Lyriderne topper mandag d. 22.

Fora SEKTIONER I ASTRONOMISK SELSKAB Meteorsektionen Lyriderne topper mandag d. 22.

  • Dette emne har 6 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 9 år, 5 måneder siden af norup. This post has been viewed 341 times
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #101870

    tom.a
    Deltager
    • Super Giant

    Så er stjerneskudssværmen Lyriderne så småt ved at komme i gang.

    Stjerneskudssværmen er aktiv i perioden 16. til 25. april med maksimum den 22. april. Lyriderne er en typisk morgensværm, som er bedst at se efter midnat. Og sværmen vil give flest stjerneskud per time, i timen før astronomisk tusmørke bryder frem på østhimlen.

    Med en ZHR (husk dette er en teoretisk værdi!) på 20-25 så er Lyriderne er ikke nogen særlig aktiv sværm, men siden Quadrantiderne i starten af januar har der været en lang pause i stjerneskudssværme. Så er selv Lyridernes beskedne ZHR værd at opleve for os der interesser os for stjerneskudssværmene.

    For jer der er knap så interesseret, kan sværmen virke meget tam og kedelig. Og min anbefaling til jer, er da også at vente med at kigge efter Lyriderne til et døgn indenfor maksimum. Altså i perioden 21. til 23. april, så vil jeres tålmodighed være knap så tyndslidt efter at have brugt den tidlige morgen på at se nogle få eller ingen stjerneskud.

    For at gøre det ekstra vanskelig i år, så har vi også en måne som d. 22. kun er tre døgn fra fuldmåne. Månen vil helt sikkert skjule mange af Lyriderne med sit lys og det er da også bedst at vente med at observere indtil månen er gået ned, hvilket d. 22. sker omkring kl. 04.15. Når månen er så tæt på fuldmåne, vil den give så meget lys på nattehimlen, så det svarer til rækken med kaki eller gul farve i tabellen der gælder for Lyriderne (Tabellen finder du hurtigst i dette indlæg på min blog Lyriderne topper mandag d. 22.) Altså vil du i bedste fald se 5-7 stjerneskud i timen, når du observere ude fra landet.

    Nå, men måske er der en mørk tidsperiode mellem månenedgang og tusmørkets frembrud på morgenhimlen. Så jeg tjekker hvornår vi har de forskellige tusmørker. Det bedste vil være at observere før astronomisk tusmørke starter. Et opslag i Cartes du Ciel viser at astronomisk tusmørke starter kl. 03.13 altså knap en time før månen går ned og nautisk tusmørke starter stort set når månen går ned.

    Så i år er der praktisk talt inden rigtig mørke perioder d. 22. hvor det vil være godt at observere Lyriderne – Øv!

    Så for dig der blot ønsker at se en masse stjerneskud, så er det ikke Lyriderne du skal satse på i år. Det vil vist være spild af din nattesøvn. Det vil være bedre at vente til Persiderne topper midt i august – Se også Se et stjerneskud II – Sværmene.

    Selvom at forholdene er alt andet end perfekte i år, så regner jeg dog med at ofre noget af min nattesøvn på at observere Lyriderne – Man er vel entusiast!! Og selvom at månen generer, så ender det helt sikkert med at være fra midnat og et par timer frem at jeg er ude for at tælle stjerneskud for IMO. Smile

    Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
    Min blog http://grib-stjernerne.dk/

    #101957

    norup
    Deltager
    • Super Giant

    Denne her kunne godt ligne en Lyride der trodsede månelyset.
    Den beregnede radiant og hastighed passer ikke præcist, men kort spor og varighed giver nogen usikkerhed.

    norup2013-04-20 07:47:55

    #102020

    tom.a
    Deltager
    • Super Giant

    Jeg var ude og tælle stjerneskud i nat. På et par timer blev det til to Lyrider, en enkelt fra Antihelios strømmen (inkludere bl.a. Alpha-Virginiderne) og to sporadiske.

    Ikke nogen stor “høst”, men forholdene med månen der lyste himlen op var heller ikke optimale.


    Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
    Min blog http://grib-stjernerne.dk/

    #102028

    paul
    • Nova

    Tak for din “heads up” Tom, hvis muligheden byder sig skal der høstes lidt Lyrider.

    #102133

    paul
    • Nova

    Så er det nu der skal fotograferes, krøller eller ej.

    #102147

    tom.a
    Deltager
    • Super Giant

    Så har IMO fået lidt data for Lyriderne på deres side.
    IMO Visual data quicklook

    Det ser ud til at natten mellem lørdag og søndag, hvor jeg var ude og tælle stjerneskud, var ZHR på 6-7.

    I øvrigt var jeg så heldig at fange en lyride med kameraet. Lyriden på billedet var den anden jeg så og kunne notere ned til IMO. Stjerneskuddet var af 2. størrelsesklasse og det er jo hellere ikke specielt klart på billedet.


    Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
    Min blog http://grib-stjernerne.dk/

    #102150

    norup
    Deltager
    • Super Giant
Viser 7 indlæg - 1 til 7 (af 7 i alt)
  • Emnet 'Lyriderne topper mandag d. 22.' er lukket for nye svar.