Breaking news fra Fyn

Fora ASTRO-FORUM NYT FRA VIDENSKABEN Breaking news fra Fyn

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af Bjarne 10 måneder siden. This post has been viewed 187 times

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #319340

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Usandsynligt resultat giver liv til SDU-forskers Mars-projekt

    I 2020 sender NASA en ekspedition til Mars for at finde tegn på liv. SDU-forsker kan være med til at bestemme, hvad der skal ledes efter.

    En SDU-forsker er med i kapløbet om at bestemme, hvor på Mars NASA skal lande, og hvilke former for liv, man skal lede efter, når de sender en stor ekspedition afsted til planeten i 2020.

    Det blev besluttet natten til fredag, da NASA skulle vælge mellem fire projekter.

    Men i stedet for én vinder endte man med et uafgjort resultat, og det kom bag på Magnus Ivarsson, der forsker i mikrobiologi på Syddansk Universitet.

    – Jeg har lige fået besked fra Californien om, at der var stemme-lighed mellem vores projekt og et andet. For at være ærlig, så var det overraskende. Lige nu ved vi slet ikke, hvor den specifikke destination på Mars bliver, fortæller han til DR Fyn.

    NASA havde bedt forskere over hele verden om at byde ind med projekter.
    Siden 2014 er projekterne gradvist blevet kasseret, og nu er man altså nede på to. Heriblandt altså Magnus Ivarssons.

    Han havde dog ikke regnet med, at dét ville blive resultatet. Faktisk troede han, at en sejr var lysår væk.

    – Jeg havde ikke forventet, at vores projekt ville vinde. Det burde jeg måske ikke sige, men jeg er virkelig glad for, at vi stadig er med i kapløbet. Over de seneste år har diskussionerne i den videnskabelige verden handlet om et andet projekt. Så jeg er meget glad for, at det lykkedes os at overbevise dommerkomiteen.

    Svampe eller vand?

    Mens de tre øvrige projekter koncentrerede sig om at finde spor af vand på ‘den røde planet’, er planen for Magnus Ivarsson og hans arbejdsgruppe at finde spor efter mikroorganismer, som eksempelvis svampe, der lever dybt nede under planetens overflade.

    – Hvis der nogensinde har været liv på Mars, tror vi, at det har været dybt nede under overfladen. Det sted, vi har foreslået, gør det muligt at undersøge de dybe klipper, forklarer han.

    Tidligere er det blandt andet lykkedes Magnus Ivarsson at finde organismer, der lever helt uden ilt, i en svensk klippehule 600 meter under jordens overflade.

    Nu er drømmen så et skridt tættere på at blive til virkelighed for ham.

    – Det føles godt, men det er også meget forvirrende, for vi ved ikke, hvad der kommer til at ske, siger Magnus Ivarsson.

    Den endelige beslutning skal tages af NASA’s øverste ledelse. Hvornår det sker, vides endnu ikke.

    Projektet er beskrevet her:

    Paleo-Rock-Hosted Life on Earth and the Search on Mars: a Review and Strategy for Exploration

    Man læser her, at andenforfatteren er Bethany Ehlmann, som er medlem af Mars 2020 science team:

    NASA’s next Mars rover could explore former mineral springs and a fossil river delta

    Det er korrekt, at NASA i mange år har undgået ordet “liv” for ikke at blive beskyldt for at spilde skatteborgernes penge på “små grønne marsmænd”.

     

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.