Grafisk layout – forslag

Fora ASTRO-FORUM FORUMNYT, IDEER OG FORSLAG Grafisk layout – forslag

  • Dette emne har 28 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 4 år, 8 måneder siden af Rudi. This post has been viewed 1128 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 29 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #314379

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej folkens

    Der er lagt op til, at vi får gennemført nogen af de ændringer, som brugerne efterlyser.

    Blandt de indlysene:

    1. PM-funktion

    2. Farvefelter som gør siden mere overskuelig, og nemmere at finde rundt på. (Det lader til, at denne kan være den største udfordring)

    3. ?

    4.?

    5.?

    Der er allerede kommet mange gode forslag, så nu skal vi finde de vigtigste.

    mvh Torben

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #314627

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Flere, heriblandt undertegnede, har efterlyst en hit counter, så man kan se, hvor mange hits et emne har.

    Den funktion vil jeg prioritere forholdsvis højt.

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #314721

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej folkens

    Mht. sidelayout og grafisk design.

    1. Det nye design kun fylder 50% af siden i bredden.
    Det er korrekt, hvis man maksimerer vinduet på sin pc-skærm. I forhold til det gamle forum, så begrænser det nye design linjelængden. Dette er en ganske fornuftig disposition, da det kan være vanskeligt at orientere sig på en side med lange linjer. Sammenlign læsefeltet med det som man har i en bog – eller tekst på en A4-side.
    I mange bøger har man for at gøre læsbarheden større inddelt siden i to spalter.

    2. Baggrundsfarve og tekstfarve
    Det er forholdsvis udbredt at anvende en mørk, eller helt sort baggrund og hvide bogstaver. Dette er det værste design man overhovedet kan anvende. De hvide bogstaver brænder sig fast på nethinden, og når man kigger andre steder hen, vil de under visse forhold fremstå som sorte bogstaver på en lys baggrund.
    Man bør i stedet tilstræbe en baggrund med en svag farve og en tekst, som ikke er helt sort. Den klassiske bog har jo hvide sider med sort tekst, så dette er heller ikke optimalt.
    Overskrifter i fed kan være med til at give et bedre overblik.
    Det er meningen, at der skal ændres på baggrundsfarven i tekstfelterne, så siderne ikke fremstår med for stor kontrast.

    3. Sidelayout 
    Siden skal være overskuelig, at det man søger skal være nemt at finde. Farvede bjælker og tekstblokke kan være med til at adskille emner. Farvelægningen skal på den anden side ikke være så dominerende, at teksten kommer til at fremstå som noget sekundært.

    Mvh
    Torben

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #314726

    Nicolaj
    Deltager
    • Giant

    Jeg undres over din egen holdning til farver og layout – især fordi du siger at du kommer fra den grafiske branche.

    Du henviser til hvordan det er i en bog. Visning på en skærm har ikke meget til fælles med en bag da skærmen udsender lys i modsætning til bogen der reflekterer lys. Det er derfor ikke det værste man kan gøre at sætte lyse bogstaver på en mørk baggrund.

    Jeg har tidligere henvist til professionelle grafiske programmer fra f.eks. Adobe og her er der jo ikke tale om hvide bogstaver på sort baggrund men af lyse bogstaver og mørkegrå baggrund. Det samme ser man i Rudi’s forum, der jo både fremstår estetisk pænt og især er dejligt for øjnene at læse.

    Det er ikke min mening at være den sure mand fra Jylland men det tirrer mig altså at læse om argumenter for at beholde dette forums lyse baggrund.

    I øvrigt er min holdning at vi bør tilstræbe kun at have ét forum i DK men jeg kan mærke at jeg har mere lyst til at bruge tid på Rudi’s forum og det skyldes såmænd ikke indholdet men mere at mine øjne finder ro ved at læse teksten og billederne præsenteres flot.

    mvh
    Nicolaj


    Fordi lyset bevæger sig hurtigere end lyden så fremtræder mange mennesker kloge når du ser dem indtil du hører dem tale.

    #314727

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Nicolaj

    Mht. baggrundsfarven, så skriver jeg jo i punkt 2, at der skal gøres noget ved den. Dog skal den ikke være så mørk som i Rudis forum.

    Jeg synes ikke, at forsiden i Rudis forum er særlig pæn eller overskuelig.

    Jeg er enig med dig i, at vi kun bør have eet forum.

    Mvh Torben

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #314728

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Nærmer vi os nogle eksempler?

    #314733

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Ja

    http://astro-forum.dk/default.asp

    Det er jo den, som alle vil have tilbage 🙂

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #314738

    nightsky
    Deltager
    • Neutron star

    Ikke nødvendigvis Torben. Flere har nævnt at lysbaggrund er en dum ting, det gælder vel også det gamle site… Tror de fleste blot syntes det gamle design var en del bedre end det nye. Det udelukker jo ikke forbedringer.

    Ikke nemt….

    #314760

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    For mig er en mørk baggrund med hvide eller grønne bogstaver et nostalgisk trip tilbage terminalerne fra omkring 1980. Men jeg er åben over for at se faktiske eksisterende sider, med bogstaver i andre farver end grøn og hvid. Men jeg har ikke været i stand til at finde nogen med https://, som min Firefox vil vise. Jeg kan heller ikke se det gamle astro-forum.

    #314787

    Lars Malmgren
    Deltager
    • Super Nova

    Torben,

    Jeg er ked af at bokse med dig, du er nemlig et meget venligt og behageligt menneske.
    Men ikke om jeg fatter, at du med baggrund i typografi gennemtvinger din egen opfattelse af læsevenlighed.
    Her tænker jeg på, at du vil tvinge alle til at ombryde sætninger efter en standard udviklet til bøger, det forrige årtusindes teknologi!

    HVORFOR tager du ikke bare og sætter din egen browser-vindue til den bredde, sådan at sætningerne ombrydes som DU finder ønskværdigt??
    HVORFOR må jeg ikke tage HELE min skærms bredde i brug ??

    Ang. mørkt eller lyst farve-tema.
    Jeg sidder dagligt som systemudvikler og stirrer ind i en skærm 8-12 timer hver dag.
    Der er slet ingen tvivl om, at det er langt mere afslappende for øjnene med et mørkt farve-tema, hvilket jeg bruger i alle de programmer, som jeg bruger i mange timer.
    Når man skifter fra et program med mørkt tema til et andet med lyst tema, så er det nærmest ligesom en tænder en lommelyge og lyser dig i hovedet.
    Ubehageligt.

    Anyway, så lige præcis i vores “sport”, der er mørket jo noget vi søger.
    Alle seriøse planetarie-programmer osv har mulighed for at skifte farve til en nat-tema, enten rødt eller mørkt.
    Det er jo mere en helt normalt, at vi amatør astronomer sidder i et mørkt observatorium eller have ved vores teleskop, og mens det arbejder så fordriver man tiden på astro-forum. Med et lyst tema er man natteblind i et split-sekund.
    Jeg har godt nok svært ved at se nogle som helst fordele ved et lyst tema.

    Men hvorfor ikke blot vælge et forum, hvor hver enkelt bruger har mulighed for at vælge sit favorit-tema ??
    Jamen hovsa, det kan phpBB out-of-the-box, prøv at kikke på Astronet.dk 😉

    (PS 14 dage gik siden sidste besøg før jeg havde lyst til at komme tilbage)

    #314792

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Lars

    Du skriver (i kursiv)

    Torben,

    Jeg er ked af at bokse med dig, du er nemlig et meget venligt og behageligt menneske.
    Men ikke om jeg fatter, at du med baggrund i typografi gennemtvinger din egen opfattelse af læsevenlighed.
    Her tænker jeg på, at du vil tvinge alle til at ombryde sætninger efter en standard udviklet til bøger, det forrige årtusindes teknologi!

    Jeg forsøger ikke gennemtvinge noget, jeg skriver blot, hvad der er god latin inden for grafisk opsætning. Jeg vil ikke blande mig i, hvad andre opfatter som læsbart.

    HVORFOR tager du ikke bare og sætter din egen browser-vindue til den bredde, sådan at sætningerne ombrydes som DU finder ønskværdigt??
    HVORFOR må jeg ikke tage HELE min skærms bredde i brug ??

    Ang. mørkt eller lyst farve-tema.
    Jeg sidder dagligt som systemudvikler og stirrer ind i en skærm 8-12 timer hver dag.
    Der er slet ingen tvivl om, at det er langt mere afslappende for øjnene med et mørkt farve-tema, hvilket jeg bruger i alle de programmer, som jeg bruger i mange timer.
    Når man skifter fra et program med mørkt tema til et andet med lyst tema, så er det nærmest ligesom en tænder en lommelyge og lyser dig i hovedet.
    Ubehageligt.

    Jeg sidder også ved en skærm det meste af dagen, og jeg er helt enig med dig i, at det er rarest, at kontrasten mellem tekst og baggrund ikke er for stor. Har du ændret baggrundsfarven i Word?

    Anyway, så lige præcis i vores “sport”, der er mørket jo noget vi søger.
    Alle seriøse planetarie-programmer osv har mulighed for at skifte farve til en nat-tema, enten rødt eller mørkt.
    Det er jo mere en helt normalt, at vi amatør astronomer sidder i et mørkt observatorium eller have ved vores teleskop, og mens det arbejder så fordriver man tiden på astro-forum. Med et lyst tema er man natteblind i et split-sekund.
    Jeg har godt nok svært ved at se nogle som helst fordele ved et lyst tema.

    Helt enig.

    Men hvorfor ikke blot vælge et forum, hvor hver enkelt bruger har mulighed for at vælge sit favorit-tema ??
    Jamen hovsa, det kan phpBB out-of-the-box, prøv at kikke på Astronet.dk

    Det ville være den allerbedste løsning. Jeg ved ikke, om det er muligt med dette program.

    (PS 14 dage gik siden sidste besøg før jeg havde lyst til at komme tilbage)

    Det var selvfølgelig meningen fra starten, at afløseren for det gamle forum skulle være lige så god – og helst bedre.

    mvh
    Torben

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #314823

    Lars Malmgren
    Deltager
    • Super Nova

    Men Torben,

     

    din stædig fastholden af “god latin” for grafisk opsætning var gældende i forrige årtusinde, hvor bogtrykkeriet var det ypperste.
    Alle der har fastholdt at bruge samme teknikker og “god latin” derfra på hjemmesider og internet har fejlet!
    Internettet er et KOMPLET andet medie, der fungerer helt banebrydende anderledes!

    Det svarer til at insistere på at bruge teknikker fra teater-skuespil til at producere tv-serier. Gøngehøvdingen er et godt eksempel på det 😉
    https://da.wikipedia.org/wiki/Gøngehøvdingen_(tv-serie)
    http://www.dr.dk/bonanza/serie/163/goengehoevdingen/

    Dit eksempel med Word er lidt latterlig. Word er bygget til at lave dokumenter til print og ikke hjemme-sider eller programkode.
    Derfor vil en mørk baggrund resultere i et print med mørk baggrund. Og da der printes sort på hvid, så afspejles det også i programmet, da det ellers ikke vil være WYSIWYG.
    Jeg bruger meget lidt tid i Word, men hvis det var muligt at stille om til et mørkt farve-tema uden det ændrede printet, så ville jeg gøre det.
    Og hvem printer efterhånden i dag? Det er jo ret gammeldags og miljøbelastende! Jeg printer kun, når revisoren kræver det til bilagsmappen. Ellers kører jeg 99% i digitale formater.
    Jeg bruger enormt meget tid med kode editorer, som f.eks. Visual Studio. Her kører jeg altid mørkt-tema, og det er mine øjne glade for.

    Det optimale vil som allerede nævnt være, at hver bruger kan vælge sit eget favorit farve-tema.

     

    Fremragende eksempel på unødig spildplads >

    Spildplads

     

    Fremragende eksempel på god skærmudnyttelse >

    God skærmudnyttelse

     

    Når jeg får tid, så vil jeg lave en række screen-shots af hvad jeg oplever på mobilen.
    Det er ikke ret godt, desværre.

    Nu må vi se om der går 14 dage igen.

     

    #314829

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Lars

    Man kan godt få vist Word-siden i sort med gul tekst, men vælger blot den generelle opsætning. Jeg har ikke fundet andre måder at gøre baggrunden mørkere på, men for nogle år siden, kørte jeg med en svag gulfarvning af baggrunden i Word. Måske findes den funktion ikke mere.

    Mht. dit “Fremragende eksempel på skærmudnyttelse”. Prøv lige at forklare mig, hvorfor der skal være et stort mellemrum mellem teksten i hhv. højre og venstre side.
    Jeg vil kalde eksemplet “Uhensigtsmæssig udnyttelse af skærmbredden” – det vil enhver, som kender til grafisk design sige.

    Hensigtsmæssig billedbredde

    mvh
    Torben

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #314830

    Rudi
    Deltager
    • Neutron star

    Stop nu mudderkastningen, det kommer der sjældent noget godt ud af.

    /Rudi B. Rasmussen

    #314832

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Rudi

    Jeg mener, at mudderkastning ikke er dækkende i dette tilfælde, da der ikke er tale om at miskreditere (give et dårligt ry). Der er mere tale om en faglig snak om grafisk design og udveksling af synspunkter – men ellers kan moderatoren altid skride ind, hvis indlæggene bliver useriøse.

    Wiktionary. Navneord: mudderkastning (plural mudslingings) Casting aspersions med hensigt at miskreditere. Kampagnen udartede til gensidig mudderkastning, hver kandidat forsøger at plette den andens repuation og ser dårligt i processen. En handling af mudderkastning.

    Nå, men nu må vi vente på Lars’ svar.

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 29 i alt)
  • Emnet 'Grafisk layout – forslag' er lukket for nye svar.