Palle alene i verden?

Fora ASTRO-FORUM GENEREL ASTRONOMI Palle alene i verden?

  • This topic has 35 svar, 7 stemmer, and was last updated 11 years, 1 month siden by john. This post has been viewed 279 timesst. This post has been viewed 279 times
Viser 6 indlæg - 31 til 36 (af 36 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #10987

    john.st
    Deltager
    • Giant

    Jeppe wrote:

    Hans argument holder kun, fordi han opstiller skæve grupper og derefter kalder det statistik – hvilket er helt urimeligt.

    Hej John,

    Det er da vidst ordkløveri Wink. Jeg medgiver gerne, at det ikke kan kaldes statistik i normal matematisk forstand, da vi jo ikke har kendte og opsamlede data, vi kan analysere og udtage stikprøver på. Men betragtningen over sandsynligheden på hhv. 10% og 90% holder stadig. Så lad os kalde det ved det rette navn, sandsynlighedsregning, i stedet.

    Sandsynlighedsregning skal jo baseres på et eller andet. Hvis man fifler med opdelingen, har man forudbestemt resultatet.

    Jeg påstår nu, at de første 40% af en talgruppe er meget lave numre og de sidste 40% er meget høje numre.

    Enhver protest mod denne urimelige definition er ordkløveri.

    Hvor stor er sandsynligheden for at trække enten et højt eller et lavt nummer i forhold til et i midten?

    Altså har jeg modbevist Holger Bech Nielsens hypotese.

    Ganske vist skulle jeg fifle lidt med definitionen for at gøre det, men det må være gyldigt begge veje.

    #10989

    john.st
    Deltager
    • Giant

    Bech Nielsen opstiller en definition, somsikrer, at han får ret. Helt OK.

    Men når han udtrykkeligt kalder det “et statistisk argument”, opstår problemerne.

    Lad os gemme det lidt, og se hvad Henrik siger om emnet, han læste statistik omkring 20 år senere end jeg, og har sandsynligvis brugt det mere.

    #10991

    jesper
    Deltager
    • Neutron star

    Jo længere levetid man giver en teknologisk civilisation, jo lavere bliver procenttallet. Sætter vi derimod levetiden til at være kort, f.eks 1000 år, så forsvinder de urimeligheder du er så ked af. Så er der ikke længere noget mærkeligt ved at vores teknologiske civilisation kun er 200 år gammel – eller hvor man nu sætter begyndelsen.

    Jeg forestiller mig Holger Bech Nielsen som forsker der har en evne til intuitivt at se tingene for sig. Lidt ligesom Bohr kunne det. Det kræver måske et vist frisind, en villighed til ikke altid slavisk at overholde reglerne for godt bogholderi.
    #11025

    jeppe
    • Super Giant

    John.St wrote: Sandsynlighedsregning skal jo baseres på et eller andet. Hvis man fifler med opdelingen, har man forudbestemt resultatet.

    Hej John,

    Ja, det er bl.a. derfor jeg gerne medgiver, at det ikke er korrekt at kalde det statistik. Den grundlæggende forskel på statistik og sandsynlighedsregning er, at det ene forudsætter datasæt og det andet er baseret på teori.

    Her er et eksempel der belyser forskellen på statistik og sandsynlighedsregning: En deltager skal deltage i et spil, hvor man skal kaste med en sekssidet terning. Kun hvis man kaster en 1’er, vinder man. Før spillet går i gang, kan man kun teoretisk sige, at der er 1/6 sandsynlighed for at vinde (det er sandsynlighedsregning). Efterhånden som spillet går i gang, og der bliver kastet mange terninger, kan vi opsamle et datasæt over terningekastene og se på fordelingen af vindere og tabere (det er statistik).

    Men det er fuldt ud holdbart, inden spillet går i gang, at opstille som præmis, at man kun kan vinde med en 1’er, og at der derfor er 1/6 sansynlighed for at vinde. Jeg har ikke set Bech Nielsens hypotese (har nogen et link?), men hvis han kalder den statistisk begrundet, er det en fejl. Teorien er baseret på sandsynlighedsregning. Det ændrer dog ikke ved resultatet. Der kan kun stilles spørgsmål ved det grundlæggende præmis, altså mængden af vindertal. Det præmis kan man så til gengæld kritisere lige så meget, man lyster Ouch
    #11028

    jesper
    Deltager
    • Neutron star

    Hej Jeppe,

    Her skulle være næsten komplette lister over Holger Bechs puplikationer: http://www-spires.slac.stanford.edu/spires/find/wwwhepau/wwwscan?rawcmd=forward+Nielsen,+Eric+L

    Jeg orker ikke lige pløje det igennem nu. Jeg ved i øvrigt heller ikke om det er noget han har skrevet afhandling om. Jeg har bare hørt ham fortælle om det et par gange. Holger har teorier om snart sagt alting. Også om gud og menneskets formål f.eks: http://www.religion.dk/artikel/1007

    I det ovennævntecitat , som stammer herfra: http://citadellet.dk/index.php/2008/03/10/den-gode-og-onde-moeder-holger-bech-nielsen/ udgøres det statistiske materiale vel af alle det mennesker der har levet på Jorden. Nok derfor han i den forbindelse kalder det for statistik.
    #11103

    john.st
    Deltager
    • Giant

    Holger Bech Nielsen er citeret i Jespers indlæg 21 Feb 2009 kl. 11:35 (ca. 3/4 nede på side 1 i denne tråd)

    Efter nærmere overvejelse forekommer Holger Bech Nielsens tanker mig meget snæversynede og fokuserede på “netop nu” – tit-tit lille navle!

    Lad os afprøve dem lidt mere generelt.

    Så vidt vi véd udvandrede menneskearten fra Afrika for ca. 70.000 år siden.

    Lad os kalde det år 0.

    I år 10.000 sidder en Holger Bech Nielsen og filosoferer over fremtiden.

    Han vurderer, at indtil nu har der har levet og lever ca. 500.000 mennesker.

    Hvis man tager et tilfældigt menneske, siger han, så er det sandsynligvis hverken blandt de allerførste eller de allersidste mennesker. Det er sandsynligvis et sted i nærheden af midten. Det vil jo så sige, at så skal der efter os kun leve 500.000 mennesker, måske 1 mio.

    Så ifølge dette argument vil menneskeheden forgå om 10.000 år. Men i virkeligheden er det måske optimistisk med 10.000. Vi bliver flere og flere, og det vil korte tiden ned. Det er måske 1.000 år i stedet for.

    Den dårlige nyhed: Menneskeheden uddøde for 50.000 år siden, måske endda for hele 59.000 år siden.

    I år 20.000, hvor den forrige profeti har vist sig fuldstændigt uholdbar, sidder så endnu en Holger Bech Nielsen og filosoferer over fremtiden.

    Han vurderer, at indtil nu har der har levet og lever ca. 5 mio. mennesker.

    Hvis man tager et tilfældigt menneske, siger han, så er det sandsynligvis hverken blandt de allerførste eller de allersidste mennesker. Det er sandsynligvis et sted i nærheden af midten. Det vil jo så sige, at så skal der efter os kun leve 5 mio. mennesker, måske 10 mio.

    Så ifølge dette argument vil menneskeheden forgå om 20.000 år. Men i virkeligheden er det måske optimistisk med 20.000. Vi bliver flere og flere, og det vil korte tiden ned. Det er måske 2.000 år i stedet for.

    Den dårlige nyhed nr. 2: Menneskeheden uddøde endnu engang for 30.000 år siden, måske endda for hele 48.000 år siden.

    I år 70.000, hvor den forrige profeti har vist sig fuldstændigt uholdbar, sidder så som sædvanlig ef af vore Holger Bech Nielsener og filosoferer over fremtiden …

    Den dårlige nyhed nr. 7.437: Menneskeheden vil uddø om 1.500 år, måske allerede om 150 år.

    Derfor forekommer Holger Bech Nielsens tanker mig blottet for visioner.

    Jeg kan stærkt anbefale “Alma Geddon”s hylende grinagtige gennemgang (på engelsk) af talløse tossers tumbede totalprofetier om menneskehedens undergang: It’s The End Of The World As We Know It…Again

    Hvis vi ser på virkeligheden, eksisterer en højtudviklet dyreart i et vist tidsrum.

    Dette tidsrum er i extremerne ca. 50.000 for den Irske Kæmpehjort, 2-300 mio. år for fx. hajer og skildpadder.

    Mere almindelige er eksistenstider på mellem 5 og 50 mio. år.

    Med mindre fx atomvåben eller biologiske våben i større omfang kommer i en ideologisk eller – langt mere risikabelt – en religiøs galnings hænder, eller hvis en asteroide, komet eller lignende hamrer ind i vor stakkels planet, så en effektiv, verdensomspændende udryddelse finder sted, har menneskearten rimelige forventninger om en fremtid eksistenstid på ca. 4-4,5 mio. år.

    OBS Det fejlskrevne tal 500.000.000 er (2009 MAR 10) rettet til 500.000 – sæ’fø’li’ var der næppe flere end en halv mio. så tidligt som år 10.000.John.St2009-03-10 16:08:18

Viser 6 indlæg - 31 til 36 (af 36 i alt)
  • Emnet 'Palle alene i verden?' er lukket for nye svar.