Et planetariebesøg

Fora ASTRO-FORUM GENEREL ASTRONOMI Et planetariebesøg

Dette emne indeholder 1 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af Torben Taustrup 5 dage, 14 timer siden. This post has been viewed 50 times

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #321491

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Super Nova

    Hejsa.

    Nys hjemkommet fra en lille uges ophold i den tyske hovedstad, Berlin. Da jeg holdte min fødselsdag under ferien, havde jeg undersøgt om ikke der skulle være mulighed for et astronomisk indlæg i den anledning. Berlin har jo en del seværdigheder af astronomisk interesse, derunder to planetarier og mindst et offentligt observatorie med verdens længste linsekikkert.

    https://www.planetarium.berlin/#/

    Jeg læste lidt om sagerne, og fandt ud af at Zeiss Grossplanetarium for nyligt er blevet restaureret og istandsat. Dertil er der monteret en hel ny planetarieprojektor.

    https://www.planetarium.berlin/zeiss-grossplanetarium

    Det skulle det være. Annette og jeg havde ugebilletter til offentlig transport, og fra vores hotel på Alexanderplatz tog det ca 15 minutter, så var vi der. På stationen var der fine skilte som pegede os i retning af planetariet.

    Efter få hundrede meters gang dukkede det op mellem træerne. Beklager hunden. Den opdagede jeg først bagefter 😀

    Indgangen og bygningen er meget velholdt, planetariet blev bygget i 1987 i det tidligere DDR. Planetariet havde åbning den 9 oktober 1987 (har de gamle numre af Sterne Und Weltraum!) og ser på billederne fra 80’erne omtrent ud som idag.

    Indgangen ser også pæn og velholdt ud:

    Udstillingen under planetariesalen var præget af den nyligt overståede 50 års dag for månelandingen, men de havde været så betænksomme at udstille den gamle projektor, hvilket naturligvis trak gevaldigt i mig.

    Jeg har jo i 90’erne i et års tid slået mine folder på planetariet i Jels, hvor jeg har har afholdt mange shows i planetariesalen, og derfor kender den ZKP-3 som står der, ret godt. Her stod så dens storebror og var på pension… Tiden går.

    I planetariesalen har man så fået installeret det sidste nye, en helt ny projektor, type Universarium IX. Selvfølgelig fra Zeiss. Også lydanlæg, stole, hjælpeprojektorer og videosystem er nye.
    Den forestilling Annette og jeg samt en lille snes andre skulle se, skulle begynde kl 11, men vi blev et par minutter forsinkede. Foreviseren garanterede os dog at vi “ikke blev snydt” og ville lægge til i den anden ende..

    Forevisningen startede med at vise den aktuelle stjernehimmel over Berlin, og man kunne så gradvis fjerne lysforureningen, så man så himlen som den ville se ud, uden kunstig lys.
    Og hvor var det flot!! Nok den flotteste planetariehimmel jeg har set. Den Zeiss-projektor er simpelthen topklasse. Selv stjernernes funklen kunne den simulere.

    Efter en gennemgang af stjernehimlen, med de obligatoriske perseider (det kan den også lave!) og visning af M13, M31, M57 og nogle andre tåger, kom vi så til foredragets udvalgte emne. Solsystemets mest interessante måner. Vi startede selvfølgelig med vores egen.
    Vi forlod så jordoverfladen, og rejste så til et sted, hvor vi kunne se på månens bagside (med jorden i baggrunden!) og fik så lagt baner ind til at illusterere hvorledes månen svingende imellem omkring 350 tusinge km afstand til mere end 400 tusinde km afstand. Her forklarede han også hvorfor månen har bunden rotation.
    Dernæst rejste vi så til Mars og kiggede på Phobos og Deimos, Jupiter med Ganymede, Io og Europa, og et besøg ved Titan med Saturn som steg op bag den!

    Selvfølgeligt med de korrekte stjerner bagved!!

    Vi besøgte så Pluto systemet, med Charon. De to har iøvrigt dobbelt bundet rotation. Charon står altid over det samme sted på pluto, og pluto står altid over det samme sted på Charon! Det vidste jeg faktisk ikke i forvejen.

    Bagefter gennemgik foreviseren så nogle exoplanter for os, hvor vi fik et besøg ved Trappist systemet. Under færden til systemet, kunne man tydeligt se hvordan stjernerne og stjernebillederne blev fortrukket, idet vi jo bevægede os igennem rummet. Planetariesystemet virkede som om det kendte den rumlige fordeling af stjernerne!!

    Da vi nåede trappist systemet, kunne forviseren så forklare transit-metoden til opdagelse af exoplaneter, han lod simpelthen tiden gå hurtigere, så vi kunne se planeterne i trappist systemet lave transit over stjernens overflade. Han gennengik også hvilke af planeterne der lå i området med formodet flydende vand.. og at de nok desværre har bunden rotation!

    Til slut lod foreviseren os så forlade mælkevejen, så vi kiggede ned på vores lokale galakse. Han udpegede hvor solen lå, i hvilken arm, men gjorde meget ud af at fortælle at det jo var et simuleret billede. Hvad derimod ikke var simuleret var den visning han så kunne give os, ved at rejse mange mia lysår ud, således vi kunne se den rumlige fordeling af de kortlagte galakser. Meget imponerende!

    Til slut rejste vi så hjem til mælkevejen, til solen og helt til Berlin. Meget meget imponerende!!!

    Forevisningen tog ialt 1 time og et kvarter, så vi fik fuldt mål!

    Et sted der helt klart er et besøg værd!!

    Prisen for os to, inklusiv den rabat man får via Berlin Welcome Card, var 13 euro for os to.

    P.S At man kan tysk hjælper nok en del!

    • Dette emne blev ændret 1 uge siden af jens.jacobsen.
    • Dette emne blev ændret 1 uge siden af jens.jacobsen.
    #321506

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Tak for beretningen Jens.

    Det kan da være, at man lige skal en tur i det planetarium næste gang man kommer til Berlin.

    Mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.