ornitologisk stjernekigger – er det en prismekikkert jeg skal have?

Fora ASTRO-FORUM ER DU NYBEGYNDER? ornitologisk stjernekigger – er det en prismekikkert jeg skal have?

  • Dette emne har 2 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 5 år siden af finnr. This post has been viewed 781 times
Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #314135

    LukeSkywalker
    Deltager
    • Asteroid

    Hej, endnu en nybegynder.

    Jeg bor i et højtbeliggende hus med udsigt til sø og mere, og masser af himmel.

    Jeg vil gerne have en kikkert der kan bruges til både at studere både på søen og stjerner og måner. Har ikke særligt meget kendskab til astronomi, men interesse og et par børn som også synes det er spændende at finde stjernebilleder mv

    Jeg har læst mange gode indlæg fra andre nybegyndere, og ud fra det, tror jeg det er en alm. hånd prisme kikkert 10×50 jeg skal have.

    Er I enige heri?

    Hvis I kan pege på et par konkrete gode produkter, nye som brugte, vil det være fantastisk.

    PFT for hjælpen.

     

    Henrik

    #314148

    Anonym
    • Main Sequence

    Hej Henrik

    Jeg har læst mange gode indlæg fra andre nybegyndere, og ud fra det, tror jeg det er en alm. hånd prisme kikkert 10×50 jeg skal have.

    Er I enige heri?

    Ja, men 10x forstørrelse må holdes rolig.  Som stativ har jeg hørt nogen anbefale et simpel kosteskaft.

     

    En 100mm udsigtskikkert med 6-25x forstørrelse. Forstørrelse vælges via knappen
    på siden af kikkerten. Den skal også på stativ.

    Prøv også annoncørene. De har gerne et tilbud på en billig, men brugt 10×50

    #314177

    finnr
    Deltager
    • Main Sequence

    Ja, 10×50 er et godt valg til både astronomi og fugle! 7X50 er også godt, og nemmere at holde roligt. Prøv at holde en 7X50 og 10X50 hos din kikkertforhandler.  Er man oppe årene, kan man måske klare sig med fx 8X40 eller 7X35, da man ikke længere kan udvide pupillerne så meget, at man får det fulde udbytte af udgangspupillen på den lysstærke 10X50’er.

    De mest dedikerede fuglefolk stiller større krav til deres kikkerter end astronomer – de skal gerne kunne se fine detaljer og alle farver i hver en fjer, og betaler gerne for topklasse instrumenter fra fx Zeiss, Leica og Zwarowski. Astronomer kan klare sig med mindre, dog må kikkerten ikke have udtalt farvefejl (kromatisk aberration). Prøv kikkerten ved at kigge på en tagryg eller TV-antenne: er der en gul eller violet kant omkring det du ser, er kikkerten uegnet.

    Astronomer behøver heller ikke kikkerter med såkaldte tagprismer, der gør at de to kikkertrør er uden det karakteristiske knæk på midten, som en klassisk kikkert med porroprismer har. Tagprismekikkerter ser smarte ud, men der er faktisk et lille ekstra lystab i dem.

    Prismekikkerter er ideelle instrumenter til at lære stjernehimlen nærmere at kende. Du vil blive forbløffet over, hvor meget mere man kan se i forhold til det blotte øje. Man kan ikke se fx Saturns ringe, men man kan ane at den ikke er helt rund. Og man ser med lethed Jupiters fire måner, kernen af Andromeda-galaksen og tågesløret i Orion-tågen, samtidig med at man bevarer et vist overblik, så man let kan sigte efter det man vil se.

    Go’ fornøjelse med kikkerten!

Viser 3 indlæg - 1 til 3 (af 3 i alt)
  • Emnet 'ornitologisk stjernekigger – er det en prismekikkert jeg skal have?' er lukket for nye svar.