    Tak for de pæne kommentarer.

    rudibr wrote: Er der adgang til rapporterne fra siden?

    Rapporterne sendt til ildkugle.dk er ikke offentligt tilgængelige, primært fordi de indeholder personoplysninger. Selv udelukkelse af visse standard-felter vil ofte ikke være tilstrækkelig anonymisering.

    Jeg kan i øvrigt ikke tage æren for ildkugle.dk. Denne er oprettet på initiativ af Henning Haack, og jeg hjælper bare til med at analysere rapporterne.

    #112857

    Rudi
    Deltager
    • Neutron star

    Tak for det.

    /Rudi B. Rasmussen

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Emnet 'Årsberetning 2013 for ildkugle-netværket.' er lukket for nye svar.