› Fora › ASTRO-FORUM › TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER › EQ6Pro-Belt_Drive-SKF_bearings…
- Dette emne har 173 svar og 26 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 11 måneder siden af in-wonder. This post has been viewed 6044 times
- ForfatterIndlæg
- 31. maj 2013 kl. 05:39 #103677
Anonym- Nova
Jeg har lige fået en mail fra astro i Ålborg om at de har remtræk til eq6 med original gearing til 1000k. Så kan det vist ikke betale sig at bestille i Østrig….
31. maj 2013 kl. 10:54 #103683
paul- Nova
Hej Jens!
Lagde lige nogle kurver ind, håber det giver øget indblik i hvad der sker.
Som du kan se har du logget 3 fulde perioder hvor man normalt anbefaler mindst 5 fulde kurver = 45 minutter hvis du ønsker at benytte PEC i EQmod.
Hvis 2nd og 4th harmonic stammer fra 15T og 60T remhjulet kunne det se ud til at udboringen af 15T og 60T remhjulet ikke er helt centreret, alternativt at selve remhjulene ikke er helt runde.
I så tilfælde og hvis man ønsker at gøre noget ved 2nd og 4th harmonic har man to muligheder, udskift remhjulene til nogle mere præcise remhjul eller forsøge at dreje dem i forhold til hinanden så snekke + 15T + 60T perioderne ikke forstærker hinanden.
Man kan se der er et sammenfald af alle tre perioder i starten af hver snekke omdrejning, måske det her ville gøre en forskel på det totale PE at rotere 60T remhjulet 90 grader hvis 2nd harmonic stammer fra dette, dog er der ingen garanti for hvordan det vil påvirke MaxRate.
@Madsen
Hvad indeholder det kit? hvis det “kun” er fire remhjul plus 2 remme er det ikke billigt, hvis der er lagt dreje arbejde i og remhjulene er udboret og forarbejdet præcist så man ikke behøver at fjerne materiale fra huset lyder prisen mere rimelig.
Det er meget vigtigt at remhjulene er helt runde og udboringen er helt centreret, så til den pris synes jeg godt man kan stille krav til præcision.
Jeg ville spørge ind til kvaliteten og om der er lavet målinger på hvor præcist remhjulene er forarbejdet. Der burde medfølge et certifikat til sådanne præcisions ting på samme måde som nogle spejl producenter vedlægger et certifikat til deres spejle.
Vær opmærksom på at motionco har oplyst de også kommer med et plug and play kit, om det så bliver billigere, hvordan kvaliteten er samt om og hvornår kittet kommer vides ikke.
Alphageek sælger også et 15/60 kit til nogenlunde samme pris der er forarbejdet så det er et plug and play kit hvor der ikke skal fjernes materiale fra huset hvor 60T remhjulet monteres (Jeg har fjernet materialet i hullet hvor remmen kører, men har kun gjort det for at være helt sikker på noget ikke skraber på hvorfor det måske ikke har været nødvendigt), måske han også laver 12/47 kit, men vær opmærksom på at der er rapporteret problemer med 12T remhjul fordi de er lige på grænsen til at være for små. Hvor meget der er om snakken ved jeg så ikke, men det lyder sandsynligt.
I det kit Alphageek sælger er 15T remhjulet ikke udboret ligesom det monteres med et fjerder fit hvilket jeg vurderer øger centreringen.
31. maj 2013 kl. 11:14 #103684
Anonym- Nova
Prisen ved de to udenlandske forhandlere som også sælger et kit er kun lidt billigere end Astro, så selv hvis det bare er 4 hjul og 2 remme symtes jeg den er rimelig. De skrev vist også det var incl. montering, så jeg vil tro det er “all inclusive” og lige til at montere for en selv, men det må man nok hellere selv spørge dem om.
Det virker som et godt alternativ til os som ikke kan slå et søm i en lort uden at ødelægge begge dele…madsen 2013-05-31 11:15:47 31. maj 2013 kl. 11:40 #103685
paul- Nova
Hej Madsen!
Min pointe er at når man sammenligner priser er man nødt til at vide hvad man får i et kit samt at kvalitet bør veje relativt tungt når vi snakker de ædlere dele i en montering.
Et råt kit til 400 dkk man selv skal forarbejde er ikke det samme som et plug and play kit til 1000 dkk hvor alt er forarbejdet, og to plug and play kit fra forskellige forhandlere til samme pris kan også være af forskellig kvalitet.
Når vi snakker de ædlere dele i en montering ville jeg gå efter kvalitet uanset hvem der måtte levere varen. Kan forhandleren ikke fortælle noget om kvaliteten på det produkt han/hun sælger ville jeg surfe videre til den næste forhandler.
Måske den forhandler du snakker om leverer den bedste kvalitet, har du spurgt ind til det? hvis ikke din forhandler leverer den bedste kvalitet kan du spare dig selv for en masse af de udfordringer du i denne tråd kan se vi arbejder med hvis du fra starten vælger de rigtige remhjul.
Rettidig omhu ville Hr. Møller nok kalde det.
1. juni 2013 kl. 05:47 #103711
Anonym- Nova
Spørgsmålet er ikke om det er absolut god kvalitet, men om det er bedre end tandhjulene som sidder der i forvejen. Det nytter ikke noget for mig at købe nogle super gode hjul hvis jeg ikke har en jordisk chance for at montere dem. Plug’n play vægtes derfor meget højt. Det kaldes rettidig omhu, så jeg ikke købes noget jeg overhovedet ikke kan bruge, selvom det er bedste kvalitet.
madsen 2013-06-01 05:48:30 1. juni 2013 kl. 10:58 #103718
paul- Nova
Hej Madsen!
Kan se der er en misforståelse idet du ikke er blevet anbefalet at købe et sæt du selv skal tilpasse, det vil kræve en drejebænk det er de færreste der har adgang til.
Med baggrund i de lære penge jeg og andre har betalt samt hensynet til korrekt info her på forum var jeg nødt til at reagere på din udmelding med ”Jeg har lige fået en mail fra astro i Ålborg om at de har remtræk til eq6 med original gearing til 1000k. Så kan det vist ikke betale sig at bestille i Østrig…. ” Jo det kan måske godt betale sig at handle i Østrig eller andre steder hvis kvaliteten er højere, og det kan måske ikke betale sig at bestille i Østrig hvis kvaliteten er lavere.
Du er blevet anbefalet at spørge ind til kvaliteten med baggrund i de erfaringer vi andre har betalt vores lærepenge for at høste, lærepenge du måske kan spare hvis du undgår at købe remhjul i dårlig kvalitet.
Formålet med at vi deler ud af vores mere eller mindre surt tjente erfaringer i denne tråd er jo netop at gutter som dig skal komme bedst muligt fra start med en rem konvertering.
Hvis dit krav ikke er at få det bedste men at du blot vil have rem i din montering og at din montering ikke skal være dårligere end før kræver det fortsat at dit rem kit holder en kvalitet der kan opfylde dine krav (til at være bedre end original tandhjulene) hvorfor du fortsat anbefales at bekymre dig lidt om kvaliteten.
Hvis du kigger på mine data for original monteringen med tandhjul er de slet ikke så dårlige med en MaxRate på godt 2 arcsec/s, hvis dit mål er at forbedre din montering er det bla. Din nuværende MaxRate på din montering du skal slå. Hvad er din nuværende MaxRate?
Har du lavet en analyse af din montering inden du kaster dig ud i en rem konvertering? Hvis dit mål er at forbedre din montering anbefales det at lave nogle før og efter målinger og hvis du ikke har lavet nogle før målinger kan det være svært at vide om du rent faktisk har fået en bedre eller dårligere montering efter den er blevet konverteret til remtræk.
Der findes flere steder du kan købe plug and play kit, jeg valgte AlphaGeek fordi han ved hvad han har med at gøre samtidig med at han giver suveræn god support.
Jeg har ikke nogen garanti for at jeg har fået det bedste plug and play kit fordi jeg har valgt AlphaGeek, blot har jeg fået garanti for at jeg har handlet et sted hvor kvaliteten er forsøgt optimeret så meget som muligt, bla. ved at AlphaGeek sælger et stepper motor remhjul der ikke er drejet ud men hvor udboringen er korrekt fra fabrikken og bla. Fordi Alphageek har erfaringer vi andre kan høste godt af.
Den eneste anbefaling jeg fortsat kan give til dig og andre mht. de ædlere dele i en montering og med baggrund i mine og andres erfaringer vil således fortsat være at gå efter kvalitet samt spørge ind til kvaliteten inden man fylder i indkøbs kurven.
Helt generelt og ikke kun til dig madsen. En montering er finmekanik, og hvis man ønsker at konvertere til et remkit skal man samtidig være indstillet på at der kan komme en del ekstra ”værksteds timer” på til finjustering, specielt hvis man har remhjul der ikke er runde så monteringen skal adskilles adskillige gange for at rotere disse på deres aksler ligesom der skal bruges tid og stor omhyggelig med at justere lejer og tilspænding af snekke.
Er man ikke indstillet på at gå helhjertet ind i en konvertering, har man ikke tid til at gå helhjertet ind i en konvertering og bekymrer man sig ikke om kvaliteten af de dele man fylder i sin montering vil min bedste og velmente anbefaling være at spare de 1000 dkk + tilhørende frustrationer og dårlige resultater ved ikke at kaste sig ud i en konvertering.
Madsen, du får lige et helt gratis bonus tip til slut.
Iforb. med at du checker kvalitet på dit nye remkit skal du også spørge ind til hvor store låse pinol skruerne er på remhjulene, er de mindre end de pinol skruer der sidder i dine originale tandhjul risikerer du at få problemer med at kærven nemt kan ødelægges, og jeg taler af erfaring når jeg fortæller dig at det er ikke sjovt at have en pinol skrue der er dybt begravet i et alu remhjul hvor kombinationen af stål, alu en hårdt tilspændt skrue og måske også lidt locktite gør at pinol skruen skal bores ud.
1. juni 2013 kl. 11:14 #103719
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hejsa.
Nå så fik jeg brugt natten på driftalign, så opstillingen igen er brugbar.
Jeg vil ikke bruge mere tid på at pille ved diverse remme, etc, da jeg ikke tror indsatsen står mål med resultatet. Jeg har på fornemmelsen at det kun er snekkens hoppen frem og tilbage der ses. Men man skal jo huske på at det er en billig-billig opstilling, som vi prøver på at få til at yde noget ud over det planlagte fra fabrikken. Det er måske nok lykkedes, i og med min opstilling nu er til at guide på, og det ser ud til at jeg kan bruge den til fotometri, som ønsket. Så må det være godt nok. Færdig slut. Vil jeg have bedre end ca +-10-15″ må man jo bare punge ud med skillingerne til en Astro-Physics.Jeg har i den forbindelse opnået følgende:
-Jeg ved ud og ind hvordan en EQ6 opfører sig, og ville ikke tøve med at anskaffe en igen.
-Jeg har fået fjernet “græsset”, de uforudsigelige hop frem og tilbage som har gjort opstillingen meget svær at autoguide godt nok til små stjerner med lang (+1000 mm) brændvidde.
-Jeg har fået eliminieret backlash på dec til nær nul, da der ikke er tandhjul der skal reverseres før de tager ved.
-Den lyder langt bedre.
-Den vil helt sikkert opføre sig meget bedre i koldt vejr til vinter, da “synta-gluen” er væk og erstattet af et rigtigt smøremiddelUdskiftning af diverse lejer er jeg ikke så sikker på at de har givet noget videre på kurverne, men jeg tror at de par køreture jeg lavede med brasso, har været godt til at rense ud i “græsset”.
Ved at bruge en 12:47 omsætning har jeg bevaret opstillingens oprindelige funktionalitet, og det var også en del af målsætningen….
Så næste trin er praksis, nu skal jeg have lavet nogle optagelser for at se om jeg virkeligt kan lave 60 sekunders optagelser ved 1200 mm brændvidde.
mvh
Jens1. juni 2013 kl. 11:17 #103720
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Hej Søren.
Hvis du vil kunne autoguide, vil bæltedrev især på dec være en fordel, da der så stort set ikke er backlash. Pudsigt nok ser jeg dette som en af de helt store plusser, som ikke har været nævnt ret meget. RA aksen, tja græsset er fint at slippe af med, med det store stykke motorene skal køre på dec for at “bakke” har jeg set som et ret stort problem. Det alene er opgaven værd.
Husk at sige til.
mvh
Jens1. juni 2013 kl. 11:47 #103721
Anonym- Nova
Jeg tror næppe hverken astro eller den østrigske eller den ungarske forhandler levere tandsæt med bearbejdningstolerancer så man kan sammenligne det før køb eller levere konkrete pe målinger (som alligevel ikke kan bruges), men du er da velkommen til at spørge dem ad. Jeg har pt opgivet og venter til der igen kommer penge i kassen. Over and out 🙂
Jens, mange Tak for tilbuddet 🙂
1. juni 2013 kl. 13:15 #103724
paul- Nova
@ Madsen
Det tror jeg du meget vel kan have ret i, i hvilket fald man investerer 1000 dkk i blinde. Det er der ikke nogen der forbyder nogen at gøre, blot skal man være opmærksom på det.
Men der findes alternativer til dem du har nævnt og der kommer måske bedre alternativer i fremtiden. Det bør læserne herinde vide så de kan have det med i deres overvejelser inden de investerer 1000 dkk og en masse god tid i projektet.
@ Jens!
Interessant snak om backlash iforb. med guiding. Og helt enig i at det selvfølgelig som en overordnet betragning er ønskværdigt at reducerer backlash til et minimum.
Jeg guider oftest kun i en retning på DEC akslen hvorfor jeg ikke mener det bør være nødvendigt med hyppige skift i retning på DEC akslen (det forsøger PHD guiding i øvrigt også at gøre i auto mode) og hvorfor jeg mener backlash ifob. Med guiding på DEC akslen er sekundært medmindre man har lavet en grov overkorrektion, men så skal man nok kigge på hvordan man guider i stedet.
Ud fra den betragtning kan man i forhold til guiding måske undlade at konvertere DEC akslen, dermed ikke være sagt at jeg anbefaler man ikke konverterer DEC aksen.
Pointing accuracy, støj og pol alignment vha. software taler imidlertid for at man reducerer backlash til et minimum.
Mht. guiding på RA akslen er det netop græsset vi ønsker at slippe af med idet græsset repræsenterer den hidsige støj der ikke kan guides væk.
Igen mener jeg her at backlash er sekundært i forb. med guiding idet vi som det fremgår herover er nede på en MaxRate på 12% af sidereal. Så har man brug for a skifte retning på RA aksen under guiding har man været over 100% hvorfor man nok alligevel har haft et så stort udsving at ens billede allerede er ødelagt helt eller delvist.
Igen gavner reduceret backlash på RA aksen Pointing accuracy.
Jeg modtager meget gerne input her, måske jeg har overset noget.
1. juni 2013 kl. 15:31 #103732
paul- Nova
Har netop modtaget en log fil fra Henrik (PUR) der har en EQ6 montering der har været stjålet, smidt i grøften og mishandlet så den blev upræcis…..MEN som har en TDM upgrade.
Henrik var lidt tilbageholden med at poste hans data fordi han var bange for at blive beskyldt for at være løgner og det der er værre, den bekymring forstår jeg godt ;-).
Find lige en stol at sidde på først og tyg så lige på de uguidede data herunder.
25 min uden guide inputs, max PE -2,08, MaxRate = 0,06 x sidereal, og en RMS PE på 0,63 vel at mærke uden guiding.
Henrik kunne tilføje at forholdene ikke var optimale da logfilen blev lavet.
1. juni 2013 kl. 16:06 #103733
JohnDeltager- Nova
ja det ser fantastisk ud og kan monteres på ganske kort tid og uden dremmelsættet fra Harald Nyborg. Prisen er lige under 10.000 – det har længe fristet!
1. juni 2013 kl. 16:17 #103735
paul- Nova
Ja, i disse tider hvor mange overvejer at opgradere til den nye EQ6 eller EQ8 skal vi måske først ligge bore i dybden med hvad en TDM upgrade kan gøre for en EQ6.
Henrik har oplyst at den kan lave 5 korrektioner i sekundet, og det kan kun skyldes der er monteret Encoders.
Det er præcis sådanne hurtige korrektioner der kan fange de hidsige udsving vi kæmper mod langt før PHD guiding kan fange dem og som potentielt kan rykke en EQ6 flere klasser op i præcision.
Ligeledes kan så hurtige korrektioner mere eller mindre eliminere hvad vi ellers betragter som alvorlige fejl hvilket igen betyder at der stilles mindre krav til de enkelte led i kæden således at f.eks. et råt remsæt til nogle få hundrede kroner der bores ud med et rustent søm og slibes ned ved at man trækker det efter cyklen med en tung sten monteret ovenpå måske vil være rigelig præcis til at TDM kan korrigere fejlene.
Jeg håber Henrik lige får tid til at smide et par ord om hans erfaringer med TDM, han har vist lavet en post tidligere der måske er blevet lidt overset.
Update:
Kan tilføje at en MaxRate på 6% af sidereal der er 15 buesekunder/s svarer til at det maksimale udsving over en periode på 25 minutter filtreret for vind og seeing svarer til 0,9″/S, hvor Jens og jeg hidtil har haft max rater på det dobbelte.
Gennemsnittet må ligge noget lavere…der må være basis for kniv skarpe billeder med sådan en ding monteret hvis ellers man har styr på flex i tubus og tubus montering.
Paul 2013-06-01 16:56:31 1. juni 2013 kl. 16:22 #103736
paul- Nova
Prøv lige at se denne tråd hvor der bla. er et 10×5 min uguided billede.
http://www.forum.2astro.dk/forum/topic.asp?TOPIC_ID=6509&SearchTerms=tdm
5. juni 2013 kl. 18:07 #103908
paul- Nova
Lidt nyheder fra mda-telescoop.
Man kan godt ændre gearing I sin EQ6 til f.eks. 1:4 og fortsat benytte sin håndkontrol hvis man har TDM.
- ForfatterIndlæg
- Emnet 'EQ6Pro-Belt_Drive-SKF_bearings…' er lukket for nye svar.