Forumemner, halter vi bagefter?

Fora ASTRO-FORUM FORUMNYT, IDEER OG FORSLAG Forumemner, halter vi bagefter?

Tagget: 

  • Dette emne har 36 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 4 år, 7 måneder siden af biberadm. This post has been viewed 935 times
Viser 7 indlæg - 31 til 37 (af 37 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #314129

    lindhard
    Deltager
    • Super Nova

    Så skal man bare beslutte sig til om man vil ligge sin private email adresse offentligt frem for alle på forum.

    Du kan jo lave dig en gmail-adresse kun til dette formål, så kan du slette den igen, hvis den bliver spammet.


    mvh
    Lars

    #314130

    Rudi
    Deltager
    • Neutron star

    Kan det her plugin ikke bruges:

    https://da.wordpress.org/plugins/front-end-pm/

    /Rudi B. Rasmussen

    #314133

    henrik.schneider
    Deltager
    • Nova

    😉

    sandt nok Lars, men fikst er det jo ikke at man i et helt nyt 2017 system skal igang med workarounds for at få ønsket funktionalitet.

    For mit vedkommende vil det være problemfrit, min mail server har fint plads til en astro@xxxxxxxxx.dk men jeg tænker også lidt på alle den som måske ikke bare lige opretter en ny mail og laver forwarding + + + det er jo ikke alle på vores forum der er super IT kyndige

    #314136

    nightsky
    Deltager
    • Neutron star

    Lidt trist der ikke sker mere omkring de ting som ikke virker optimalt. Jeg er bange for at dette kan blive enden på aktiviteten på forum, så det fremover kun bruges ganske lidt. Det er simpelthen for meget bøvl med det grafiske design og nogen funktionalitet.

    Flyttet til anden tråd https://forum.astronomisk.dk/forums/topic/lidt-om-layout-m-v/

     

    Flyttet ind anden tråd. https://forum.astronomisk.dk/forums/topic/flyttet-robotalarm-med-captcha/#post-314176

    Derfor ender det nok med at jeg ikke vil bruge forum i samme omfang mere. Trist.

    #314139

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej folkens

    Det har været en hård overgang for flere, det fremgår tydeligt at flere indlæg, men uanset de mange bekymringer, så har vi stadig et forum, som vi kan kommunikere på – blot er udseendet anderledes end det, vi er vant til.
    Jeg er glad for, at det nu er nemmere at læse indlæg på min smartphone – det er da helt håbløst på det gamle Astro-Forum. Det var i øvrigt grunden til, at jeg har lavet tvungne linjeskift for at tilpasse linjelængden, især for læsning på smartphones.
    Det har jeg så siden måttet lide under, da mine indlæg i forbindelse med overførslen til det nye forum kom til at omfatte mange flere linjer, har jeg efterfølgende valgt at redigere indlæggene med den nye gaffel.

    Som jeg har skrevet tidligere, så er der stadig mulighed for forbedringer, så fortvivl ikke. Det er selvfølgelig også i orden at fortvivle 😉

    mvh
    Torben

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #314149

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Mit forslag var ikke at ændre noget. Ideen er blot at indføre et specifikt underforum, som skal forklare baggrunden for nyheder inden for astronomiens verden i bred forstand. Hovedformålet er ikke primært rettet mod astro-forums nuværende medlemmer, men et forsøg på at tiltrække nye medlemmer, som ellers ender på Ungdommens Naturvidenskabelige Forening. Ideen er give den naturvidenskabelige baggrund for de seneste astronomiske nyheder. Der er absolut ikke tale om en kopi af kosmologi.eu/wordpress, som er min egen måde at gemme referencer til nye artikler, som jeg er faldet over på arxiv.org eller Science. Alternativet ville være en enorm stak papirudskrifter. Der udkommer flere hundrede artikler om dagen. Jeg sorterer dem ned til 1-2%, som jeg finder særligt interessante. Ideen har altid været, at jeg ville udvælge nogle få, som jeg ville forklare grundigere i Astro-forum. Jeg finder desuden, at weblog-formen i WordPress egner sig fint til en sådan fremstilling (hvis man ellers kan anvende <sub></sub>).  Det gamle Astro-forum var meget lidt egnet til formålet. Før jeg anvender en masse tid på at nedskrive baggrundsforklaringer, vil jeg sikre mig, at det bliver som led i et forsøg på at tiltrække en ny type medlemmer til Astro-forum og Astronomisk Selskab. For at gøre det helt klart: Det er ikke mit forum. Alle bør bidrage med at forklare den videnskabelige baggrund for aktuelle nyheder indenfor astronomiens verden. BB er efter min opfattelse et middel, ikke et mål. Jeg er helt enig i bestyrelsens valg af bbPress, selvom jeg ikke på nogen måde har været involveret i valget. Jeg har været meget begejstret for formatteringen i WordPress. Jeg kan selvfølgelig godt følge argumentet om, at mit foreslåede forum med nyheder egentlig hører hjemme i et weblog-forum, ikke i et BB-forum. Men det er ren formalisme i betragtning af, at bbPress faktisk kan klare begge dele.

    #314155

    biberadm
    Admin
    • Main Sequence

    Det er mig stadig en gåde, hvorfor folk skriver om sitet, som om det er mejslet i sten. Vi har adskillige gange i mange tråde forsøgt at kommunikere, at der VIL blive en proces omkring tilpasning. Dette forum er til at diskutere dette formål. Men gør jer selv den tjeneste at læse de tre første ‘sticky posts’ i toppen af forumet FORUMNYT, IDEER og FORSLAG. Her forsøger vi at organisere indlæggene, så det er til at bruge til noget, når der lukkes op for næste fase af udviklingen. Især denne artikel skitsere de særlige spilleregler i FORUMNYT, IDEER …

    Men for lige at rekapitulere. Forumet er flyttet fra den gamle platform, da der ikke var viden om, hvordan det skulle drives. Rudi bliver ved at hæfte sig ved at WordPress er et blog-system, men det er længe siden, det kun var det. Det bruges som stabil platform for alle mulige webbaserede aktiviteter i dag. Og med det nye WP API har kun set begyndelsen. Det er bbPress, der er forum’et. Ikke WordPress.

    Der er stort set ikke den website ændring, der ikke kan laves i det nuværende system. Fx kan vi sagtens ændre afstande, skriftstørrelser, farver etc, når vi kommer dertil. Men det tager tid, og der skal tages en beslutning. Vi har allerede rettet et hav af småting, som ikke skulle laves i denne proces, men som var åbenlyst påkrævet. Men der er foreløbigt ikke bevilget ressourcer til næste fase. Indtil det sker, kan du give dit besyv med i dette underforum. Og i stedet for dommedagstrompeter, så prøv med en konstruktive tilgang og konkrete præciseringer af, hvad du ønsker. (Rudis skærmbillede-sammenligning mellem det gamle og det nye, var god og illustrativ. Men den skulle bare have været oprette i et andet topic end dette her.)

    Så kom med forslagene. I selvstændige topics, med med informative overskrifter. Ellers risikerer dine guldkorn at drukne i de lange tirader.

    Dette er min nye signatur. xx

Viser 7 indlæg - 31 til 37 (af 37 i alt)
  • Emnet 'Forumemner, halter vi bagefter?' er lukket for nye svar.