Generelt om køb af spejlteleskop.

Fora ASTRO-FORUM TEKNIK – TELESKOPER OG MONTERINGER Generelt om køb af spejlteleskop.

  • This topic has 11 svar, 3 stemmer, and was last updated 2 weeks, 1 day siden by Thorvald Johannes Pedersen. This post has been viewed 221 times
Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #326372

    Thorvald Johannes Pedersen
    Deltager
    • Asteroid

    Hej.
    Jeg har egentligt i mange år interesseret mig lidt for astronomi, ikke mindst da jeg var yngre og læste en del om astronomi og også en overgang havde en (lille) linse kikkert – sikkert en astronomi legetøjskikkert. Denne var meget sjov til at kigge på månen og jeg husker at jeg også tegnede ret detaljerede tegninger af månen, det jeg kunne se i denne kikkert.

    For ikke så lang tid siden (vi står ret tidligt op om morgenen, idét jeg kører min kone på arbejde, og hun starter tidligt) – men her var ret stjerneklart og jeg så månen som et ret tyndt sejl med en meget klar stjerne lidt under til højre for. Jeg gættede på at det var Venus eller Jupiter og fandt ved hjælp af https://www.timeanddate.com/astronomy/night/ ud af at det var Venus. Jeg så også en klart lysende rød stjerne som jeg gættede på var Mars, hvilket samme link kunne bekræfte. Siden begyndte jeg at interessere mig for hvad stjernekikkert man egentligt kan få idag og det er jo ret interessant at man idag kan få en temmelig god stjernekikkert til godt under 10.000 kr. F.eks. denne: https://www.lyra.dk/teleskoper/astrofi- … -goto.html eller denne https://www.lyra.dk/teleskoper/nexstar130slt.html Jeg har regnet så meget ud at et Newton måske er ret godt og det simpleste spejlteleskop man kan få.

    Jeg er begyndt at kigge lidt efter et spejlteleskop, måske ikke så seriøst lige nu, men kigger lidt rundt. Jeg har derfor heller ikke noget bestemt budget, men forestiller mig at omkring 5-8000 kr burde være nok til at få et ret godt teleskop – efter hvad jeg har set indtil nu. Størrelse på hovedspejlet 130-150 mm, lyder som en god start. Så kunne jeg altid (sikkert om en del år) opgradere til et der måske er ca. dobbelt så stort. Jeg har fundet følgende forretninger – men hvad er erfaringen – hvilke forretninger er gode? Eller handler det mere om at man finder et teleskop man synes om og så finder ud af hvor det er billigst at købe det henne?

    https://kikkertgrossisten.dk/shop/40-spejlteleskoper/
    https://www.kikkert-teleskophuset.dk/shop/7-spejlteleskoper/
    https://www.kikkertland.dk/kikkerter/48-spejlteleskoper/?gclid=CjwKCAjwzIH7BRAbEiwAoDxxTsnhg4m0qswHu-Yuj_hQD36XD8QEWnZpAF6yotEc5y_0lwljCPQ9URoCZBkQAvD_BwE
    https://abmnortek.dk/stjernekikkerter/
    Telescopes
    https://www.meade.com/telescopes.html
    https://www.lyra.dk/teleskoper.html

    Det jeg godt kan lide lidt ved de to kikkerter som jeg først nævnte var at monteringen ser ud til at være ret simpel, uden modvægte osv. Fordi en anden overvejelse kunne også være dette Skywatcher Explorer 150PDS: https://www.lyra.dk/teleskoper/newton-teleskoper/explorer150pds-eq5.html

    Noget andet jeg tænker lidt på, er om der idag findes teleskoper med indbygget digital kamera, som således kan bruges til visuelle observationer såvel som til at tage billeder med – uden at man skal sætte et eksternt kamera på? Jeg har et ret godt kamera – et Sony RX100 Mark III – men ville sådan et kamera kunne bruges sammen med et teleskop til at tage billeder at det man ser? Det ville jo være lidt smart med et indbygget kamera, som er bygget til at fungere optimalt sammen med teleskopet, med slot til hukommelses kort og batterier som i at almindeligt kamera. Men jeg er kun lige begyndt at studere disse teleskoper, så jeg ved endnu ikke så meget om teknikken i dem, hvordan de fungerer m.v.

    Med de venligste hilsener
    Civilingeniør
    Thorvald Johannes Pedersen
    Corewood

    #326375

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Thorvald

    Jeg forstår godt dit engagement, for det er en spændende proces at købe et teleskop – måske især det første.

    Det skal jo være en god oplevelse at bruge sit nye teleskop. Jo bedre optisk og mekanisk kvalitet teleskopet har, jo mere positiv vil oplevelsen være.
    Når man står og rode i mørket, så skal betjeningen være problemløs, og opstillingen skal være stabil.
    Stabiliteten har også betydning, når du monterer dit kamera eller andet på opstillingen.

    Jeg synes, at det er fint at starte op med en 15 cm åbning.

    Jeg vil ikke råde dig mht. hvor du skal købe, men jeg ved, at du de nævnte steder får en god rådgivning, så det er bare at klø på 🙂

    Held og lykke med projektet.

    mvh
    Torben

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #326401

    Thorvald Johannes Pedersen
    Deltager
    • Asteroid

    Ok – jeg tror jeg er klar til et nyt spørgsmål. Disse teleskoper er en del mere tekniske end jeg først regnede med. Jeg er vant til at man omtaler en kikkert som 7×50 og så at der selvfølgeligt kan være forskel på kvaliteten af optikken m.v. 🙂 Men da jeg er (bygnings) ingeniør, gør den tekniske side af disse teleskoper, blot emnet mere interessant og noget som vil være lidt interessant at studere lidt, før jeg beslutter mig for noget, såsom prisniveau, mærke osv.

    Hvis jeg skal “kigge stjerner” gennem sådan et teleskop, så vil jeg forvente / håbe på, at jeg kan se tingene (f.eks. planeterne) med stor forstørrelse og med “høj opløsning” – dvs. at det jeg ser, står skarpt og med høj opløsning / god kantrast. Men hvad skal til for at opnå dét? Det er jo ikke sikkert (fornemmer jeg) at en forstørrelse på 400x “af sig selv” giver et skarpt billede. Har det noget med f-faktor tallet at gøre? Jeg kan se at det varierer fra 5 til 15. Eller har det mere at gøre med dels størrelsen af hovedspejlet og dels måske “teknikken” i optikken. At f.eks. EdgeHD og ACF er bedre? Og måske også typen af teleskop? Jeg fornemmer at der er 3 forskellige typer spejlteleskoper: Newton, Schmidt-Cassegrain og Maksutov-Cassegrain. Jeg synes sidstnævnte er meget interessant. Bl.a. fordi sekundær “spejlet” kun skygger for hovedspejlet med 5-5,5% af arealet og alt andet lige, må det jo være bedre – tillade mere lys at nå hovedspejlet. Dvs. man får mere ud af hovedspejlets størrelse.

    Med de venligste hilsener
    Civilingeniør
    Thorvald Johannes Pedersen
    Corewood

    #326403

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Som tidligere nævnt spiller kvaliteten af teleskopets optik en stor rolle, men desværre sætter vores atmosfære en naturlig grænse for, hvor stor skarphed man kan opnå.
    Der vil altid være en vis mængde lufturo, som får billedet til at flimre lidt. Ganske få aftener om året viser atmosfæren sig fra sin bedste side, og man vil kunne observere planeter, hvor det er muligt at se meget små detaljer på overfladen. Lufturoen er som regel større end et par buesekunder.
    Middellufturoen tilsiger, at man kan “nøjes” med et instrument, der har en åbning på omkring 7″.

    Som tommelfingerregel, vil instrumenterne med den største åbning være mest påvirket af lufturo, men på den anden side er det også dem, som vil have den teoretisk største opløsningsevne. En 8″ åbning vil have en opløsningsevne på omkring 0,7″.

    Du glemte lige at nævne linseteleskopet, som faktisk kan være ganske fremragende til at observere planeter med. Refraktorer leverer den bedste kontrast blandt instrumenter, fordi der ikke er nogen obstruktion i åbningen.
    Din observation mht. Maksutov er rigtig. Netop fordi obstruktionen er så lille, vil denne type teleskop give et god kontrast og skarphed.

    Til sidst dit spørgsmål om F-forhold, der jo er forholdet mellem objektivdiameter og brændvidde.
    Jo mindre F-forhold jo mere lys vil der være i fokuspunktet. Dette har især betydning, hvis man vil bruge instrumentet til at fotografere med.

    Som udgangspunkt vil et instrument med et stort f-forhold give skarpere billeder.

    Jeg vil anbefale dig at opsøge den nærmeste klub, for her vil du have mulighed for, at se forskellige teleskoptyper og tale med brugerne om deres erfaringer med disse.

    • Dette svar blev ændret 3 weeks siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 3 weeks siden af Torben Taustrup.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 3 weeks siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 3 weeks siden af Torben Taustrup.
    #326410

    Thorvald Johannes Pedersen
    Deltager
    • Asteroid

    “Jo mindre F-forhold jo mere lys vil der være i fokuspunktet.” Aha, så det er derfor at jeg har læst at jo mindre f-tallet er, des mindre eksponeringstid behøver (astro)kameraet for at optage en bestemt mængde / tilstrækkeligt lys, end hvis f-tallet er større. Og det er måske også det, der er forklaringen på at teleskoper med lille f-forhold kaldes for hurtige. Ikke fordi selve teleskopet skal kunne dreje hurtigere / langsommere for at følge et objekt (hvilket måske også ville være i modstrid med at mindre f-tal giver et bredere synsfelt), men pga, den kortere eksponeringstid for et (astro)kamera.

    “Som udgangspunkt vil et instrument med et stort f-forhold give skarpere billeder.” – når man bruger teleskopet til visuel observation. Og det vil så måske sige at hvis man primært vil bruge det til visuel observation og i mindre grad fotografering, kan man udmærket gå efter et stort f-tal, som f.eks. 15. Skal man bruge det lige meget til begge dele, bør f-forholdet måske ligge på omkring 7-10.

    Ja, jeg nævnte ikke linseteleskopet – fordi min fornemmelse er at spejlteleskopet er det bedste kompromis. Større åbning i forhold til prisen, mere kompakt m.v.

    Med de venligste hilsener
    Civilingeniør
    Thorvald Johannes Pedersen
    Corewood

    #326411

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Ja, F-forholdet kendes jo fra det almindelige kamera, men det er faktisk de færreste der ved, hvad blændeværdierne står for. Sammenligner man blænde 4 med blænde 8, så vil forholdet i lysmængden være 1 : 4.

    Kommer lige i tanke om disse artikler, som jeg skrev for mange år siden:

    http://tocobs.org/mak-sct.htm

    http://tocobs.org/limit.htm

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #326412

    Thorvald Johannes Pedersen
    Deltager
    • Asteroid

    Ok – så med de forskellige bemærkninger, kan man måske (?) sige at et linseteleskop som Meade’s LX85 series 5″ refractor (https://www.meade.com/telescopes/refractor/lx85-refractor-5.html) eller LX70 5″ refractor (https://www.meade.com/telescopes/refractor/meade-lx70-refractor-5.html) kunne være et lige så godt – eller bedre? køb end Skywatcher Explorer 150PDS (https://www.lyra.dk/teleskoper/newton-teleskoper/explorer150pds-eq5.html). Særligt måske hvis man alligevel mest interesserer sig for planeterne – måske i første omgang – og først senere bliver interesseret i deep sky observationer – som dette linseteleskop måske også til en vis grad er udmærket til. Så er der selvfølgeligt om det kan være i min bil – så vidt jeg kan se er LX85 kikkerten 165 cm lang… Det kan så evt. alene være en god grund til at gå efter et spejlteleskop.

    Men hvad så hvis man begynder at sammenligne med Meade LX90 ACF 8″ (https://www.meade.com/telescopes/acf-cassegrain/lx90-acf-8-f-10-with-standard-field-tripod.html) og Celestron AVX 700 Maksutov (https://www.celestron.com/products/7-maksutov-cassegrain-telescope)?? Sidstnævnte er vistnok i en noget anden prisklasse, men hvis man et øjeblik ser bort fra det?

    Og så kommer vi til noget andet: Efter hvad jeg kan se, udgør stativerne en ret betydelig del af prisen. Kunne man ikke tænke sig at det var bedre at bruge et par tusind mere på selve kikkerten og i første omgang bruge 500-1000 kr (eller hvad de kan fås til) til at købe et mere simpelt men stabilt stativ? Fordi hvis vi igen siger at planeterne er det første der er interessant, så er de jo (formodentligt ikke så svære at finde ud fra et stjernekort). Og det er måske – i hvert fald i starten lidt sjovere end bare at fortælle en computer at den skal finde det eller det. Og så senere opgradere til et dyrt stativ, når f.eks. de deep sky objekter, som er sværere at finde manuelt, bliver mere interessante. Jeg går ud fra at de fleste af de kikkerter jeg kigger på, kan købes som kikkert alene og at man kan købe et mere simpelt stativ at montere kikkerten på.

    Med de venligste hilsener
    Civilingeniør
    Thorvald Johannes Pedersen
    Corewood

    #326413

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Ja, der er flere gode bud.

    Ydelsen på hhv. en 5” refraktor og en 6” Newton ligger tæt på hinanden.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #326426

    finnr
    Deltager
    • Main Sequence

    … Der findes faktisk nu teleskoper med indbygget kamera. Et kamera er jo utrolig meget mere lysfølsomt en det menneskelige øje, så hvorfor ikke erstatte okularet med et kamera, og i stedet betragte stjernehimlen på en monitor eller en tilsluttet pc?

    Se fx Unistellar Unistellar eVscope https://www.skyatnightmagazine.com/reviews/telescopes/unistellar-evscope-review/og Stellina https://www.skyatnightmagazine.com/reviews/telescopes/stellina-observation-station-review/. Tjek også diskussioner af disse produkter på nettet, fx her i Cloudy nights: https://www.cloudynights.com/topic/610616-the-stellina-possibly-more-interesting-than-the-evscope/ . Begge synes dog at være uforholdsmæssigt dyre, og mange vil nok alligevel foretrække selv at stykke udstyr sammen af teleskop, montering (stativ), kamera, pc – og nogle okularer!

    Og til trådens diskussion af stativ: undervurder ikke betydningen af et solidt stativ! Man behøver måske ikke en montering med ”go-to” mulighed for at finde planeter, men det er helt altafgørende, at teleskopet ikke kan blævre på stativet. Rigtig mange billige begynder-instrumenter sælges med helt utilstrækkelige stativer.

    Hvis man vil fotografere, er det absolut nødvendigt med motordrev. Det vil i reglen også være nødvendigt med en montering, der kan ”polar alignes”, så tracking bevægelsen kan udføres af en enkelt motor. Hvis man har et teleskop i en gaffelmontering (som en gammeldags kanon i en kanon-lavet), opnås det ved at vippe bundpladen (drejeskiven), så en linje vinkelret på drejeskiven peger direkte mod himlens nordpol. Så kan en enkelt motor få skiven til at følge himlens tilsyneladende bevægelse, ligegyldigt hvor teleskoprøret peger, og man kan eksponer sine billeder i mange sekunder ud se bevægelsesuskarphed på motiverne.
    En såkaldte tysk-ækvatorial montering funger på samme måde, men drejeskiven erstattet af en pind, polar-aksen, der peger mon himlens nordpol. På polar-aksen sidder der en roterbar tværpind, deklinationsaksen. Teleskopet sidder på den en side af deklinationsakse-pinden og er afbalanceret af en kontravægt på den anden side. Teleskoprøret kan vippes på deklinationsaksepinden, svarende til vippe-bevægelsen i gaflen i en gaffelmontering.

    #326427

    Thorvald Johannes Pedersen
    Deltager
    • Asteroid

    Det er bare interessant. Ikke mindst for en som mig, der godt kan lide computere og som (stadig) imponeres over hvad man kan med teknik! Et elektronisk teleskop – selvfølgeligt – hvorfor ikke!!? Meget interessant – det skal jeg kigge lidt nærmere på. Det kan godt være prisen er lidt høj – men efterhånden vil prisen nok falde og funktioner og specs. forbedres, ligesom det er sket med computere, fjernsyn osv.

    Med de venligste hilsener
    Civilingeniør
    Thorvald Johannes Pedersen
    Corewood

    #326428

    finnr
    Deltager
    • Main Sequence

    Det sidste nye projekt i denne branche er VESPERA, en fuldstændig automatisk lille 50mm refractor, der optager billeder og sender dem direkte til en app på mobilen eller tabletten. Se her:
    https://www.kickstarter.com/projects/vaonis/vespera-the-new-way-to-observe-the-universe?ref=7fh50j&utm_source=jellop&ja=z2aimakj&utm_term=005.ja&utm_content=Vespera-VD01&utm_medium=facebook&fbclid=IwAR0p-mRl-RNhf826zt5KANXZiT8qkZ-tPP43ePdk13w8xUAevG9bqi2oqAc&utm_campaign=1601750271100.azwv

    Vespera laves af de samme som der har lavet Stellina, men det er er et meget mindre instrument og ser også ud til at blive billigere. Både Stellina og Vespera har indbygget automatisk software der finder objekterne, optager billederne, stakker og færdigbehandler dem.

    • Dette svar blev ændret 2 weeks, 2 days siden af finnr.
    • Dette svar blev ændret 2 weeks, 2 days siden af finnr.
    #326430

    Thorvald Johannes Pedersen
    Deltager
    • Asteroid

    Interessant. Det er i hvert fald en interessant udvikling og det kan måske have sine fordele. Især hvis teknikken på denne måde er øjet overlegent – dvs. overgår den manuelle visuelle observation. Så i stedet for at kigge med øjet ind i et okular, så ser man tingene på en tablet. Så kan man så selvfølgeligt spørge sig selv om det bliver for teknisk, eller om man synes den mere manuelle måde at observere på er sjovere. Men der er jo for så vidt ikke noget i vejen for at man har to teleskoper – et mere almindeligt til visuel observation og et astrokamera teleskop til at tage billeder af det man ser. Den vej kan man jo allerede gå idag – men disse fuld elektroniske varianter er blot noget lidt andet.

    Det ser ud til at fordelen, ved at gøre det på denne måde er, at så behøver selve teleskopet ikke at have en stor lysåbning – fordi teknikken kompenserer for det. Spørgsmålet er så måske om det er bedre end en stor lysåbning. Det er i hvert fald interessant nok at udviklingen begynder at gå den vej. Om det så er den vej jeg ville gå, ved jeg ikke. Det er stadig alt sammen lidt nyt for mig. I mit hoved handler det jo først og fremmest om en kikkert / teleskop, der er god til at kigge på planeter og andre himmelobjekter i. Så kom stativet / monteringen til som et ekstra lag, som kan være mere eller mindre avanceret – og nu disse elektroniske stjernekikkerter. 🙂 Spændende. 🙂

    Med de venligste hilsener
    Civilingeniør
    Thorvald Johannes Pedersen
    Corewood

Viser 12 indlæg - 1 til 12 (af 12 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.