Big Bang spørgsmål

Fora ASTRO-FORUM GENEREL ASTRONOMI Big Bang spørgsmål

  • This topic has 149 svar, 19 stemmer, and was last updated 11 years, 7 months siden by hjertensfryd. This post has been viewed 4137 times
Viser 15 indlæg - 121 til 135 (af 150 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #7872

    john.st
    Deltager
    • Giant

    Thomas wrote: ps. tillykke med fødselsdagen John.

    * <- takker ,-)

    Naturen fejrede forresten min fødselsdag med et Richter 5,1 jordskælv med epicenter ca. 75 km herfra, lidt nord for La Serena:

    http://neic.usgs.gov/neis/bulletin/neic_bua8_l.html

    Styrke 5,1 er IMO et *noget* fedtet udspil!

    #7874

    thomas
    • Giant

    Æv, nu troede jeg lige jeg skulle have Nobel’s fredspris. Ouch

    #7876

    rigo
    Deltager
    • Super Nova

    Ov! 5,1 jordskælv

    John, bor du i Chile ??? Jeg er født i Chile, Concepcion, men opvokset i de helt unge år i Venezuela. Er dog 100% Dansk (Danske forælder begge to)

    http://www.rigorigo.dk2009-01-13 22:49:28

    #7889

    john.st
    Deltager
    • Giant

    http://www.rigorigo.dk wrote:

    Ov! 5,1 jordskælv

    John, bor du i Chile ???   Jeg er født i Chile, Concepcion, men opvokset i de helt unge år i Venezuela. Er dog 100% Dansk (Danske forælder begge to)

     

    Jeps, i Paihuano nær Vicuña, Region de Coquimbo, ca. 20 km fra Cerro Tololo, 80-90 fra La Silla og 46 km fra Astronómica Surs nye (meget mindre) og endnu ikke åbnede observatorium, hvor jeg hjælper til med at løse et par tekniske problemer.

    Du kan se min lille svømmepøl præcis midt i google-map billedet her.

    På google maps har de stadig navnet fra 1950’erne ‘Paiguano’ – men eftersom guano jo betyder birdshit, fik de lokale borgere det ændret.

    Jeg har været i de fleste byer mellem Arica og Puerto Montt, men ikke i Concepción.

    Richter 5,1 er faktisk ikke særlig vildt, rystelse + et lille brag, og vi har ret mange af den mindre størrelse – 19. december et 4,5 med epicenter 10 km herfra.

    november 2008

    december 2008

    januar 2009

    I den senere tid har vi faktisk ikke haft ret mange, et i forgårs lige ovre på den anden side af grænsen i San Juan (4,9 og 250 km) og et 5,0 i fredags, men det var helt oppe i Antofagasta.

    Det voldsomste jeg har oplevet var i Oaxaca i Mexico sidst i september 1999 – 7,5 og så var man ikke i tvivl om, at der var et jordskælv igang.

    #7905

    rigo
    Deltager
    • Super Nova

    Sjovt sted du bor, det bliver da lidt spænde når de får gang i de observatorium, det er jo top af pop’en der i Chile 🙂 Kan se det er oppe i bjergne. Må være flot, Chile er jo bare kanon flot

    Concepcion/chile og flere andre steder, har jeg tænkt at besøge en dag igen, kunne være meget sjovt at se sit føde sted ud. Mine forælder har helle ikke været der siden, og de boede der immervæk 6år. så de er nok også snart moden på et besøg igen, de bliver jo ikke yngre.
    #7957

    john.st
    Deltager
    • Giant

    http://www.rigorigo.dk wrote: Sjovt sted du bor, det bliver da lidt spænde når de får gang i de observatorium, det er jo top af pop’en der i Chile 🙂  Kan se det er oppe i bjergne. Må være flot, Chile er jo bare kanon flot

     
     Concepcion/chile og flere andre steder, har jeg tænkt at besøge en dag igen, kunne være meget sjovt at se sit føde sted ud. Mine forælder har helle ikke været der siden, og de boede der immervæk 6år. så de er nok også snart moden på et besøg igen, de bliver jo ikke yngre.

    Når man står udenfor kuplen, og alt lys er slukket og så strækker en arm ud, kan man ikke se sin egen hånd.

    Den eneste “lysgéne” vi har, er Tololos laser, når de laver kunstig stjerne for at kontrollere seeing.

    Vi er nødt til at futte rundt med røde lygter for ikke at støde ind i hinanden eller et teleskop.

    Luften er meget tør og helt ren og klar (ca. 80 km til nærmeste fabrik), og limiting magnitude er tæt på 7m0.

    Vi mener selv, at vi ligger bedre end Tololo, lidt længere inde i Andesbjergene og med et bjerg mellem os og Vicuñas gadebelysning, som kan ses fra Tololo – eneste problem er et bjerg i øst, men hvad der står op i øst ender jo med at kunne ses i syd.

    For tiden kan jeg se himlens 3 klareste stjerner samtidig Sirius + Canopus næsten i zenit og Alfa Centauri 60 grader oppe i Syd – et betagende syn

    – samt selvfølgelig de to magellanske skyer, når Månen ikke er på himlen.

    #8042

    hjertensfryd
    • Planet

    John.St wrote: Når det bliver for tydeligt, at dine argumenter ikke holder, skifter du forum i stedet for enten at fremføre konkrete, faglige argumenter for din hypotese eller tilpasse den til de faglige modargumenter.

    Endvidere er det jo interessant at konstatere, at du optræder under flere navne på samme forum (fx på http://groups.google.com/group/dk.videnskab/ er du både ‘Lars Kristensen’ ( http://groups.google.com/groups/profile?enc_user=c3f_ygsAAABwWsyb5LAXnAL7ZPCwIIdl )
    og ‘Fribytter’ Navn: Lars Kristensen ( http://groups.google.com/groups/profile?enc_user=HoRYTRoAAAAfVU8pGblGOFm7M-VtcyHt8pmFuyejLYleHUISU-RzVg ) )

    Det får dig til at ligne en såkaldt internet-Troll, hvis mål det er at spilde andres tid med at påvise det meningsløse i deres påstande.

    Begge dele er uhyre trættende og slider voldsomt på tålmodigheden overfor personer, som fremturer uden at lytte til modargumenter og som *samtidig* aldrig besvarer præcise spørgsmål, men i stedet leverer ny undenomssnak.

    John, endnu engang bliver jeg nødsaget til at minde dig om dine fordomme.

    Jeg har ikke skiftet forum, fordi mine argumenter ikke holder. Sådan fører jeg mig ikke frem, selv om du tilsyneladende ser det på den måde, men det er helt sikkert på grund af dine fordomme at du ser det på den måde.

    At jeg bruger brugernavne ”fribytteren” i use-nettet, har at gøre med, at min interesse ikke kun er af videnskabelig karakter og at jeg på de andre områder netop er kendt under øgenavnet ”fribytteren” og har derfor intet med at jeg vil skjule min identitet.
    Jeg underskriver altid mine indlæg med navns nævnelse, Lars Kristensen.

    Jeg kan da kun beklage, at du har fået opfattelsen af, at jeg skulle være en ”internet-Troll”.

    Første gang jeg i et forum kom med mine synspunkter, angående lysets rødforskydning, blev jeg nedgjort med en faglig arrogance, på det skammeligste, blot fordi jeg havde nogle ikke beviselige synspunkter. Jeg er desværre blevet ualmindelig træt af manglende respekt, som du tilsyneladende synes, at jeg ikke har over for dem der viser deres faglige argumenter. De faglige argumenter kommer desværre i samme åndedrag som, hvor man viser en nedladende faglig arrogance over for mig som debattør og når det sker, kan jeg aldeles ikke tage de faglige argumenter som værende respektfulde, imødekommende og som værende en faglig argumentring, over for mine synspunkter. Derimod kan jeg kun opfatte dem som en negligering af mit synspunkt og som sker fordi mit synspunkt ikke beskikker den – for tiden – acceptable opfattelse af lysets rødforskydning. Det har fået mig til at være ligeglad med visse debattørers argumentering, også selv om den tilsyneladende er af faglig karakter, hvorved det lader til, at debatten kører af sporet.

    Jeg skal gerne tage min skyld på skuldrene, for det skete, men så bliver du og dine debattør kollegaer godt nok også nødt til at bide i det sure æble, John, for gør du og dine kollegaer ikke det, kan jeg på ingen måde anse, at jeg skal tage dig og dine kollegaer alvorligt.

    Thomas derimod, viste en helt anderledes måde at forholde sig til over for mig, som debattør og over for mine synspunkter, nemlig på en respektfuld og ikke mindst forståelig og informativ måde. Uden på nogen måde, at Thomas viste arrogance.

    Det følte jeg var umådelig behageligt og derfor følte jeg mig informeret på en konstruktiv og imødekommende måde, som netop gjorde at jeg tog Thomas’ kritik til efterretning og begyndte at Google efter det af Thomas omtalte emne.

    Det gav min indsigt i forhold jeg ikke havde kendskab til, om bølgefænomener. Desværre gav de mig derimod ikke en afklaring på min opfattelse omkring lysets rødforskydning. Kun at jeg ikke kan bruge visse bølgefænomener som sammenligningsgrundlag.

    John, den dag, hvor du vil føre en fordomsfri debat – også gerne sammen med mig – vil jeg med stor respekt tage dine faglige argumenter til efterretning, men kan de ikke give mig den fornødne afklaring angående min opfattelse om lysets rødforskydning, så kan jeg selvfølgelig ikke bruge dem til lige netop det. Endnu er der ingen der er fremkommet med faglige argumenter, der kan give mig den fornødne afklaring på min opfattelse af lysets rødforskydning, beklageligvis.

    Derimod kan jeg bruge dine og andres faglige argumenter til at bane vejen til måske at kunne komme videre end blot til at have nogle synspunkter om lysets rødforskydning.

    Men så længe du og de andre debattører (dog med undtagelse af Thomas, i dette forum) står frem over for mig, med en nedladende faglig arrogance, så er det ikke nemt at forholde sig åbent og imødekommende over for dine og dine faglige kollegaers faglige argumentring.

    Du forsøger på bedste måde at miskritisere mig som person og debattør og tilligemed mine hensigter med at debattere i diverse fora og dermed også dette, men giv mig dog i stedet for et respektfuldt fagligt modspil eller medspil, for selv om du forsøger at argumentere imod mine synspunkter og som kan opfattes som et modspil, vil de faktisk også kunne bruges som et medspil. Men det vil være umådeligt nemmere at bruge dine faglige argumenter, når de gives på en fordomsfri og imødekommende måde, uden en nedladende faglig arrogance.

    Kan jeg ikke bruge dine faglige argumenter til at få afklaret min opfattelse omkring lysets rødforskydning, håber jeg, at du vil respektere min fortsatte opfattelse af lysets rødforskydning, selv om den ikke passer ind i dit billede, angående lysets rødforskydning, for gør du ikke det, viser du netop fortsat en faglig arrogance, som jeg ikke kan bruge til noget som helst.

    Kan og vil du fortsat vise manglende respekt over for mig, som det menneske jeg er og som debattør i dette forum som i andre og derfor fortsætte med en nedladende faglig arrogance over for mig og mine synspunkter, er dette indlæg desværre skrevet forgæves, for jeg vil umådelig gerne have afklaret, om mit synspunkt om lysets rødforskydning er fejlagtig eller om der vil kunne være mulighed for, at der netop kan være forhold ved lyset / stråling, som videnskaben endnu ikke kender til og som derfor kan være årsag til, at lys bliver rødforskudt, ved at det blot bevæger sig over en længere afstand.

    Jeg har herved ikke mere at sige, angående hvorfor jeg debatterer i dette forum, som jeg støtte på for ganske få dage siden, nemlig den dag hvor jeg kom med mit første indlæg og som desværre – igen – blev behandlet nedladende og med en faglig arrogance, som overhovedet ingen steder hører hjemme og slet ikke i et fagligt interesseforum.

    Med venlig hilsen
    Lars Kristensen

    #8044

    thomas
    • Giant

    Og her troede jeg at det var lysforureningen fra Nørrebro, der generede mig. Så viser det sig at det er min glorie. Smile

    #8057

    mhansen
    Deltager
    • Nova

    Jeg vil gerne lige slå fast, at lyd er MEKANIKSE bølger, som bevæger sig i et medium. Lys er ELEKTROMAGNETISKE bølger, som IKKE behøver et medium at bevæge sig i. Faktisk vil overgangen fra vakuum til medium bevirke en nedsættelse af lysets hastighed, lidt populært sagt kunne man sige en forrigelse (Jaja, jeg har benzin i blodet. hehe) Dette skal naturligvis ikke forstås sådan at lyset bliver dårligere.

    Jeg er komplet uenig med dig i, at signalet i den elektromagnetiske stråling og strålingen i sig selv skulle være to adskillelige fænomener. Signalet er en effekt af den elektromagnetiske stråling. Denne følger strålingens frekvens.

    I min verden svarer det lidt til at sige, at når jeg kommer kørende i min bil, som jo siger lidt vruum fordi den både har sportsfilter og potte på, så skulle signalet (lyden) og maskinen (bilen) skulle kunne adskilles. Altså at signalet fra min bil ligepludselig skulle kunne komme efter min bil. Dette passer jo ikke! Signalet vil ALTID komme fra min bil, men kan opfattes senere pga. Doppler effekten.

    Når et jagerfly har brudt lydmuren kan man opleve en vis forsinkelse fra flyet viser sig og til at lyden kommer frem. Men dette ændrer jo ikke ved det faktum, at lyden stadig stammer fra flyet.

    Lysets farve skyldes jo ikke et skjult signal inde i den elektromagnetiske stråling, men er en konsekvens af den elektromagnetiske strålings svingning. Og denne kan ikke forlade den elektromagnetiske stråling mere, end at farven på en gynge kan forlade selve gyngen (altså sædet), når man gynger. Eller at små trolde inde i mine ledninger sidder og smider elektroner efter hinanden, i bare vrede.

    Jeg må indrømme, at du langt hen af vejen benytter dig af ordets magt og synes da du burde søge en stilling som politiker (og dette er ikke ment i sjov), da du da virkelig forstår at benytte dig af at svare på et spørgsmål, uden egentlig ikke at svare alligevel. Mao. spin.
    #8093

    john.st
    Deltager
    • Giant

    hjertensfryd wrote: John, endnu engang bliver jeg nødsaget til at minde dig om dine fordomme…. Med venlig hilsen Lars Kristensen

    Nu véd jeg ikke, hvad du iøvrigt beskæftiger dig med, men hvis nogen for 117. gang – og uden saglig begrundelse – kommer med en ude-i-hampen-påstand indenfor noget du har betydelig viden om, modtager du så påstanden med udtalt hjertelighed, eller føler du dig uendelig træt af at høre eller læse den endnu engang?

    Ja, jeg er træt af at endnu at se samme påstand fremsat uden anden begrundelse, end at du tror – tro hører til i religionsfora; og ja! så vender jeg den ru side udad.

    Du har naturligvis ret til at føle og tro, at din hypotese er korrekt, men så har du valgt de forkerte fora – fremsæt den ikke på naturvidenskabelige fora og specielt ikke på astronomifora.

    Den 12 Jan 2009 kl. 21:16 (chilensk sommertid) gjorde jeg opmærksom på, at jeg ser positivt på nye idéer, hvis de fremsættes på en rimelig måde + en liste over minimumskrav.

    Den 13 Jan 2009 kl. 22:33 (også chilensk sommertid) gjorde jeg igen opmærksom på, at:

    Usædvanlige påstande kræver usædvanligt god underbygning.

    Hvis du vil tages alvorligt, må du understøtte din hypotese, ikke med ikke-underbyggede påstande, men med konkrete observationer – og igen foreslog jeg, at du fremsatte din hypotese klart og utvetydigt efter visse minimumskrav.

    Lad os lægge diskussionen om dine motiver osv. bag os, og komme frem til det konkrete.

    hjertensfryd wrote: Jeg må dog erkende, at jeg ikke helt kan flytte mig væk fra tanken om, at lyset rødforskydes over afstand, da et sådant fænomen først kan bekræftes / afkræftes, når det er muligt at måle frekvenser af samme stråling i to fjernt liggende mådepunkter og som – på grund af stor fejlmargin – skal ligge 100’-er af milliarder kilometer fra hinanden.

    Et fromt ønske, men det er ret beset umuligt at måle på præcis samme stråling i forskellige afstande – når vi har målt den ét sted, er den gået tabt ved mødet med måleudstyret.

    Prøv at følge denne – eller en lignende – indholdsfortegnelse og inkorporér desuden svar på spørgsmålene.

    1. Konsistent fremlæggelse.

    2. Indbland ikke uholdbare og derfor irrelevante analogier.

    3. Klar argumentation for de enkelte delelementer.

    4. Hvilke observerede fænomener understøtter hypotesen.

    5. Vis at hypotesen – i det højeste – kun i mindre væsentligt omfang er i strid med observerede fænomener.

    6. Redegør for, hvorledes den realistisk kan testes.

    7. Redegør for, hvorledes den realistisk kan falsificeres.

    8. Det er en stor fordel, hvis hypotesen kan fremsætte konkrete forudsigelser om realistiske, fremtidige observationer, som vil styrke den.

    Begynd med en **præcis** og **komplet** beskrivelse af din opfattelse af, hvad kosmologisk rødforskydning er og hvorledes den manifesterer sig i observationer.

    Her er desuden nogle spørgsmål til din hypotese:

    1. Hvis forskellig rødforskydning udelukkende – eller næsten udelukkende – er en følge af forskellig *afstand*, hvorledes opstod så afstandsforskellene?

    2. Hvorledes opstår den rødforskydning (din “1. etape”) som danner grundlag for en rentetilskrivning/rentes rente?

    3. Hvilken mekanisme skulle forårsage, at der skulle ske en form for rentetilskrivning?

    4. Hvor stor er rentesatsen og hvordan beregner man antal terminer?

    5. Hvis forskellig rødforskydning udelukkende – eller næsten udelukkende – er en følge af forskellig afstand, hvorfor tager supernovabegivenheder længere tid i galaxer med større rødforskydning end i galaxer med mindre rødforskydning? Se fx TIME DILATION IN TYPE Ia SUPERNOVA SPECTRA AT HIGH REDSHIFT1

    Ad. 4.: Hvis man kender to af værdierne: slutværdi, rentesats, antal terminer, kan den tredie ubekendte beregnes ved: (antal terminer * log(1 + rentesats) – log(slutværdi)) = 0

    Ad. 5.: Dette er særdeles enkelt at forklare, hvis rødforskydning er resultatet af rummets udvidelse.

    #8413

    hjertensfryd
    • Planet

    Hej John,

    allerførst vil jeg gerne takke dig for, at du har lyttet til mig, angående det med at vise hinanden respekt og dermed bedre mulighed for, at kunne have en dialog med hinanden, i stedet for at vi snakker hen forbi eller hen over hovedet på hinanden. Mange debattører kommer alt for ofte til at snakke forbi eller hen over hinandens hoveder, fordi de begge har en fordomsfuld tilgang til det at debattere, med vildt fremmede mennesker, især på nettets forskellige åbne fora.

    Derfor kan jeg godt forstå, at fagfolk tit og ofte føler sig irriteret over folk der debatterer, men ligesom så mange andre falder vi alt for hurtigt i grøften, hvor vi begynder at rode rundt i mudder eller lignende, der havner selv jeg desværre også en gang imellem, men prøver ihærdigt at undgå det.

    John.St wrote: Nu véd jeg ikke, hvad du iøvrigt beskæftiger dig med, men hvis nogen for 117. gang – og uden saglig begrundelse – kommer med en ude-i-hampen-påstand indenfor noget du har betydelig viden om, modtager du så påstanden med udtalt hjertelighed, eller føler du dig uendelig træt af at høre eller læse den endnu engang?

    Når et menneske kommer med et synspunkt, der ikke passer ind i mit verdensbillede, forsøger jeg ikke med at føre mig frem med et krav om bevis og lign., men derimod forsøger at spørge mig ind til det vedkommende er komme med af synspunkt.

    Hvorfor er vedkommende kommet med synspunktet?

    Hvad er det vedkommende synes der er forkert ved det ellers vedtagende?

    Har vedkommende nogle referencer eller sammenligningsgrundlag? (de kan jo være forkerte at bruge, uden at vedkommende ellers selv er klar over det)

    Mangler vedkommende en egentlig faglig begrundelse for sine synspunkter og derfor ikke kan fremkomme med en egentlig teori om det nævnte i synspunktet, vil jeg forsøge at hjælpe vedkommende til at få en teori op at stå, ud fra vedkommendes egne ideer og hjælpe vedkommende til at få kontakter/oplysninger om det emne vedkommendes synspunkt er i slægtskab med, inden for astronomi og fysik.

    For at kunne hjælpe så godt som muligt, vil det selvfølgelig også være formålstjenligt at fornemme, om hvor meget vedkommende egentlig tilsyneladende kender til emnet vedkommende har et synspunkt om.

    Mange gange kan man ud fra vedkommendes debatteren kunne fornemme hvor stor en viden vedkommende har om emnet, dog ikke altid.

    Men for ikke at blive ved med at snakke om, hvorledes det er bedst at kommunikere med hinanden i et åbent forum på netten vil jeg stoppe med lige denne del af dialogen.

    Jeg bliver desværre nødt til at bruge nogle dage før jeg kommer med svar og kommentar til de punkter du ellers har fremført.

    Med venlig hilsen
    Lars kristensen

    #8736

    mhansen
    Deltager
    • Nova

    Kunne da egentlig være ret rart at vide hvilken baggrund de forskellige herinde har, for at komme med deres forskellige begrundelser. Ikke at man skal have en bestemt titel, for at komme med en mening herinde. Men jeg ville da heller ikke bryde mig om at få medicinske råd fra alle og enhver.. Skulle da helst gerne være en cand.med eller doc.med! Så når man kommer med så uortodoske eller bastante udtalelser, ville det være rart at vide “hvad man har det i!”

    Kan da hurtigt sige, at jeg ikke har en naturvidenskabelig akademisk baggrund, men derimod er jeg fysik/kemi lærer i folkeskolen. Så alle mine udtalelser kommer altså fra denne baggrund, samt de forskellige bøger og afhandlinger jeg har læst indenfor dette felt. Dette dækker bla Serways Principles of physics, Universe af Freedman og lige nu er jeg stadig i gang med Formation of stars.

    MHansen2009-01-22 22:06:55

    #8770

    henrik
    Deltager
    • Nova

    Tjaeh.

    Jeg har læst BA i fysik og har en Cand Scient(MBA) oveni.

    Det gør mig vel til en 2/3-studeret røver udi fysikkens verden :O)

    Men jeg vil give jer ret: Det vigtige er ikke baggrudnen men forståelsen.

    Hvis man har et vigtigt argument og kan forklare det, er indholdte vel vigtige end baggrunden.

    MEN det er lige så vigtigt at man er åben for, at der kan være huller i ens argumentation.

    OG man skal kende sine begrænsninger inden man stiller sig for skråsikkert op.

    Det er ikke nok at referere til at “alle forksere mener jo..”.

    MEN på den anden side bør enhver anstændig person uden videnskabelig baggrund og/eller ikke har forsket i emnet ud fra videnskabelige metoder nok lige tøve et øjeblik inden man bare forkaster tusinder seriøse forskeres forskning som stigmatiseret eller forstokket.

    Eksemplet med lægen er vel en god sammenlining.

    dette er ikke ment som et indlæg i debatten, men som et indlæg TIL debatten om tone, lydhørhed, kende sine begrænsninger osv.Henrik2009-01-23 11:33:54

    #8823

    hjertensfryd
    • Planet

    Hej John og I andre,

    Allerførst vil jeg sige, at jeg er autodidakt udi astronomien, men kender dog en hel del til den nugældende kosmologi om BB og forstår den udmærket. Men fra at forstå den til også at godkende den, der er godt nok langt.

    Jeg skrev i mit sidste indlæg, at jeg ville besvare de punkter, du John lagde frem, men jeg vil her i første omgang blot komme med en for mig ulogisk ting ved rummets ekspansion.

    Vi forholder os her alene til et ekspanderende rum og univers, også selv om jeg ikke tror på det.

    De fjerneste objekter vi modtager lys fra, antages at have en alder på ca. 300 mio. år fra BB’s begyndelse.

    Det stof vi består af, har på samme tidspunkt i universets alder (300 mio. året fra BB), næppe befundet sig mere end højst 1 mia. lysår fra de omtalte fjerne objekter.

    I dag befinder vi os ca. 13,5 mia. lysår fra objekterne og modtager det lys de udsendte 300 mio. år efter BB. Vort stof har på 13,5 mia. år tilbagelagt ca. 12,5 mia. lysår. Det er der godt nok ikke 100 vilde heste, der kan få mig til at tro på.

    Men sådan forholder det sig, efter min logik.

    Vort stof befandt sig ikke 13,5 mia. lysår fra de fjerne objekter, 300 mio. år efter BB, men vel næppe mere end 1 mia. lysår.

    Så kan jeg ved gud grød ikke få det ind i hovedet, at vort stof har tilbagelagt ca. 12,5 mia. lysår på 13,5 mia. år.

    Der er et eller andet rivende galt med det ekspanderende rum, for jeg kan aldeles ikke se, at det er min logik der er gal på den.

    Skulle vort stof have befundet sig 12,5 mia. lysår fra de fjerneste objekter i 300 mio. året for BB’s begyndelse, vil rummet have ekspanderet vort stof af sted med en hastighed der får vort stof til at tilbagelægge en afstand på 1 mia. lysår på 12,5 mia. år. Selv her virker det ekspanderende rums logik fuldstændig ulogisk – efter min logik.

    Men selvfølgelig, jeg er ikke veluddannet udi faget astronomi og fysik, så det er nok min logik der er forfejlet og ikke de lærtes.

    Med venlig hilsen
    Lars Kristensen

    #8839

    jeppe
    • Super Giant

    Hej Lars,

    Jeg tror, det er dit udgangspunkt for at forstå Big Bang (BB), der er forkert. Det lyder for mig som om, du forestiller dig, at BB var en eksplosion i et enkelt punkt, og så har universet bredt sig ud derfra lige siden da. Det er en klassisk opfattelse af ekspansion: Der sker en eksplosion, og så spreder stoffet sig ud derfra i alle retninger med en given hastighed.

    Men denne opfattelse af rummets ekspansion er ikke korrekt.

    Tid og rum blev først skabt med BB, hvor universet blev helt fyldt med stof. Stoffet var pænt varmt og tæt, og ekspanderede så og afkøledes, hvorved stjerner og galakser med tiden blev skabt. En diskussion om, hvorvidt der var et uendelig rum eller ej på tidpunktet for BB er i øvrigt irrelevant i den sammenhæng. Uanset om rummet var samlet i et enkelt punkt eller uendeligt ved BB, blev hele rummet fyldt med stof som så ekspanderede.

    Deraf følger i øvrigt også, at man ikke kan pege på et punkt i universets midte og sige, at dér skete BB. Universet ekspanderer i alle retninger. Uanset hvilken galakse du befinder dig i, vil det for dig se ud som om, at alle andre galakser fjerner sig fra dig. BB skete alle steder på én gang.

    P.S. Jeg er hverken helt eller halvt studeret, men har blot en omfattende bogsamling 🙂
Viser 15 indlæg - 121 til 135 (af 150 i alt)
  • Emnet 'Big Bang spørgsmål' er lukket for nye svar.