Filtermontering i fiskeøje-objektiv.

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Filtermontering i fiskeøje-objektiv.

  • Dette emne har 12 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 10 måneder siden af jesperg. This post has been viewed 722 times
Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #96297

    jesperg
    Deltager
    • Super Nova

    Principielt kan man ikke montere andet end tynde plastik gelatinfiltre i et fiskeøje-objektiv.

    Jeg vil gerne kunne anvende et lysforureningsfilter for at fremhæve objekter og forbedre kontrasten i Mælkevejen.

    Jeg startede med at fremstille et lille metalbeslag, der kan skrues i objektivet, i stedet for gelatinfilterholderen. Den er håndlavet, ved hjælp af en simpel (tand-)teknikmotor.

    Det gik fint med at montere glasset fra et slagtet 1,25″ filter, de 3 små metalfingre kunne bukkes så de holdte glasset sikkert på plads.

    Problemet var bare, at det store spejl i et fullframe DSLR (Mod. 5D II) kræver MEGET PLADS. Spejlet gik på filteret og så er det lidt svært at få lys på chippen.

    Jeg forsøgte derefter at beslibe filterglasset og holderen, i håb om at spejlet så kunne komme forbi (midterste foto).

    Det gik ikke .

    Jeg måtte så underlime glasset, efter at have sandblæst og afrenset metalfladen (højre foto).

    Glasset passer præcist ind i hullet bag i objektivet, så jeg var nødt til at lime det til holderen, mens det sad i objektivet, for at aligne det præcist nok.

    Jeg brugte cyanacrylatlim, også kaldet sekundenkleber, så det var med stor forsigtighed, for ikke at ødelægge det dyre objektiv (Canon 8-15mm f/4).

    Så sat filteret rigtigt, spejlet kunne arbejde, men der var så et lille problem med at zoome helt ud til 8mm.

    Når man zoomer ud til 8mm, bevæger det bageste linse-element sig tilbage og rammer filterglasset, dermed kan jeg ikke få den fulde billedcirkel med.

    Løsningen var et udskåret stykke plastik, men en tykkelse på ca. 1/3 mm, monteret mellem objektiv og filter.

    YES – så kunne spejlet komme forbi og der kunne zoomes helt ud

    Jeg fik det lavet færdig i går, og heldigvis var der klart og månefrit, så det kunne testes.

    I første omgang bare på et stativ, exponering 35 sek. f/4 iso 4000. Støjbehandlet m.v. men ikke stacket, det er bare et enkelt skud.

    Jeg glæder mig til at lave en serie på montering, så der kan stackes, optages ved lavere iso og kvaliteten kan blive forbedret, for der er ret mange objekter med, se selv:

    Der var også en ildkugle, omkring 400 km væk over Sverige:

    Den blev også fanget af de automatiske kameraer

    stjerneskud.info


    Jesper G.

    #96299

    jonas.c
    Deltager
    • Super Giant

    Trevligt projekt med gott resultat.

    Jag ser fram emot fler spännande bilder.

    Bästa Hälsningar

    Jonas
    #96301

    Rudi
    Deltager
    • Neutron star

    Flot billede Jesper.

    Der kan man tydeligt se forskellen på dit gode objektiv og mit billige 8mm Samyang. Hvilket kamera bruger du? Mit er et 1000D, så det kan jo kun gå fremad hvis jeg en dag køber nyt kamerahuset 😉

    /Rudi B. Rasmussen

    #96302

    jesperg
    Deltager
    • Super Nova

    Tak for kommentaren Jonas – jeg ser også frem til flere og bedre billeder

    Rudi – som der står i teksten øverst, er det et modificeret 5D markII.

    Jeg mener at glasset er det vigtigste, inkl. eventuelle afmonterede og tilføjede filtre, kamerahuset betyder også noget – men mindre.


    Jesper G.

    #96320

    norup
    Deltager
    • Super Giant

    Godt at se din indsats med filter-modding belønnet med gode billeder. Der er jo ikke så få emissionståger synlige.
    Jeg har opdateret meteor siden nævnt ovenfor så de også inkluderer pejlinger fra Jespers billede – dog lidt hurtigt og beskidt udført – der er potentiale for langt mere præcise pejlinger i sådan et billede.
    Jespers optik formår tydeligvis at fange meteoren mens den er for svag til at kunne ses i de andre kameraer.

    #96417

    Rudi
    Deltager
    • Neutron star

    Ahh – sorry Jesper, det lagde jeg ikke mærke til, kikkede mest på billederne 😉

    Måske skulle jeg overveje at gå igang med et lignende projekt, men det kan vær at mit objektiv ikke er lysfølsomt nok til det?

    (Edit: stavefejl)rudibr2013-02-04 06:36:13

    /Rudi B. Rasmussen

    #96418

    jesperg
    Deltager
    • Super Nova

    Så vidt jeg husker, er dit Samyang f/3,5 Rudi, mit er f/4, så dit er faktisk en smule mere lysstærkt !

    Det lille spejl i dit hus vil gøre det en del nemmere at få plads til et filter, end i et fullframe.


    Jesper G.

    #96420

    Rudi
    Deltager
    • Neutron star

    Det er rigtigt at min Samyang 8mm er et f/3.5, men glas kvaliteten og prisen hænger jo sammen, og billedet bliver noget uldent ved f/3.5. Jeg brugte faktisk blænde 8 (eksponering 90 s og ISO400) på det billede jeg tog her http://b-rasmussen.dk/images/Svendborg%20Sund%2020130202.JPG. Næste gang prøver jeg med f/3.5.

    Har lige kikket på bagsiden af objektivet. Det ser helt anderledes ud end dit, så jeg kan godt opgive at sætte et filter ind imellem

    (Edit: fejl i link rettet)rudibr2013-02-04 12:23:15

    /Rudi B. Rasmussen

    #96421

    jonas.c
    Deltager
    • Super Giant

    Jesper,

    Ursäkta om det blir lite off-topic men jag ser att du använder en modifierad 5D MkII.

    Jag funderar själv på att antingen modifiera antingen en 5D MkII eller en 60D.

    Det känns som ett ganska stort steg att modifiera en 5D MkII så därför skulle jag vilja fråga dig om du upplever en väldigt stor skillnad på en modifierad 5D MkII mot andra modifierade Canon DSLR-kameror.

    Det andra alternativet. Att modifiera min 60D, har ju den fördelen att jag då får en vikbar skärm som ar väldigt användbar vid centrering av objekt och fokusering menom kvaliteten från en full frame 5D klart överstiger en 60D, skulle jag kunna tänka mig att låta bygga om denna istället.

    Som du märker har jag svårt att bestämma mig och skulle uppskatta din input.

    Bästa Hälsningar

    Jonas
    #96422

    jonas.c
    Deltager
    • Super Giant

    Angående filter på baksidan av objektivet, så finns det två andra lösningar lämpade för de flesta av Canons DSLR-kameror (utom full frame). Den ena från Astronomik:

    Den andra från Hutech:

    /Jonas
    #96437

    jesperg
    Deltager
    • Super Nova

    Hej Jonas.

    Selvfølgelig er det en fordel at der er en stor chip og høj opløsning, uden at pixels bliver for små, men jeg tror ikke at forskellen er ret stor. Igen er det optikken der er vigtigst.

    60D har fordele med vip-ud skærm, og du kan bruge de filtre du nævner, i fatningen (stor fordel). Jeg har med besvær lavet så jeg kan bruge astro-filtre i forskellige L-objektiver (nu fra 8mm til 300mm), samt i en EOS-til teleskop adapter, derfor vil jeg gerne benytte 5D II. Hvis jeg skulle ha´ modificeret et nyt kamera i dag, ville jeg overveje et 60D eller måske et 7D.


    Jesper G.

    #96446

    jonas.c
    Deltager
    • Super Giant

    Tack för värdefull feedback Jesper!

    Jo, det blir nog 60D:n jag bygger om. På det sättet kan jag utnyttja filterlösningen enligt Hutech jag länkade till ovan.

    Till mitt 300 mm objektiv använder jag 48 mm drop-in filter. Jag antar det är likadant med ditt 300 mm objektiv?

    Tyvärr har inte 70-200/2.8 samma möjlighet och i dessa fall är “Hutech-lösningen” utmärkt.

    Bästa Hälsningar

    Jonas
    #96462

    jesperg
    Deltager
    • Super Nova

    Hej Jonas.

    Ja – jeg bruger drop-in i 300mm objektivet.

    Jeg har lavet speciel filtermontering til fiskeøje 8-15mm, til 24mm TS-e, til 70-200mm og til 300mm drop-in. Med telekonvertere til sidstnævnte er jeg dækket godt ind med brændvidde.

    Når du kan bruge filter i fatningen, er det jo ikke et problem at bruge alle EF-objektiver.

    Du kan dog ikke bruge EF-s objektiver, men det ved du sikkert.

    For at få pæne stjerner, skal det alligevel helst være L-glas, og her kan alle bruges.


    Jesper G.

Viser 13 indlæg - 1 til 13 (af 13 i alt)
  • Emnet 'Filtermontering i fiskeøje-objektiv.' er lukket for nye svar.