Betelgeuse tæt på eksplosion

Fora ASTRO-FORUM GENEREL ASTRONOMI Betelgeuse tæt på eksplosion

  • Dette emne har 43 svar og 13 stemmer, og blev senest opdateret for 14 år, 7 måneder siden af john. This post has been viewed 2254 timesst. This post has been viewed 2254 times
Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 44 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #17763

    hans.bengtsson
      • Main Sequence

      Jag håller med om att det inte är förvånande att folk blir “opphisset”, med tanke på hur pressmeddelandet är utformat. Man kan lätt få intrycket av att en sensationell upptäckt har gjorts. Men i själva verket är det bara en bekräftelse av observationer som för första gången gjordes för drygt 85 år sedan. Att Betelgeuse och andra röda superjättar varierar sin diameter vet vi, och när det gäller sannolikheten för att Betelgeuze skulle flamma upp till supernova så har inget ändrats sedan tidigare.

      Den stora uppmärksamheten är, som sagt, lätt att förstå med tanke på pressmeddelandet – men känns rätt oproportionerlig när man läser innehållet mera noggrant.

      mvh

      Hans Bengtsson

      #17766

      henrik
      Deltager
        • Nova

        “…känns rätt oproportionerlig..”

        Njaeh. Det ER faktisk en spændende udvikling at føleg med i.

        En ting er at en variabel stjerne varierer over en 100-dages cyklus, men når den er skrumpet over 15år er det noget andet.

        Det KAN være en lang-periodisk variabilitet man ikke har set før – lidt á la Solen’s 11-årige cyklus – men det KAN også være en fundamental forandring.

        Så ja det er spekulativt og nok ikke værd at sætte sig til at vente på, men jeg synes nu det er interessant aligevel;

        AAVSO arrangerer fx. en 714dages observationskampagne af Epsilon Auriga, for at få mange målinger af dens formørkelsesfase.

        Gættet er, at det er dens kometsky der formørker den, når den vender rigtig. AAVSO kampagnen løber 714dage fra aug. 2009 til maj 2011.

        Mvh Henrik

        #17796

        mhansen
        Deltager
          • Nova

          Henrik wrote:

          … evne til at ekspandere så voldsomt at de blæser det meste af deres masse af så kernen ikke altid vil kollapse og blive en supernova.

          Selvom Betelgeuze er igang med at trække sig sammen kan det være på et hvilket som helst trin i dens udvikling …

          Hej Lars

          “Rigtig” kæmpestjerner (de blå) går direkte supernova.

          Men du har så ret i den anden pointe, hvis det er en hovedseriestjerne der har pustet sig op, ligesom Solen vil gøre det engang.

          Betelgeuses ER i midlertidig alt for tung til at være en almindelig hovedseriestjerne (20solmasser!) og dens alder på 10 mill. år passer også med at den nærmer sig slutninben af sit livsforløb.

          Betelgeuse betegnes imildertidigt en semi-regulær variabel stjerne; Dvs. at den er kendt for at variere i lysstyrke. Det blev første gang konstanteret som tidiligt som i 1800tallet. Om det er fordi den er ved at dø, eller bare fordi den er så tæt på og velobserveret at vi ved mere om den end om andre lignende M2 stjerner er lidt uvist.

          “Lige ved at eksplodere” kan så beyde så meget: 100.000år er jo lige rundt om hjørnet for en stjerne, mens det vist ikke er værd at vente på for os :O)

          Mvh Henrik

          Hej Henrik.

          Jeg har lige konfereret med Freedmans Universe. Og deres brug af begrebet hovedseriestjerner dækker over stjerner som forbrænder hydrogen som hovedbrændstof. Og de gør de store blå kæmpestjerner også. Kun stjerner med masse over 200 solmasser vil aldrig blive til hovedseriestjerner, fordi det indre varmetryk vil overstige tyngdetrykket og dermed vil stjernen blæse i stykker.

          Hvorvidt at de blå kæmpestjerner også blusser op til røde superkæmper, når de forlader hovedserien er stadig en smule uvist for mig, men så vidt jeg kan se så skulle dette også være tilfældet. Men jeg kigger lige lidt nærmere på det og vender tilbage.

          Det interessante ved Betelgeuse er jo om denne udvikling leder frem til at den fortsat vil trække sig sammen. Fortsætter den med at trække sig sammen vil den sandsynligvis afslutte med en såkaldt kerne-kollaps supernova.

          Denne udviklingen kan, som også tidligere nævnt skyldes at kernen er ved at skifte brændstoftype. Er dette tilfældet, vil den blusse op igen når den nye brændstof starter fusionsprocessen.
          #18160

          john.st
          Deltager
            • Giant

            Ahem, læs lige, hvad der står i den “yderst velinformerede artikel” i Inseminøren: “Betelgeuse er så stor, at den ville når ud til mellem Venus’ og Jupiters kredsløb” – mellem Venus og Jupiter??? Meeeget præcist!

            Er det længere end fra Århus til Fåborg?

            “Når stjernen løber tør for jern, eksploderer den som en supernova” – a’ hva’???

            Den gode skribent har læst et eller andet på udenlandsk, har intet forstået bortset fra, at det må være sensationelt (hvilket det ikke er) og plaprer derefter løs.

            Læs evt min korte artikel på da.wiki som giver et hurtigt overblik over stjerners livsløb, og hvorfor en massiv stjerne bliver core collapse-supernova.

            #18161

            john.st
            Deltager
              • Giant

              MHansen wrote:

              Hva med Altair?  Den spinner jo rundt sin egen akse, og er vel da ustabil? Dessuten er den en blå stjerne, og de blir vel ikke gamle?

              Det er fulstændig rigtigt at de blå kæmpestjerner lever efter mottoet, live hard, die fast!

              De er utrolig lysstærke og varme, men betaler også prisen ved at bruge deres brændstof rigtig hurtigt. Så vidt jeg husker eksisterer de største stjerner kun få 100 millioner år, hvorimod en stjerne som solen har en gennemsnitlig levetid på omkring 10 mia. år.

              Læs evt om forskellige stjernetypers karakteristika. Jeg garanterer i al beskedenhed for data, i den udstrækning vi kender dem.

              #18165

              mhansen
              Deltager
                • Nova

                John.St wrote:

                Hva med Altair? Den spinner jo rundt sin egen akse, og er vel da ustabil? Dessuten er den en blå stjerne, og de blir vel ikke gamle?

                Det er fulstændig rigtigt at de blå kæmpestjerner lever efter mottoet, live hard, die fast!

                De er utrolig lysstærke og varme, men betaler også prisen ved at bruge deres brændstof rigtig hurtigt. Så vidt jeg husker eksisterer de største stjerner kun få 100 millioner år, hvorimod en stjerne som solen har en gennemsnitlig levetid på omkring 10 mia. år.

                Læs evt om forskellige stjernetypers karakteristika. Jeg garanterer i al beskedenhed for data, i den udstrækning vi kender dem.

                Hovsa.. Ja det var en bøf.. Der skulle have stået få millioner år, ikke få 100 millioner år. Wink
                #18169

                hans.bengtsson
                  • Main Sequence

                  En sak man bör tänka på, är att alla eller nästan alla röda jättar och superjättar är pulserande variabler. En del är välstuderade, andra inte. Vissa har en väl uttalad periodicitet i ljusväxlingen, som Mira-stjärnor och somliga SRA-stjärnor, hos andra (t.ex. Betelgeuze) är periodiciteten mindre tydlig. Genom att lägga in observationerna i program som genererar periodogram kan ofta en mängd överlagrade periodlängder härledas för en och samma stjärna.

                  Att Betelgeuze under ett antal år har minskat sin diameter är inget sensationellt, det skulle det inte heller ha varit ifall diametern hade ökat. Om observationerna hade gjorts under någon annan tidsrymd, skulle en ökning lika gärna ha kunnat bli fallet. Pulsationerna är ju per definition en typisk process hos en pulserande röd variabel. Som jag tidigare påpekat, är dessutom variationerna i diameter hos just Betelgeuze observerade interferometriskt sedan mycket lång tid tillbaka.

                  Ett pressmeddelande i stil med ”Mira Ceti blir allt ljusare” skulle förmodligen orsaka sensation ifall det paketeras på rätt sätt. Detta trots att vi redan vet att Mira Ceti omväxlande blir ljusare och svagare. På liknande sätt kan ett pressmeddelande ”Betelgeuze krymper” orsaka sensation. Detta trots att vi redan vet att Betelgeuze omväxlande blir större och mindre.

                  Mvh

                  Hans Bengtsson

                  #18181

                  john.st
                  Deltager
                    • Giant

                    Lige i centrum, Hans.

                    Hvem af os kender ikke Mira? – den klassiske AGB-variable (omend en anden type, med masse ca. 1/10 af Betelgeuzes ca. 17 M(Sol)).

                    Alle stjerner i variabelbåndet i Hertzsprung-Russell-diagrammet kunne skabe sensation.

                    #18183

                    max
                      • Nova

                      Man skulle også tro at der måtte være flere andre stjerner i mælkevejen

                      der kunne være mindst lige så store, eller måske større potentielle kandidater til

                      kommende supernovaer.

                      Hvordan gik det egentlig med SN1987 ?

                      Den var godt nok væsentlig meget længere væk, men det var vist nok en blå kæmpe

                      der brændte hurtigt og blev direkte til en supernova.

                      Har man fundet resten som neutron eller kvark stjerne eller kan man stadig

                      ikke opservere andet end det udslynget stof ?

                      MVH Max

                      #18187

                      lars
                        • Planet

                        SN1987A viste det at man kendte og at det var en blå kæmpestjerne. Men ved at observere lysekkoer fra den blev det opdaget at den for kort tid siden (I astronomisk forstand) havde kastet en skal af materiale af sig inden den tilbageværende kerne gik supernova.

                        Nu var det i en anden galakse den blev dannet så den kemiske sammensætning har været meget anderledes end i Mælkevejen og dermed også medbestemmende for dens livsforløb.

                        #18194

                        max
                          • Nova

                          Men hvor bliver den tunge kernerest af ?

                          Vh Max

                          #18202

                          john.st
                          Deltager
                            • Giant

                            Max wrote:

                            Men hvor bliver den tunge kernerest af ?
                            Vh Max
                             

                            Den futter omkring som neutronstjerne (ca. 10 km i diameter og derfor næsten umulig at observere, medmindre dens jet peger mod Jorden) eller som et sort hul (hvis restmassen er mere end ca. 2,3 Solmasser)

                            tilføjelse: ca. 2,9 Solmasser, hvis den roterer meget hurtigt.

                            Mht. SN1987A har jeg en svag (og usikker) erindring om, at man kan observere forstyrrelser i SN-resten, som muligvis er forårsaget af neutronstjernen.

                            John.St2009-07-02 20:50:01

                            #18203

                            max
                              • Nova

                              Grunden til at jeg spurgte om man havde fundet denne hersen tunge kernerest (neutron/kvarkstjerne eller måske et sort hul) var fordi at jeg tidligere har læst flere

                              steder at det ikke i nu var lykkes at finde spor af kerneresten fra SN1987A.

                              bl.a. her http://en.wikipedia.org/wiki/SN_1987A

                              Måske der var lavet nogle nyere artikler om at man nu havde fundet spor fra den.

                              Men tak for info.

                              Vh. Max

                              #18204

                              john.st
                              Deltager
                                • Giant

                                Husk at der er tale om (hvis neutronstjerne) et legeme på ca. 10 km i diameter med en afstand af ca. 1.514.000.000.000.000.000 km ( = 49 Kpc = 160.000 lysår) – det kræver jo noget mere end en god prismekikkert

                                #18205

                                max
                                  • Nova

                                  Så vidt jeg ved kan man godt observere neutronstjerner og sorte huller over meget

                                  store afstande. Men man gør det selvfølgelig indirekte ved at observere opførslen på

                                  nært læggende synlige objekter eller ved at måle den intense stråling omkring disse tunge

                                  objekter. SN1987A har jo været under intens observation siden den opstod da det er

                                  den nærmeste supernova i nyere tid.

                                  Vh. Max

                                  Max2009-07-02 22:08:20

                                Viser 15 indlæg - 16 til 30 (af 44 i alt)
                                • Emnet 'Betelgeuse tæt på eksplosion' er lukket for nye svar.