Projekt meteorit præparation

Fora SEKTIONER I ASTRONOMISK SELSKAB Meteorsektionen Projekt meteorit præparation

  • Dette emne har 72 svar og 20 stemmer, og blev senest opdateret for 10 år, 5 måneder siden af jesperg. This post has been viewed 5057 times
Viser 13 indlæg - 61 til 73 (af 73 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #108998

    jesperg
    Deltager
      • Super Nova

      Mange tak for kommentarerne

      Det er fantastisk spændende, at lukke døren op til det mikrokosmos, der blev frosset fast for så mange milliarder år siden. Uanset om enhver Dr. Watson vil erklære det for ganske ordinært, eller om det kunne være videnskabeligt interessante fund, så er det utroligt fascinerende at være den første der ser lige den samling af kosmiske juveler.

      Julius jeg har skam MP-E 65mm på ønskesedlen, men min optiske konstruktion med det omvendte 50mm virker fornuftigt, så jeg valgte at bruge pengene på noget gammelt jern i stedet


      Jesper G.

      #109084

      jesperg
      Deltager
        • Super Nova

        De seneste par billeder af meteoritten.

        Et par spændende inklusioner, som det ses er poleringen slet ikke færdig, der er stadig mange ridser der skal poleres væk.


        Jesper G.

        #109085

        outlook
        Deltager
          • Super Nova

          Spændende. Smukke små grønne Olivin inklusioner.

          Hilsen Leif,
          “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

          #112515

          jesperg
          Deltager
            • Super Nova

            Nu er ovenstående skive færdig. Det er en stor “full slice” på 737 gram og 19×18 cm. Her ligger den i oliebad, efter den er poleret, ætset, udtørret og opvarmet til 80 grader i 4 timer.

            De sjove inklusioner med grønne kerner ses nederst til venstre i dette billede:

            Efter ætsning kan man se, at troilit-inklusionerne er pakket ind i et lag jern-nikkel kaldet kamacit:

            … og den grønne kerne ser forrygende ud i nærbillede:

            Der er masser af små troilit/grafit inklusioner:

            Hvis du vil se hele skiven i ekstrem høj opløsning (den anden side end vist øverst), 160 MB 25858 × 24922 pixels, så vær tålmodig hvis du klikker HER

            Et par skiver mere og nogle sjove små udskæringer er på vej, men ikke klar endnu. Jeg skal nok vide mere senere, men det tager godt nok lang tid at arbejde med – men hvad pokker, himlen er alligevel overskyet det meste af tiden.

            JesperG2014-01-04 17:34:04


            Jesper G.

            #112568

            nightsky
            Deltager
              • Neutron star

              Super flot Jesper. Resultatet er meget overbevisende.

              #112999

              jesperg
              Deltager
                • Super Nova

                Efter ætsningen, viste der sig en rigtig fin plastisk deformation, lige ned igennem det dråbeformede stykke

                Man kan se, at krystalmønstret er forskubbet, efter et sammenstød, formodentlig med en anden asteroide, for herrens mange år siden – måske dét sammenstød, der skubbede den i retning af Sverige, hvor den faldt ned.

                JesperG2014-01-26 17:20:16


                Jesper G.

                #113191

                jesperg
                Deltager
                  • Super Nova

                  Et halvt endestykke er nu færdig

                  Der er en ret flot sammensat inklusion i:

                  Den blåhvide kerne er ekstrem hård, jeg ved endnu ikke hvad det er.


                  Jesper G.

                  #113192

                  Lars Malmgren
                  Deltager
                    • Super Nova

                    Meget meget flot, Jesper!

                    Men kunne du ikke fotografere med en tommestok, lineal eller lign., så man har en fornemmelse af størrelsen Smile
                    Det bliver spændende, at høre hvad den blå-hvid inklusion er for noget…

                    #113194

                    jesperg
                    Deltager
                      • Super Nova

                      Mange tak Lars.

                      Jo – jeg kan godt bruge en lineal, eller hvis jeg kan skaffe én af de der terninger på 1 kubikcentimeter, som man ofte ser sammen med meteoritter. Jeg ved bare ikke hvor man kan købe den.

                      Ovenstående skive er på 227 gram, måler 113x40x15 mm og inklusionen er 6 mm.

                      Den blåhvide kerne ligner nedenstående lille “dims” (bare omkring 1-2 mm) fundet et andet sted i meteoritten. Den har overraskende nok modstået og afbøjet vandstråleskæring – det er ret imponerende. Vandstrålen tilsat sand kan med et tryk på hele 4000 bar skære igennem 20 cm stål

                      Jeg vil helst ikke gætte for meget på stofferne endnu, men kan ikke lade være at tænke på, at det sorte måske kan være grafit eller en anden form for kulstof, kappen udenom måske troilit eller schreibersit, og at den blåhvide kerne måske kunne være noget chok-krystalliseret kulstof? Der er tydelige plastiske deformationer i Widmanstätten mønstret, som er tegn på sammenstød. Krystalliseret kulstof har det jo med at være meget hårdt

                      JesperG2014-01-20 15:52:04


                      Jesper G.

                      #113198

                      Lars Malmgren
                      Deltager
                        • Super Nova

                        Jesper, jeg tænker diamant Tongue
                        Man har jo lov at håbe!

                        Er det ikke noget Henning Haack kunne give et bud på ?
                        http://geologi.snm.ku.dk/ansatte/?id=162745&vis=medarbejder

                        #113199

                        jesperg
                        Deltager
                          • Super Nova

                          Jeg tror at vi tænker ret ens

                          Jeg har sendt en forespørgsel til Henning, men der kan være nogen svartid, han har vist ret travlt.


                          Jesper G.

                          #113202

                          nightsky
                          Deltager
                            • Neutron star

                            Hhmm, efter en tur i bøgerne kunne et godt gæt være Stishovite, siliciumdioxid, ekstremt hårdt tetragonalt krystal. Findes i enkelte meteoritter bl.a. Muonionalusta

                            Dannes under meget højt tryk og derfor er det sandsynligvis ikke dannet under tryk i kernen på moderobjektet for meteoritten, men derimod ved et kraftigt sammenstød. Muonionalusta’s Stishovite er fornylig (2010 wiki) isotop dateret til et sammenstød for ca. 400 millioner år siden.

                            Husk Stishovite er kun et gæt, nogle ref. foto viser ikke denne farve…

                            Nogle online referencer:
                            http://en.wikipedia.org/wiki/Muonionalusta
                            http://en.wikipedia.org/wiki/Stishovite
                            http://www.kdmeteorites.com/images/Muonionalusta%20collection/Muonionalusta%20collection%2054.jpg
                            http://www.kdmeteorites.com/images/Muonionalusta%20collection/Muonionalusta%20collection%2055.jpg
                            http://www.kdmeteorites.com/images/Muonionalusta%20collection/Muonionalusta%20collection%2056.jpg
                            http://www.mindat.org/gallery.php?min=3790

                            PS: Scale cubes kan købes her, sig til jeg vil sikkert gerne have en ny med i samme sending
                            http://scaleobjects.com/scale%20cubes/scalecubes.html
                            De blev brugt første gang som størrelse og orientering markører ved måneprøver ved Lunar Receiving Lab, Apollo.
                            Nightsky2014-01-20 20:26:00

                            #113253

                            jesperg
                            Deltager
                              • Super Nova

                              Lars – dit gæt med Stishovite ser egentlig meget lovende ud. Hårdheden og farven passer nogenlunde. Jeg kan måske få Henning til at undersøge den i elektronmikroskop.

                              Der er tydelige tegn på at meteoritten har fået et gok på et tidspunkt, der er plastisk deformation i mønstret, man kan jo filosofere over, om min meteorit, for 400 millioner år siden, fik et stød ude i asteroidebæltet, der gjorde at den havnede på Jorden, samt producerede de hårde kerner og deformationer.


                              Jesper G.

                            Viser 13 indlæg - 61 til 73 (af 73 i alt)
                            • Emnet 'Projekt meteorit præparation' er lukket for nye svar.