Lyskurver af 435 Ella

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI Lyskurver af 435 Ella

  • This topic has 0 svar, 1 stemme, and was last updated 3 years, 4 months siden by kila. This post has been viewed 510 times
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #314075

    kila
    Deltager
    • Super Giant

    Hej Forum.

    Denne sæsons første fotometriske observationer af asteroider er af 435 Ella.

    Vi har afsluttet kampagnen på 435 Ella da der nu er fuld periodedækning. Asteroiden 435 Ella er 35 km i diameter og tilhører Nysa-familien som har en middelafstand på 2,45 AE fra Solen. Ella reflekterer 12 % af det lys som rammer overfladen.

    Jens Jacobsen fik to tidsserier henholdsvis 6. og 7. november. Med MPO Canopus har jeg analyseret de to serier og fået følgende lyskurver.

    Lyskurve af 435 Ella fra 2017-11-06

    Aftenen efter en lyskurve mere:

    https://forum.astronomisk.dk/wp-content/uploads/hm_bbpui/314075/gaaa222lmoy33267714l9pll1c406g3c.PNG

    På grafen her under kan man se de to lyskurver på fælles tidsakse. Man kan få en fornemmelse af hvor lang tid og hvor mange rotationer asteroiden fuldfører i løbet af døgnet der er mellem starten på de to lyskurve stykker.

    Med Canopus kan man lave en periode søgning og finde den rotationsperiode hvor de to lyskurver passer bedst sammen.

    De to afteners lyskurver overlapper meget fint og perioden er bestemt til 4,621 h. Den officielle tabelværdi for perioden er 4,623 h så Jens to lyskurver er indenfor 1 promille – ret fint!

    435 Ella var i opposition 16. oktober med en mindste vinkel mellem Solen-asteroiden-Jorden (kaldet fasevinklen alfa) på kun 0,11° og derfor på en liste i Minor Planet Bulletin vol.44-4 (2017) over “Low Phase Angle Opportunities”. Astronomerne er meget interesseret i flere lyskurver ved lave fasevinkler fordi asteroidernes lyskurve stiger markant i dagene omkring opposition. Denne stigning i lysstyrke ser ud til at afhænge af hvor finkornet asteroidens overflade og hvor stor en procent del af sollyset overfladen reflekterer. Det er rigtig svært at få data nok til at studere denne sammenhæng i detaljer fordi der skal skaffes flere lyskurver af asteroiden med fuld periodedækning, i det tidsrum hvor fasevinklen er mindst. De professionelle astronomer som studerer denne effekt, kaldet oppositionseffekten, har ikke teleskoptid nok selv og de er derfor meget afhængige af de seriøse “baghave” astronomer som os der kan lave den slags lyskurver. Vi kan afslutte kampagnen på 435 Ella da der er fuld periodedækning og der kan nu skrives en artikel til Minor Planet Bulletin hvor de professionelle astronomer kan finde lyskurven og bruge den i deres forskning – selvfølgelig inkludere “en venlig hilsen” til Jens lyskurver med en reference til den kommende artikel.

    “Vi”, er en lille gruppe af asteroide lyskurve entusiaster som består af Jens Jacobsen i Egeskov, Leif Hugo Kristensen i Frederikshavn, Frank R. Larsen i Tåstrup, Lars Zielke i Tvis, samt undertegnede i Klokkerholm.

    Vi kan sagtens være flere så alle der har tålmodighed til at tage masser af billeder i FITS format til tidsserier og kalibrere dem med darks og flats er velkomne til at “join the party” 🙂

     

Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Emnet 'Lyskurver af 435 Ella' er lukket for nye svar.