› Fora › ASTRO-FORUM › OFF TOPIC › Lidt om elektronik og hvorfor det virker.
Tagget: ATM, elektronik, kursus, selvbyg, strømforsyning
- Dette emne har 121 svar og 19 stemmer, og blev senest opdateret for 5 år, 10 måneder siden af henrik. This post has been viewed 8450 timesschneider. This post has been viewed 8450 times
- ForfatterIndlæg
- 18. august 2016 kl. 21:37 #149861
henrik.schneiderDeltager- Nova
Jakob Andersen wrote: Jeg skal skynde mig at sige, at jeg ikke gider læse hele tråden igennem
Og det er der jo ikke noget at sige til
Det bliver nok en af udfordringerne ved en sådan tråd, omvendt gør det sjællen noget at ting bliver gentager, og da slet ikke hvis det er med nye ord.
18. august 2016 kl. 21:44 #149862
RudiDeltager- Neutron star
[TUBE]ItF3sGf5ovM[/TUBE]
/Rudi B. Rasmussen
18. august 2016 kl. 21:47 #149863
henrik.schneiderDeltager- Nova
Indtil nu har jeg snakket meget om Ohm’s lov og effekt beregning, og så selvfølgelig om modstande i sin enkelthed.
Så…….
En modstand er altså en komponent som der løber en strøm igennem når den påtrykkes en spænding.
Strømmen bestemmes af modstandens ohms værdi, og den kan selvfølgelig måles men kan også enkelt beregnes med Ohms lov.
Når der løber en strøm i en modstand afsættes der energi i modstanden, energi mængden kan beregnes og opgives i watt.
Dette betyder at vi indtil har afdækket følgende vigtige parametre om en modstand:
– Modstandens ohms værdi
– Effekten som modstanden skal kunne holde til i vores kredsløb.
18. august 2016 kl. 22:13 #149864
henrik.schneiderDeltager- Nova
MODSTANDS TYPER
Der findes rigtig mange forskellige typer modstande.
Modstander fås så de tåler 1/8watt og de fås så de tåler mange KiloWatt.
De små runde modstande, som kendes så godt fra kones radio, er ofte på 1/8Watt eller måske en 1/4Watt.
Disse er typisk fremstillet på et lille keramikrør hvorpå der er på dampet et tyndt lag kul.
For at sikre at modstanden faktisk har den ohmske værdig som den skal havde fjerner man lidt af kullet og dette gøres som i ser ofte som en spiral. (bemærk lige at modstanden nu ligner en spole lidt – det kommer vi tilbage til)
Modstande som skal kunne tåle store effekter (1watt og op) er meget tit fremstilles af en tynd konstantantråd viklet op, igen, på et stykke keramik. Derefter er den indstøbt i keramik, eller monteret inden i et metal hus , sådan at den faktisk kan komme af med varmen fra den energi som der bliver afsat i den.
NOTE: Konstantantråd, og som Jens foreslår kobbertråd, kan købes i ruller så man selv kan fremstille sine modstande.
denne tråd er 3,9ohm pr. meter, så god fornøjelse hvis du vil fremstille en 1Kohm modstand.
Der findes flere typer modstande end disse men vi holder os lige til disse simple typer til at begynde med.
Om et par dage tænker jeg jeg vil begynde at snakke lidt om kondensatorer.
henrik.schneider 2016-08-18 22:15:46 18. august 2016 kl. 23:16 #149874
nightskyDeltager- Neutron star
Spændende, bliv endelig ved.
18. august 2016 kl. 23:38 #149875
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Et spændende emne er også modstande som ændrer værdi, f.eks ved at der skinner lys på dem, eller at temperaturen ændrer sig. De kaldes LDR, Light Dependent Resistor.
Der findes også modstande som ændrer værdi med stigende eller faldende spænding, såkaldte VDR, Voltage Dependent Resistor.
En meget udbredt modstand, som ændrer værdi ved stigende temperatur, er en almindelig glødelampe. En glødelampe har en ret lav modstand når tråden er ved stuetemperatur, men dens værdi stiger voldsomt, når trådens temperatur kommer op på et par tusinde grader. Derved bliver en glødelampe i det store og hele “selvregulerende”. Så en glødelampe trækker en ret stor startstrøm, men strømmen igennem tråde falder når tråden opnår sin arbejdstemperatur, hvor den lyser. Øger man så f.eks spændingen en smule, skulle man tro at strømmen jvfr Ohm’s lov så ville stige og effekten dermed også ville stige, men det gør den ikke. Pærens glødetråd’s modstand stiger ved stigende temperatur, og strømmen igennem tråden falder så af, således effekten i tråden er konstant (sådan da) indenfor et rimeligt anvendeligt spændingsområde. Man kalder en sådan modstand for en PTC, Positive Temperature Coefficient.
Deres i elektronikken meget bruge fætre er NTC, Negative Temperature Coefficient modstande, som ofte bruges i feedback kredsløb i f.eks forstærkere. De forhindrer at en forstærker ikke vil trække større og større tomgangsstrøm når den bliver varm af f.eks en fest en lørdag aften. NTC’erne bruges så til at begrænse denne effekt, så man ikke får en såkaldt Termisk Run-away, hvor forstærkeren stille og roligt vil varme sig selv op og brænde af..
Modstande er en af elektronikkens grundelementer.
mvh
Jens18. august 2016 kl. 23:40 #149876
jens.jacobsenDeltager- Neutron star
Iøvrigt, konstatantråd er dejligt, da det er tykkere og dermed mere mekanisk robust end kobbertråd, for den samme modstand per meter. Desværre har jeg ikke fundet et sted hvor man kan få lakeret konstatantråd. Lakeringen gør at viklingerne kan lægges tæt op af hinanden uden fare for kortslutning.
Så hvis der er nogen der finder et sted med lakeret konstatan, så sig endeligt til!
mvh
Jens19. august 2016 kl. 07:34 #149880
henrik.schneiderDeltager- Nova
Jens.Jacobsen wrote: Desværre har jeg ikke fundet et sted hvor man kan få lakeret konstatantråd. Lakeringen gør at viklingerne kan lægges tæt op af hinanden uden fare for kortslutning.
Det har jeg faktisk aldrig tænkt over, men du har ret det kunne være fint om man kunne få det.
Konstantantråd bruges ofte som varmelegemer i ovne eller til effektmodstande som skal kunne blive meget varme, til tider adskillige hundrede grader, og da ville en lak eller plastikoverflade brænde væk.
Konstantantråd har den fantastiske egenskab at den næsten ikke ændre modstand ved skiftende temperaturer, så den er perfekt til kredsløb hvor man gerne vil sikre netop en fast modstand til trods den bliver varm.Konstantantråden har en temperaturkoefficient
på 0,00004…0,00008, hvorimod kobber ligger på 0,0039, og aluminium på 0,0043.henrik.schneider 2016-08-19 07:46:23 19. august 2016 kl. 08:18 #149882
mogens-dDeltager- Asteroid
Prøv anla-glas i Silkeborg. De har et produkt som kaldes ‘kantal tråd’.
Mogens
19. august 2016 kl. 08:32 #149883
henrik.schneiderDeltager- Nova
Jeg fandt denne video som sagtens kan være en form for afslutning af snakken om simple modstande.
However – Vi vil igen og igen komme tilbage til begreberne som vi har brugt, og når vi får helt styr på alle grund komponenterne tænker jeg at vi også kan grave os dybere ned i funktion og teori for mere eksotiske komponenter, herunder diverse afarter af modstande.[TUBE]watch?annotation_id=annotation_2203852017&feature=iv&src_vid=f_MZNsEqyQw&v=G3H5lKoWPpY[/TUBE]
19. august 2016 kl. 10:02 #149893
Anonym- Nova
Jakob Andersen wrote:
Specielt skal man ikke undervurdere brandfaren, som kan opstå i forbindelse med en større strøm igennem en modstand.Nu har vi nok alle en stor del strømforsyninger (230V) og ledninger derfra til diverse udstyr (5V-12V) i en stor pærevælling i et lille skur i haven. Hvis der er nogle som kan sige lidt om hvordan man designer et setup som ikke futter nabolaget af i ny og næ kunne det jo være rart
Jeg tænker på emner som sikringer og placering heraf, jordstik, fugt, elkasse/skab, plastic, metal, ….
Jeg syntes ikke mit ser specielt brandfarligt ud, specielt ikke hvis jeg sammenligner med det elarbejde jeg har fundet i vores hus fra 1930….19. august 2016 kl. 10:18 #149895
henrik.schneiderDeltager- Nova
madsen wrote: Jeg tænker på emner som sikringer og placering heraf, jordstik, fugt, elkasse/skab, plastic, metal, ….
Selve sikringen er beskrevet først i denne tråd, og som Jakob påpeger så rigtigt, så er sikringens funktion at beskytte resten af verden mod et defekt system. dvs. hvis ens udstyr fejler så skal sikringen springe og dermed sikre at der ikke afsættes så meget strøm i det defekte udstyr at der går ild i det.
En sikring placeres sådan i et kredsløb at alle efterfølgende komponenter inkl. kabel og ledninger faktisk kan tåle den strøm som sikringen er designet til. Dvs. har man et tyndt kabel er det særdeles usmart at bruge en sikring på 32A, og det fordi at kablet ganske givet vil gå i brand hvis det belastes med 32A gennem nogen tid.
henrik.schneider 2016-08-19 10:19:38 19. august 2016 kl. 16:16 #149908
jakob.andersenDeltager- Super Giant
madsen wrote:
Specielt skal man ikke undervurdere brandfaren, som kan opstå i forbindelse med en større strøm igennem en modstand.
Nu har vi nok alle en stor del strømforsyninger (230V) og ledninger derfra til diverse udstyr (5V-12V) i en stor pærevælling i et lille skur i haven. Hvis der er nogle som kan sige lidt om hvordan man designer et setup som ikke futter nabolaget af i ny og næ kunne det jo være rart
Jeg tænker på emner som sikringer og placering heraf, jordstik, fugt, elkasse/skab, plastic, metal, ….
Jeg syntes ikke mit ser specielt brandfarligt ud, specielt ikke hvis jeg sammenligner med det elarbejde jeg har fundet i vores hus fra 1930….Jeg tænkte det måske var en ide at starte en ny tråd om dette, for ikke at afspore denne helt fra emnet 😉
http://astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=15727&PID=154523#15452319. august 2016 kl. 16:48 #149911
henrik.schneiderDeltager- Nova
[/QUOTE]Jeg tænkte det måske var en ide at starte en ny tråd om dette, for ikke at afspore denne helt fra emnet 😉http://astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=15727&PID=154523#154523
25. august 2016 kl. 08:52 #150119
henrik.schneiderDeltager- Nova
Tiden går og jeg er så småt ved at havde tanker klar omkring hvordan jeg skal forklare virkemåden for en kondensator og en spole.
Som oplæg til disse 2 komponenter bliver vi nød til at bevæge os væk fra DC (jævnspænding) og over i AC (vekselspænding) og vi bliver nød til at kigge på både lavfrekvens signaler 50Hz og højfrekvens. Jeg tænker dog at vi forsøger at holde os under 1MHz til at starte med, for at undgå alt for mange parametre istarten.
MEN før jeg springer ud idet, skal jeg lige være sikker på at der ikke hænger nogle spørgsmål i luften omkring:
– Modstande
– Ohm’s lov
– Effekt beregning
Jeg er lutter øren.
- ForfatterIndlæg
- Emnet 'Lidt om elektronik og hvorfor det virker.' er lukket for nye svar.