Hen lille hilsen.

Fora ASTRO-FORUM OFF TOPIC Hen lille hilsen.

  • Dette emne har 4 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 2 måneder siden af Rudi. This post has been viewed 384 times
Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #163575

    alan
    Deltager
      • Super Giant

      Hej

      Jeg er som født på ny, jeg har fået en DBS Deeo Brain Operation. I forbindelse med at min parkinson syge tiltog. Jeg har lagt et lille skriv om hvad man kan komme ud for med parkinson.

      Jeg kommer lørdag til starparty,

      En DBS opereret bekendelser.

      Midnatslusker er min profesion https://www.youtube.com/watch?v=GAKqVtkabaU

      ”Vågn op ! det her er trappesten, ikke et herreberg. – Sådan en skide østeuropæer.”

      Kl. 5.00 Med nogenlunde de ord vågnede jeg brat op af af den ellers mangelfulde søvn jeg har fået efter

      operationen. Men vi må vist lige spole tiden tilbage til den dag jeg får en

      ”Deep Brain Operation”

      DBS operationem indenbære at man boret 2 huller i kraniet hvor igennem derføres 2 elektroder ned i

      centeret af hjernen. Ledningerne trækkes under huden bagom om øret og nede på mit venstre bryst. Hvor

      den tilkobles en computer som bagefter indopererers. Meningen er så, at den med en puls på 130 Hz og en

      (spænding på omkring 1,9 volt til venstre side og 1,6 volt til højre side det de den spænding jeg starter

      med.). Hele herligheden koster den nette sum af 300.000 kr uden moms + kirugi, nakose og opvågning.

      Sådan en dims skal justeres ind, og det gøres med en fjernbetjening. Denne fjernbetjening kan så tænde og

      slukke, indstille amplityden og frequens. – Hvis man som bruger nyder tilliden fra lægerne, og der er nok

      her jeg har forpasset et eller andet. For min fjernbetjenining kan kun tænde og slukke.

      – Eneste bivirkning lidt hyberaktivitet!!!!

      Alt i alt er det meget enkelt, for lille spænding så vil parkinsonsynptomerne vedblive med at være der , for

      høj spænding så bliver lemmerne urolige. Især sidstnævnte kan hindre en god nattesøvn.

      De første par dage efter operationen var jeg forståelig nok noget grogget,det skal siges at jeg vågen under

      de meste af operatione. Og skulle udføre forskellige test undervejs, løft højre eller venster ben og slå det

      hårdt ned i sengen.

      Jeg var 2 nætter på overvåget opvågningen, de havde jo selvfølgelig hældt en masse morfin på mig, og det

      kunne jeg jo så ikke tåle. Sammen med mig ligge en meget gammel mand, han har ondt alle vejne og

      tilkalder personalet i hele tiden samtidig med at han skider over alt i sengen. Det fremmer heller ikke

      ligefrem min mulighed for ro til at sove. Men endelig får jeg en enkeltmandsstue.

      Da jeg endelig bliver overført til patienthospitalet næste dag begynder livet som midnatslusker, efter 4-5

      timers søvn er jeg lysvågen og første nat gik turen ned til havnen. Det gjorde den også næste nat osv. På et

      tidspunkt, siger min læge til mig om vi ikke lige skal prøven en sovepille. Jeg er efterhånden ved at have

      opbygget en vist søvnunderskud så jeg syntes det er en god ide. Pillen en lille gul tablet skal tages en time

      før man vil sove og vi aftaler at det er kl 21. 00 som sagt så gjort. Kl. 22 smider jeg forventningsfuldt ned på

      min seng, og så afsted til drømmeland.

      Men sådan skulle det ikke gå, for imens jeg ligger der kommer uroen i mine ben til mig og de er ikke

      forbigående. Så imens den øver del af mig sover jævnfør sovepillens effekt, så danser understellet jitterbug.

      Nu er gode råd dyre, spændingen fra computeren er for høj, og jeg har taget en sovepille. Spændingen skal

      justeres ned. . Jeg står op og klæder mig på, og går ud på gangen, vi er jo flere midnatslusker sådan et sted

      som her og man skal jo være anstændig. Da døren glider I, slår det mig, at nøglen ligger inden på

      skrivebordet. ArGHHH. Jeg har låst mig ude. Mine briller ligeså, men mobil og pengepung har jeg på mig.

      Nu er gode råd dyre, men jeg kan altid ringe til min kone, hun er problemløserne i vores forhold. Hun har

      lidt ondt af mig men trøster mig med ved at sige ”Det bliver en lang nat. 7 stive timer inden

      receptionssygeplersken kommer. – Godnat.”

      Smæklåse skulle gerne være en sikkerhedsforanstaltning. Men der skal ikke meget til at frikoble

      patienthotellets automatiske låsesyste udadtil. Et simpel postkort, så var den klaret.

      Klokken er omkring 12.00 og første tur gåer ned på havn , til min store overraskelse er der lidt liv dernede,

      men i løbet af den ½time jeg er dernede stilner det af. Tilbage på patienthotellet, der er kun gået to time af

      de 7 timer der skulle gå inden receptionssygeplerken kommer.

      Jeg er vandvittig træt, og samtidig danser mine fødder stadig. Jeg prøver at finde ror på en sofa, men ak der

      mangler et tæppe, og til min store overraskelse finde jeg mit dankort i mellem sofapudern. Jeg har stadig

      en del uro i benene, så patienthotellet må lægge for med endnu en udforskning. Denne gang finder jeg en

      ambulance-seng som er redt op, i tilfælde af at at der en der akut skal indlægges. Klokken er nu ved at

      nærme sig 3.00 og jeg roterer i sengen, som Holger Danske der har hør nyheden om Prins-Henrik.

      Kongegemal rend mig et vist sted, kan måske heller ikke sove?

      Kl. 4 endnu en ny runde rundt på hoteiiet, og her falder min kærlighed på receptionen, og de værelser som

      ikke er lejet ud. Værelset ved siden af min lejlighed er ikke leje ud, og jeg kunne jo bare låne det og tage det

      brok det evt. afstedekommer. Da jeg kommer ind på værelset er indretningen spejlet i forhold tit mit

      værelse. Og i et kort sekund overvejer jeg at kravle udenfor på gesimsen, for derefter som klatretyven at

      kravle over til mit vindue som står på klem. – Nyopereret i hjernen og 4.sal højde, det hænger ikke sammen

      , heller ikke selvom man føler sig nærmest udødelig.

      Kl er nu 4.30, og jeg kan stadig ikke sove, så Århus ligger for med sidste runde. Det øseregner og der er

      heldigvis sket meget siden jeg forlod byen, så der er noget at se på. I stor Magasinets ”Magasin” ligger der

      en hjemløs i indgangen, og rundt omkring i århus møder jeg andre ligesinde midnatslusker.

      7-11 har altid åben og omkring kl. 4.45 får jeg lyst til enkop kaffe, og i butikken dufter derer nybagt

      morgenbrød. Endelig noget man kan bruge, jeg betaler med mit dankort og går lidt rundt. Omkring

      Pustervig finder jeg en trappesats, som er tør og indbydende. Og det er nu jeg får min første erfaring som

      hjemløs. – Østeuropær! bare fordi man sjask våd,er kronravet og ser lidt forhutlet ud. Jeg vender næsen

      hjem mod Hotellet, og sætter mig udmattet i recptionen.

      Det danske hospitalsvæsen vågner onkring kl 6, og der indfinder sig nu et portør, som hårnakket påstar at

      jeg skal komme med ham for jeg skal opereres. Han spørg hvad jeg hedder, da jeg ikke hedder Jens, give

      han op. Men spørg i stedet havd jeg så laver, jeg kommer med en kort forklaring om at jeg har smækket

      mig ude. “Hvorfor har du ikke bare trykket på den knap der, så kommer der en sygeplerske, Hotellet er

      døgovervåget.

      Eppilogen.

      Alt i alt er operationen vellykket, jeg har fået min kone på besøg, hun passer på mig. Klokken er 5.00 jeg

      kan nemmelig stadig ikke sovemere end 5 timer i strej. og aftalen er at hvis jeg går nogensteder i nat så

      siger jeg til. I går var det så dagen hvor skaderne skulle gøres op. Hotellet har meste ondt af mig og mon

      ikke ejeren af det dankortet jeg fandt i sofaen bærre over med mig
      . Når det nu kun er en kopkaffe og et stk.

      winerbrød.

      Jeg regner med at jeg kommer hjem i dag.

      #163576

      Lars Malmgren
      Deltager
        • Super Nova

        Herligt at høre på en våd regnvejrsdag !!

        Det glæder mig utroligt på dine vejne, Allan.

        Og jeg ser frem til at mødes med dig og alle de andre til Starparty.

        Mvh LARS

        (hvis gamle farfar var hårdt ramt af parkinson)

        #163586

        outlook
        Deltager
          • Super Nova

          Hvilken historie! Og hvilken livsbekræftelse. Man får et helt nyt syn på det hele i samtidig angst og håb og lever meget mere vågen og alligevel ydmyg. Og epilogen er heldigvis fandenivoldsk! Velkommen tilbage!


          Hilsen Leif,
          “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

          #163590

          Frank Larsen
          Moderator
            • Super Nova

            Hej Alan

            Velkommen tilbage til livet. I har fan.. været hårdt ramt de sidste par år.

            Jeg har fået din tilmelding og glæder mig rigtig meget til at se dig igen.

            #163603

            Rudi
            Deltager
              • Neutron star

              Godt at høre fra dig herinde Alan

              Dejlig beretning, det lyder til at du snart er på højkant igen og “midnatslusker” samt “hyperaktiv” passer jo fint med din hobby

              Sig til hvis vi skal køre sammen til Kompedal. rudibr2017-09-09 15:16:36

              /Rudi B. Rasmussen

            Viser 5 indlæg - 1 til 5 (af 5 i alt)
            • Emnet 'Hen lille hilsen.' er lukket for nye svar.