OV Boo udbrud 23 marts

  • Dette emne har 9 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 6 år, 5 måneder siden af mhansen. This post has been viewed 907 times
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #158868

    nightsky
    Deltager
      • Neutron star

      Torsdag d. 23. marts lavede jeg en længere serie af optagelser på OV Boo som netop nu er
      kommet forbi maksimum på et superudbrud. Den 14/3 blev den meldt så klar som 11,4 mag hvor den i hvilende tilstand er nede omkring ~18,3 v mag

      Optagelserne endte med at blive af træls kvalitet. Kun guiding den sidste time, en del drivende
      skystriber dukker op på optagelserne, darks og optagelser efter kl. 01:00 forsvandt fordi W10
      mente den skulle genstarte midt om natten.

      Alligevel mener jeg det er ganske tydeligt at se superhumbs på lyskurven, så her lidt data.

      PS. Opgrader til W10 Prof og man kan slå dette automatiske helvede fra.

      Her er klip fra SDSS III

      En lyskurve med masser af støj

      En plot hvor jeg har brugt den kendte formørkelsesperiode på 0,0462583 (1) d

      Nightsky2017-03-25 02:07:01

      #158869

      Rudi
      Deltager
        • Neutron star

        Det passer jo vildt godt

        Er det AIP du har anvendt?

        /Rudi B. Rasmussen

        #158873

        nightsky
        Deltager
          • Neutron star

          Nej, programmer som Muniwin, Maxim DL, AAVSOs VStar, Excel.

          #158887

          Mogens.Bildsøe
          Deltager
            • Nova

            Hej Lars,
            herligt med mulighed for at grave i lidt (astro-)data; har du info vedr. ekspo- og
            tidsopløsning? Har du binnet m.h.t. tidsaksen? Forstår ikke helt graf 2: ser
            for mig ud til at være et faseplot med 2 perioder plottet efter hinanden- men baseret
            på data fra een og samme periode (plottet i forlængelse af hinanden: phase -1
            til 0 og samme data i phase 0-1)? Så hvorfor et plot af 2 perioder?

            Som jeg
            læser Simbad er det aktuelle system en binær variabel (af algol typen), hvor
            den ene komponent er på vej ned i lysstyrke efter et udbrud?

            Er fluktuationer i graf 1 (target –
            kontrol stjerne) en overlejring af såvel et periodisk signal genereret ved
            skiftende occultationer af hver af systemets
            2 komponenter + evt. oscillationer (humbs) genereret af den eruptive
            komponent? Ku’ du evt. markere, hvor du mener at detektere humbs?


            Hilsen Mogens B.

            #158897

            nightsky
            Deltager
              • Neutron star

              Hej Mogens

              Det er faseplot lavet i VStar. Hvorfor den gør sådan ved jeg ikke endnu, er forholdsvis ny ud i programmet.

              Fra VSX
              Variable type: UGWZ+E+ZZ/GWLIB
              Spektral type: DAe+L

              Nedenfor hvad jeg vil tro er superhumbs. Så der er noget mix af formørkelsen og disse bumps.
              Amplituden passer nogenlunde med hvad der meldt om på vsnet.

              Jeg er ganske ny ud i dette. Her har jeg ingen gamle data at forholde mig til, da jeg ikke kan
              finde data fra stille perioder.

              Nightsky2017-03-26 00:16:48

              #158901

              Mogens.Bildsøe
              Deltager
                • Nova

                Hej Lars, OK og flotte
                data som jo dækker næsten 4 perioder med tydelige og skiftende formørkelser af
                begge komponenter! Ved ikke, om Vstar
                (kender ikke programmet) kan lave et fit som vist i graf 2, men baseret på fortløbende
                perioder over alle dine målinger? Evt.
                humbs ku’ så isoleres/anskueliggøres og vurderes ved differencen mellem egne data og
                modellens beregninger?


                Hilsen Mogens B.

                #158903

                nightsky
                Deltager
                  • Neutron star

                  Mogens, mon ikke man kan lave den slags analyser i VStar. Jeg har tidligere brugt Peranso i gratis perioden og overvejer at købe en licens.

                  Et andet program fra min værktøjskasse som sikkert også kunne bruges er MP Canopus.

                  Men om man lige skal sætte ind dette område, er usikkert.

                  #158906

                  jens.jacobsen
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Hejsa.

                    Jeg lavede fire stk V optagelser den 23/3, med 180 sek optagelser, binnet 2×2. Jeg har ikke lavet en langtidsserie, men det er lige før man burde gøre det…

                    Her er feltet i C14’eren:

                    Og søgekortet fra AAVSO:

                    Jeg brugte 115 som C1 og 137 som C2.

                    I de fire optagelser (23.43, 23.46, 23.49 og 23.52) måler jeg forskellen mellem C1 og C2 til:
                    2.106
                    2.118
                    2.091
                    2.091

                    Allesammen indenfor 0.02 mag.

                    V-C1 måler jeg til:
                    2.005
                    1.949
                    1.905
                    1.951

                    Sigma på alle målinger opgiver AIP til 0.006 mag.
                    Så OV Bootes ligger gennemsnitligt på v= 13.434, men ændrer sig tydeligt mere end usikkerheden på målingerne.

                    mvh
                    Jens

                    #158917

                    nightsky
                    Deltager
                      • Neutron star

                      Ser ud til VStar altid laver dobbelt fase.

                      Her er et dump fra Peranso i Single Phase View.

                      Denne simulering viser fint hvad det er vi ser ved Superhumbs.

                      Nightsky2017-03-26 22:18:53

                      #164047

                      mhansen
                      Deltager
                        • Nova

                        Hej,

                        Jeg arbejder også lidt med OV Boo, men desværre har jeg ikke adgang til nok data. Jeg har forsøgt at få data fra iTelescope, men har brugt alle mine point på en enkelt observation. Hvis der er nogen her som laver observationer i standard filtre (UBVRI) og har lyst til at dele sine data med mig, ville det være rart.

                        Jeg laver apertur-fotometri, så hvis man samtidig lige har tid til at svinge forbi IC1613 og tage et par korte eksponeringer i filtrene, burde jeg kunne levere god fotometri.

                        mvh,
                        Michael

                      Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
                      • Emnet 'OV Boo udbrud 23 marts' er lukket for nye svar.