Brug af RA kredsen

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Brug af RA kredsen

  • Dette emne har 14 svar og 6 stemmer, og blev senest opdateret for 13 år, 10 måneder siden af jens. This post has been viewed 273 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #8699

    neder
    Deltager
    • Main Sequence

    Nu har mit nye og første ordentlige teleskop med EQ2 mount, stået under et tæt skydække i et stykke tid så indtil der klar himmel vil jeg finde ud af hvordan RA kredsen virker.
    Jeg har læst her: http://www.2astro.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=1354 + links og her: http://lyra.dk/Vejledning_i_brug_af_en_eq-montering.pdf og er stort set ikke blevet klogere Cry

    Jeg har fundet ud af at de to rækker tal på RA kredsen er til den nordlige og sydlige halvkugle og jeg skal bruge den øverste markering.
    Drejer jeg tubus følger RA kredsen med.
    Der er forskel på normal tid og stjernetid.

    Er der en guide/tutorial et sted med brug af RA kredsen eller en der kan give en forklaring?

    #8708

    jens
    Deltager
    • Giant

    Hej Lars.

    Jeg vil gerne gøre et forsøg.

    For at bruge Timecirklen på din montering (R.A. kredsen), så er det nemmeste du kan gøre, at finde en klar stjerne med en Rektascension (efterfølgende benævnt RA) der ikke rammer et “skævt” timetal og samtidig befinder sig i nogenlunde samme retning som det objekt du vil lede efter.

    Denne stjerne bruger du så på at indstille din RA efter.

    Da din opstilling sjældent er præcis, så IKKE noget med at finde en klar stjerne i syd som du indstiller dine kredse efter for så bagefter at lade teleskopet pege om i nord, for her at finde et objekt efter kredsene. Du vil ikke komme i nærheden af objektet og kan så ikke se det i synsfeltet gennem dit okular.

    Eksempel:

    Dit mål i aften, er Krabbetågen i stjernebilledet Tyren – også benævnt M1.

    Den vil du gerne finde vha. kredsene:

    1.

    Find først en meget klar stjerne med en RA du nemt kan indstille på din RA-kreds.

    I dette tilfælde vælger du den klare stjerne Procyon i Lille Hund.

    Den har en RA på 7h39m18.1s – det er meget tæt på 7h40m, der er nemt at indstille på din RA-kreds på din montering.

    2. Du finder stjernen i dit teleskop så den er centreret og indtiller nu din RA-kreds til 7h40m (7 timer og 40 minutter).

    3.

    Nu har du så forlods undersøgt koordinaterne på Krabbetågen så du ved, at den har en RA på 5h34m30s.

    4.

    Nu skal du så panorere dit teleskop således at du nogenlunde rammer denne timevinkel. Det er svært når kredsene er små som på din, men med lidt øvelse går det. Det behøver heller ikke være 100% nøjagtigt, da du har et stort synsfelt med lav forstørrelse i dit teleskop, så vil tågen alligevel være til at finde.

    For dette punkt gælder: Din RA-kreds på monteringen må IKKE dreje med når du drejer din kikkert! Den skal være fastlåst da du nu har indstillet din RA-kreds som himmelkoordinaterne er på det pågældende tidspunkt den pågældende dag.

    Er det lidt for abstrakt det jeg har skrevet, så meld lige tilbage og vi tager den derfra.

    Jeg har ikke her forholdt mig til din polaralignment – det er en forudsætning at denne er rimelig indstillet for at du kan få glæde af din Timekreds.

    God fornøjelse.

    Jens2009-01-22 19:49:22

    #8931

    famgrav
    • Asteroid

    Jeg er også en af dem som har meget svært ved at forstå princippet med RA-kredesen., og efterhånden fortryder noget så eftertrykkeligt at jeg ikke investerede i en GoTo-montering. Du skriver i din vejledning at timeaksen skal være låst fast når der panoreres til Krabbetågen. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Så vil RA-korrdinaterne jo ikke stemme overens med de koordinater Krabbetågen har. Hvis aksen netop er fastlåst, vil RA-aksen stå på 7h40m (Procyon) og ikke 5h35m (Krabbetågen).

    Altså: I bund og grund kan jeg ikke forstå hvordan en stjerne har faste koordinater. Som jeg ser det, afhænger en stjernes koordinater af hvad klokken er…

    mvh Anders
    #8933

    Mogens Zachariasen
    Deltager
    • Super Giant

    Hej Anders,

    Der kan være forskel på monteringer.

    På nogle er det RA kredsen som drejer med rundt, på andre er det markeringspilen.

    Ellers kan du godt følge Jens’ vejledning.

    Det kan kræve lidt øvelse, men er ikke svært.

    Men som Jens nævner, hvis kredsene er små skal man ikke regne med at ramme plet. Så må man lede lidt i området.

    Og brug lille forstørrelse, det gør det lettere at finde objektet når billedfeltet er stort.

    Mogens

    Mvh
    Mogens

    #8936

    famgrav
    • Asteroid
    Hej Mogens

    Okay. Hvis man så har centreret Procyon, og eventuelt slår sin RA-motor til, skal RA-skalaen så ikke dreje med, så den´hele tiden er synkroniseret med “stjernetiden”? Kan man på nogle monteringer dreje RA skalen uden at dreje teleskobet med?

    Jeg tror iøvrigt det havde været bedre hvis jeg havde ventet med at kaste mig ud i dette forum, indtil jeg rent faktisk havde modtaget mit teleskop….nemmere at “kloge” i hvis man har hardware’en i hænderne…..jeg kunne bare ikke vente, da jeg har forsøgt at læse mig frem til det på nettet…Håber I bærer over med mig.

    Tak for det super hurtige svarSmile.
    #8938

    Mogens Zachariasen
    Deltager
    • Super Giant

    Hej Anders,

    Som udgangspunkt skal du regne med at skulle gen-synkronisere RA kredsen hvergang du skal til nyt objekt. Du bruger bare det aktuelle objekts RA position.

    Når du starter motoren, eller bevæger teleskopet manuelt omkring RA aksen, vil enten markeringspilen eller RA kredsen dreje med, væk fra positionen på kredsen. Derfor skal RA kredsen drejes/gen-synkroniseres nå du skal videre til næste objekt.

    Du ser det helt klart når du får dit teleskop.

    Mogens

    Mvh
    Mogens

    #8945

    jens
    Deltager
    • Giant

    famgrav wrote: Jeg er også en af dem som har meget svært ved at forstå princippet med RA-kredesen., og efterhånden fortryder noget så eftertrykkeligt at jeg ikke investerede i en GoTo-montering. Du skriver i din vejledning at timeaksen skal være låst fast når der panoreres til Krabbetågen. Det kan jeg simpelthen ikke forstå. Så vil RA-korrdinaterne jo ikke stemme overens med de koordinater Krabbetågen har. Hvis aksen netop er fastlåst, vil RA-aksen stå på 7h40m (Procyon) og ikke 5h35m (Krabbetågen).

    Man skal tænke på hvor markeringen sidder placeret.

    Sidder den monteret oven for timekredsen og således drejes med når tubus drejes (som på den viste montering), så skal kredsen være fastlåst under panorering med teleskopet.

    Sidder aflæsningen under kredsen, så er det rigtigt, så skal den dreje med.

    Det er med dette som så meget andet – øvelse gør mester.

    Jeg bruger det flittigt på min EQ6 (ikke EQ6 Pro) og rammer konsekvent +/- 10-15 bueminutter skævt maksimalt. Så hver gang jeg skal finde en DSO, så befinder den sig altid i synsfeltet i mit 21mm.

    Jo mindre diameter dine kredse har, desto sværere er det selvfølgelig at finindstille.

    Du kan så evt. supplere op med en nonius-skala for større præcision.

    Goto er ikke en nødvendig forudsætning – det er tålmodighed derimod. Wink

    Jens2009-01-24 16:22:27

    #8959

    andreas
    • Super Giant

    Hej Jens – God forklaring.

    Må indrømme at jeg “bare” bruger GOTO funktionen eller computeren, og pt kun har en Alt. Azm. montering, lægger dog et par skillinger til side til en Eq 6 Pro ;-).

    Men jeg har dog studeret grader bue minutter og sekunder. (hvorfor er der 15 grader på en timer? man skulle tro at et bue minut ville svare til den tid en stjerne ville flytte sig på et minut).
    #8961

    hoest
    Deltager
    • Nova

    Hej Andreas
    Det er let at forklare det med de15 grader
    .en cirkel er delt op i 360grader og deler man de 360 med 24 timer får man 15grader i timen.

    #8964

    andreas
    • Super Giant

    Jo tak Henning så langt er jeg godt med! Helt spildt er skole pengene ikke Wink Og jo 360 grader en antallet af dage om solen….mere eller mindre.

    Synes bare at det er spøjst at bue minutter og sekunder udelukkende bruges til at dele grader og ikke umiddelbart har noget forhold til bevægelsen. Men det vil selvfølgelig også være vanskeligt når bevægelsen afhænger af hvor på himmelen man ser. Men det var da noget jeg sad of filosoferede over da jeg lærte det.Hug
    #8991

    jens
    Deltager
    • Giant

    Andreas wrote: Hej Jens – God forklaring.

    . . .

    Men jeg har dog studeret grader bue minutter og sekunder. (hvorfor er der 15 grader på en timer? man skulle tro at et bue minut ville svare til den tid en stjerne ville flytte sig på et minut).

    Hej Andreas.

    Det internationale enhedssystem (benævnt SI), er et system for mål og vægt.

    Her er tid og vinkelmåling placeret uden for SI-systemet hvor man har valgt at bevare vinkelenhederne (grader, bueminutter og buesekunder) pga. deres praktiske betydning eller fordi de bruges på bestemte områder.

    Man kan definere (som Henning rigtigt har fat i) 1 time som lig 15° ud fra Jordens tidszoner. Rejser du 15° længere mod øst, er solen stået en time tidligere op.

    Da vi herved bevarer “tidsmålingen” i dette princip, er det så åbenbart vedtaget at definere den yderligere opdeling af grader, i bueminutter (1/60°) og buesekunder (1/60′), sandsynligvis ud fra praktiske hensyn?

    Om der ligger mere i det end det jeg skriver skal jeg ikke gøre mig klog på, men man definerer 1° som værende lig (phi/180)*rad – hvor radian (rad) er den supplerende SI-enheds navn for vinkelstørrelse.

    Så det hele bunder ganske enkelt i de vedtagne SI-enheder af Conférence Générale des Poids et Mesures.

    Det er sådan som jeg kan udlede dette . . . er der andre der kan bibringe med yderligere???

    Jens2009-01-24 21:42:11

    #9017

    andreas
    • Super Giant
    Jeg takker for jeres svar.

    Okay jeg skulle vist ikke ha’ skrevet det som et spørgsmål, det beklager jeg. Men det kan vel være at det er til gavn for andre.
    #9045

    neder
    Deltager
    • Main Sequence

    Hej Jens

    Det er sikkert mig der er langsom men du skriver:
    “og indtiller nu din RA-kreds til 7h40m” og det kan jeg godt se at den har i mit stjerneprogram
    men så skriver du “Nu har du så forlods undersøgt koordinaterne på Krabbetågen så du ved, at den har en RA på 5h34m30s.”
    Hvor kommer de 5h34m30s fra ?

    fra programmet: TheSky:
    Object name: Procyon
    Other ID: HIP 37279
    Magnitude: 0,40
    Equatorial: RA: 07h 39m 49.287s Dec: +05°12’11.645″(current)
    Equatorial 2000: RA: 07h 39m 18.118s Dec: +05°13’29.975″
    Horizon: Azim: 78°49’09.200″ Alt: -05°11’04.846″

    RA kredsen på min montering kan ikke låses med drejer med når jeg drejer teleskopet.

    Lars

    #9048

    famgrav
    • Asteroid

    Hej Mogens og Jens

    Tak for Jeres svar. Mogens skriver, at man som udgangspunkt skal gen-synkronisere timeaksen hver gang man vi finde et nyt objekt. Hvis dette er tilfældet, hvordan kan man i det hele taget så finde objekter ud fra koordinaterne, når du alligevel ikke kan regne med RA-aksen?

    mvh Anders
    #9056

    jens
    Deltager
    • Giant

    Hej Lars og Anders

    Vi opererer med længdegrader og breddegrader her på Jorden.

    Disse koordinater ligger fast uanfægtet jordens rotation – dvs. hvis I nu begge forestiller jer, at I står på månen og kigger ned på jorden med et meget kraftigt teleskop og ser direkte på Aalborg Sygehus, så har denne bygning, koordinaterne; breddegrad N57°02’17” og længdegrad Ø 9°54’30”.

    Nu går I fra jeres teleskop og kommer tilbage igen 4 timer senere og opdager nu, at Jordens har roteret og jeres teleskop peger nu ikke længere på Aalborg Sygehus.

    I ved, at jeres teleskop ikke længere peger på det samme koordinatsæt (breddegrad N57°02’17” og længdegrad Ø 9°54’30”) fordi dette følger rotationen og I vil altid kunne finde denne bygning uanset hvor meget jorden roterer, da koordinaterne ligger fast som et modulnet på jordoverfladen.

    Nøjagtigt det samme er gældende for “himmelkuglen”.

    Selvom I står her på Jorden og ser på himlen kl. 20.00 og jeres teleskop peger direkte på f.eks. stjernen Procyon med dens koordinater som vi nu kender, så ligger dette koordinatsystem ikke fast på himlen, men følger himmelbevægelsen – og dermed også objekterne.

    Derfor har ethvert objekt på himlen sit helt særegent koordinatsæt i Rektascension og Deklination.

    Kommer I ud to timer senere og skal kigge igen, så vil jeres teleskop ikke længere pege på Procyon, men et helt andet sted på himlen – som nu er at andet koordinatsæt.

    Derfor er man nødsaget til påny at synkronisere sin timekreds efter det aktuelle tidspunkt – man kan ikke indstille den en gang for alle, og så virker det natten igennem, netop fordi vi har himlens bevægelse hvor koordinaterne så at sige ‘roterer med’.

    Lars:

    Hvis din montering er som den afbildet, hvor aflæsningen foregår på tubusdelen, så skal Timekredsen følge med når du låser den på timeaksen, men må helst ikke følge med når du løsner bøsningen og panorerer rundt med teleskopet.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 15 i alt)
  • Emnet 'Brug af RA kredsen' er lukket for nye svar.