EOS 1100 D, pause efter eksponering

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TILBEHØR EOS 1100 D, pause efter eksponering

Dette emne indeholder 10 svar, har 4 stemmer og blev senest opdateret af claus 1 uge siden. This post has been viewed 120 times

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #321806

    claus
    Deltager
    • Moon

    Hej alle.

    Er der nogle “fagkyndige” for Canon EOS 1100D herude? Vi er en lille gruppe på 3-4 stykker som anvender Canon EOS 1100 D til astro foto. En af gruppens kameraer laver en lige så lang “gemme procedure” som det eksponerer, eks. en 5 min eksponering efterfølges af en 5 min lang “gemme procedure”, før det er klar til næste eksponering, hvilket jo er længe, og spild af tid, desuden er det af samme grund vanskeligt at få det til at køre korrekt i EOS PC styreprogrammet. Vores øvrige kameraer bruger blot 7-8 sekunder på “gemme proceduren”. Umiddelbart kan vi ikke finde ud af årsagen til den lange “gemme procedure” for dette ene kamera, indstillinger m.v. for dette kamera har vi resat, og der synes umiddelbart igen forskel i kameraets software opsætning i forhold til de øvrige kameraer. Er der nogen som kan hjælpe her?

    Mvh C.Abel.

    #321810

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Ja, det er et interessant spørgsmål. Jeg har et digitalkamera, som efter en eksponering på fx 20 sekunder bruger lige så lang tid på at processe billedet inden det igen er klar. Jeg er ret sikker på, at det er fordi kameraet efter eksponeringen tager en dark frame, som det korrigerer det optagne billede med.

    Om der i Canon findes en lagret darkframe, der bruges til at processe billedet med ved jeg ikke, men man kan vel godt forestille sig, at kameraet har en dark frame-algoritme, som kan imødegå forskellige eksponeringstider, så man ikke skal spilde en masse tid på at vente.

    Kameraet må også indeholde en automatisk flatkorrektion, da man så opnår et bedre s/n-forhold.

    Det kan ikke helt udelukkes, at kameraet er defekt, da det jo var det, som vi skilte ad for at rette chippen op.


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 uge, 2 dage siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 2 dage siden af Torben Taustrup.
    #321815

    claus
    Deltager
    • Moon

    Ja, jeg tror også at kameraet danner “Darks”, og måske også “Flats” efter eksponering, der går blot pokkers lang tid med det og er uhensigtsmæssigt i forhold til at PC styre det. “Darks” og “Flats” laver man jo blot når observationsaftenen er slut, så hvis der findes en måde at omgå det på må det være at foretrække. Håber nogen her på Forum kan hjælpe med det.
    Mvh C.Abel.

    #321816

    Rudi
    Deltager
    • Neutron star

    Prøv evt. at slå “Støjreduktion ved høj ISO-følsomhed” fra, se side 155 i manualen: https://files.canon-europe.com/files/soft31313/manual/CUG_EOS1000D_DA_Flat.pdf

    /Rudi B. Rasmussen

    #321817

    claus
    Deltager
    • Moon

    Det lyder interessant Rudi.
    Jeg lader beskeden gå videre til indehaveren af kameraet, (han er ikke på Forum).
    Tak skal du have.
    Mvh C.Abel.

    #321818

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Vi må så konstatere, at det vi oplevede forleden var helt normalt, altså at varigheden af korrektionen har samme længde som eksponeringstiden.
    Det står her:

    støjreduktion

    Dette foranlediger så et spørgsmål vedr. indstillingen på dit kamera Claus, for da udlæsningstiden for dine billeder er under ti sekunder, så tyder noget på, at støjreduktionen ikke er aktiveret på dit kamera.


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    Attachments:
    #321821

    claus
    Deltager
    • Moon

    Det har du naturligvis ret i Torben. Men jeg synes ikke at mine frames lider af “støj”. At indføre “støj reduktion” ved hver eneste frame uden at det har nogen praktisk betydning vil være uhensigtsmæssigt, og uheldig i forhold til at trådløst styre kameraet, eller PC styre det? Jeg ved det ikke, men jeg får glimrende fotografiske resultater uden den tidskrævende støj reduktion efter hver enkelt frame, men hvad mener andre EOS 1100D brugere om forholdet her?
    Mvh C.Abel.

    #321822

    flemov
    Deltager
    • Main Sequence

    Claus – du laver jo støjreduktion bagefter – ved at tage en række dark frames.
    – Som naturligvis bruges i den videre billedbehandling.
    Det er derfor at resultatet – alligevel – bliver godt

    Mvh.
    Flemming

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    https://tocobs.org

    #321823

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Brugervejledningen beskriver enkelte optagelser af flere sekunders varighed, og ikke om mange ens optagelser, som efterfølgende stackes. Støjen på en enkelt optagelse vil være mere markant, så derfor har man mulighed for at bruge støjreduktionsfunktionen.

    Ved astrofotografering er der mere ide i at lave dark frames enten før eller efter en session, så man ikke spilder kostbar observationstid på at støjreducere alle optagelser.
    Du bruger selv teknikken med at lave dark frames efter din session, og så kan man efterfølgende darkkorrigere og flatte.

    Det lader til, at dit kamera er hurtigere til at udføre støjreduktionen end det andet Canon, så man kan stille spørgsmålet, om det så er nødvendigt at lave darks bagefter?

    Man kunne som et forsøg prøve at sammenligne en stack der ikke er darkkorrigeret med en stack, som er.


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #321824

    claus
    Deltager
    • Moon

    Ja Flemming, det er jo så nok det man bør gøre, slå støj reduktionen fra, og kompensere for det bagefter med de Darks som man tager samme aften hvor chippen har samme temperatur når observationsaftenen er slut. Det er uhensigtsmæssigt at vente 3-5 min. på støjreduktion efter hver eneste frame, og samtidig vanskeligt at lægge ind i, i hvert fald Canons PC styre programs timer.

    #321825

    claus
    Deltager
    • Moon

    Jeg husker at nogle af mine første fotos hvor jeg ikke anvendte Dark frames havde nogen støj. Jeg ved ikke hvor meget den 7-8 sekunders støj reduktion som mit Canon trods alt laver betyder, men jeg vil fortsætte med at anvende Darks, det er meget lidt ekstra arbejde det kræver, og jeg synes at der er en forskel at se, så det bliver sådan fremover.

    Mvh C.Abel.

Viser 11 indlæg - 1 til 11 (af 11 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.