Hjælp til at finde det rette teleskop

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? Hjælp til at finde det rette teleskop

Dette emne indeholder 6 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af outlook 1 uge, 5 dage siden. This post has been viewed 166 times

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #319651

    Kennie Larsen
    Deltager
    • Asteroid

    Hej alle,

    Jeg er relativt ny inden for amatør astrologi, men har i knap 2 år nu brugt en del aftener på at studerer stjernehimlen med mit nuværende begynder teleskop, et Heritage Virtuosa (http://www.lyra.dk/heritage-114p-virtuosa.html), hvor jeg desuden standard okularer har flere Explore Scientific Barlow Linser (x3 og x5) samt et Meade 8.-24mm okular (https://www.meade.com/meade-series-4000-8mm-24mm-zoom-eyepiece-1-25.html) som er købt ved siden af.

    Jeg har været rigtig glad for det som begynder teleskop, men kan mærke jeg gerne vil have det udskiftet med en bedre model som giver mig adgang til bedre detaljegrad og forstørrelser ift. eksempelvis solsystemets planeter og deep-space objekter såsom stjerne hober og Andromeda. Jeg føler ikke mit nuværende teleskop kan efterleve disse ting, eks. har Mars jo været fin repræsenteret på nattehimlen de seneste par dage, men det er svært at få et klart og tydeligt billede af planeten, samtidig med den fortsat fremstår meget lille ift. detaljernes grad. Dette fordi mit nuværende teleskop enten ikke kan leverer tilstrækkelig med forstørrelse, eller at jeg måske ikke formår at bruge det korrekt?

    Jeg er pt. bosiddende i Helsingør (lidt uden for midt by) så her er helt sikkert noget lys forurening som spiller ind. Jeg har ingen planer om at flytte langt ud af byen, så et nyt teleskop skal gerne kunne assisterer mig i flere år fremadrettet, til trods for denne lille “akkiles hæl” som bliver svær at komme uden om.

    Jeg er ikke super godt inde i hvad jeg helt præcist skal kigge efter i et teleskop, men mit budget er gerne under 10.000 kr. og selvfølgelig gerne en model med 1,25″ indgang således at jeg kan genbruge de Barlow Linser og min Meade okular som er relativt ny erhvervede og fungerer super godt (og også har kostet lidt). Eksempelvis ved jeg ikke om et linseteleskop er bedre end ikke etc. Jeg er ikke interesseret i astro fotografering men bruger min tid på at studerer og finde ro i at kigge på planeterne og lign. når end muligheden byder sig (og nu går vi jo en fantastisk årstid i møde til netop dette formål). Det vigtigste for mig er at jeg f.eks. er i stand til at se en fin detaljegrad på planeterne, som når man kigger op på månen og kan fornemme konturen med kratere osv. med det blotte øje (ved ikke om dette er realistisk inden for mit budget).

    Er der nogle af jer som eventuelt har nogle forslag til hvad jeg skal kigge efter? 🙂

    • Dette emne blev ændret 2 uger, 1 dag siden af Kennie Larsen.
    • Dette emne blev ændret 2 uger, 1 dag siden af Kennie Larsen.
    #319653

    Kennie Larsen
    Deltager
    • Asteroid

    Der skulle selvfølgelig stå amatør astronomi og ikke astrologi. Det er nok en auto correct fra telefonen side jeg har misset! 😊

    #319655
    Torben Taustrup
    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Kennie

    Udviklingen går jo i retning af en større åbning, så måske skal du til at se efter et 8 tommer instrument.
    Man får mest for pengene, hvis man køber en Newton.

    Mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #319656
    clauskaf
    clauskaf
    Deltager
    • Nova

    Hej Kennie

    Du skal være opmærksom på at du sjældent eller rettere noget nær aldrig kan få et visuelt syn som mange af de billeder du kan finde på nettet.
    Der ligger adskillige timer i “mørkekammeret “/Computeren bagved. Det kræver et trænet øje at se detaljer, men jeg tror at du med din indsigt omkring ro og mag, godt kan udnytte dette.
    Jeg vil måske hellere anbefale et SCT teleskop, der forener refraktorens lange brænvidde med reflektorens lysstyrke f.eks: https://www.firstlightoptics.com/nexstar-evolution-telescopes/celestron-nexstar-evolution-6-telescope.html
    Eller lidt større: https://www.firstlightoptics.com/nexstar-evolution-telescopes/celestron-nexstar-evolution-8-telescope.html
    En lidt billigere udgave: https://www.firstlightoptics.com/se-series/celestron-nexstar-8se.html
    Ville lige nævne en anden no nonsense type teleskop også: https://www.firstlightoptics.com/beginner-telescopes/skywatcher-skyliner-200p-dobsonian.html
    Hilsen Claus

    • Dette svar blev ændret 2 uger siden af clauskaf.
    • Dette svar blev ændret 2 uger siden af clauskaf.
    • Dette svar blev ændret 2 uger siden af clauskaf.
    • Dette svar blev ændret 2 uger siden af clauskaf.
    • Dette svar blev ændret 2 uger siden af clauskaf.
    • Dette svar blev ændret 2 uger siden af clauskaf.
    • Dette svar blev ændret 2 uger siden af clauskaf.
    • Dette svar blev ændret 2 uger siden af clauskaf.
    #319667

    Kennie Larsen
    Deltager
    • Asteroid

    Tak for inputs Torben & Claus, dem vil jeg helt sikkert kigge nærmere på 🙂

    Du har helt ret Claus i at det er svært at forvente en fuldkommen oplevelse når man observerer og det har jeg også med i tankerne. Syntes dog det jeg formår at få ud ved mit nuværende teleskop er meget udtværet , og detaljer er fuldstændig udeladt så snart jeg kigger på planeter og lign. Jeg har dog et ekstremt skarpt billede af månen med mange detaljer på kratere og lign. når jeg zoomer ind her, så ved ikke om det måske er min opsætning ift. de okularer eller barlow linser jeg anvender som kan have betydning.

    Rigtig god weekend til jer begge.

    #319668
    Erland
    Erland
    Deltager
    • Moon

    Hej Kennie.

    Jeg vil prøve at svare en lille smule.. så godt jeg nu kan…

    Det vigtigste for mig er at jeg f.eks. er i stand til at se en fin detaljegrad på planeterne, som når man kigger op på månen og kan fornemme konturen med kratere osv. med det blotte øje (ved ikke om dette er realistisk inden for mit budget).

    At se detaljer på planeterne, som på månen, er ikke umiddelbart let. Selv med mit 8 tommer teleskop, er det svært.
    Mars er en sløret klat for det meste, men alt efter forholdene, kan jeg se lidt detaljer.
    Jupiter er et smukt syn, med den røde plet og månerne.
    Saturn er stadig den fedeste planet, hvor man kan se planeten omkranset af ringene.
    Hvis jeg så tager billeder, er det en helt anden sag. For så kan jeg få detaljer frem meget bedre.

    Hvis du vil prøve mit teleskop, så kan vi sagtens lave en aften ud af det, og mødes et sted mellem Kbh og Helsingør.
    Du siger bare til!

    Erland


    Erland Kruse Hansen
    Meade Telescope ACF-SC 203/2000 LightSwitch 8 GoTo

    -To infinity and beyond-

    #319670
    outlook
    outlook
    Deltager
    • Super Nova

    Du vil se både deep sky objekter og planeter? Så er en 8″ SCT et godt kompromis. Den forener den lange brændvidde med et godt lysindtag. Den lange brændvidde giver en god forstørrelse, hvilket er nødvendigt til planeterne og den ret store åbning giver et udmærket billede af de nærmeste deep sky objekter, især når der anvendes en til SCT’en egnet reducer, der bringer f forholdet ned fra f10 til f6.3. Men uanset hvad, så hænger de nærmeste ydre planeter lavt i disse år og sammen med den atmosfæriske uro også kaldet seeingen, så er det vanskeligt at se ordentlige detaljer. Men det kan stadig lade sig gøre, når seeingen altså samarbejder. Seeingen er alpha og omega for, om du kan se detaljer eller kun udtværede billeder af planeterne. Det kan ikke understreges nok. Men når seeingen så er god og SCT’en er godt justeret og kølet ned til omgivelserne, så venter der et syn for guder og især med en binoviewer. Og det gælder også Månen!


    Hilsen Leif,
    “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.