Rapport fra 1-2 jan. 2009

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI Rapport fra 1-2 jan. 2009

  • Dette emne har 9 svar og 8 stemmer, og blev senest opdateret for 15 år, 1 måned siden af tommyf. This post has been viewed 370 times
Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #6668

    jens
    Deltager
      • Giant

      Juleferien til trods, så lykkedes det mig ikke at finde tiden til at komme ud, de nætter hvor vi ellers (stik mod alle forventninger) fik en stjerneklar himmel at se.

      Det lykkedes så natten mellem den 1 og 2 januar.
      Startede ud ret sent med at hoppe i tøjet, klokken havde passeret 23. Så da uret nåede lige omkring 23.30 havde jeg fundet alt frem og titommeren stod nu klar i indkørslen i dobsonbasen.
      Sidste projekt inden start, bestod i at få tildækket gadelampen på hjørnet, den blæser nemlig alle sine ampere lige i hovedet på mig når jeg sidder i indkørslen.
      Jeg havde en tro på, at mine evner som Cowboy var mit genetiske potientiale og dermed var det en smal sag at lukke af for gadelampens lys. Hurtigt, enkelt og ligetil var det at kaste et tæppe over lampen der kun er 3 meter høj.
      Dér tog jeg så grundigt fejl af mine evner som lassosvinger. At tildække en gadelygte ved et fejende flot kast med et uldtæppe er ikke enhver beskåret . . . ej heller jeg.
      Dette oneman’s show tog lige 10 minutter inden det lykkedes – med vished om, at ingen heldigvis så dette på et så ukristeligt tidspunkt . . . troede jeg!
      Sønnen, som ellers var gået i seng, var lige oppe og få lidt vand – og opdagede mit forehavende. Så det blev næste dags hovedpunkt på dagsordenen under aftensmaden. Han fik æren af at overvære sin far spille fransk klovn på åben gade . . .

      Nattens mission blev startet med et kig på NGC 2672 i Krebsen. Dette som et led i Andreas’ og mit projekt med de 100 Arp-galakser.
      Den blev fundet hurtigt og var nem allerede ved 40x.
      Arp 167 består af en satellitgalakse, som jeg havde meget svært ved at se – i starten.

      Efter godt 5 minutter med 240x dukkede den op øst for kernen i NGC 2672, men fadede ud igen ret hurtigt. Jeg kunne ikke holde den vedvarende – selv ikke med bortvendt syn.
      I N.S.O.G. står den ellers beskrevet som synlig allerede med en 12″.
      Et iøvrigt meget betagende syn, jeg varmt kan anbefale andre at bruge lidt tid på.

      Efter godt 30-35 minutter ved NGC 2672 og 2673, drejede jeg nu teleskopet mod nord, nemlig til egnen omkring Camelopardalis.
      Her ligger flere af Halton Arp’s juveler – og for mig gik jagten nu intenst på at finde NGC 2655 – katalogiseret som nr. 225 i Arp’s liste.
      Et kig i Torres Staratlas hjalp mig hurtigt på vej, og inden for 5 minutter stod den i feltet i mit 21mm Hyperion.
      Umiddelbart var her intet at hente visuelt i min 10″ Newton. Galaksen kunne tåle 240x og var nem at observere, men jeg kunne ikke erkende noget mærkværdigt ved galaksen.

      Her blev jeg små 20 minutter ialt for at se om galaksens karakteristika var erkendbare, hvilket jeg godt vidste ikke er muligt i et teleskop af den størrelse. Om alt andet, så blev den fundet, observeret og tilføjet listen som beset.
      Det gav et flueben mere i listen jeg modtog fra Andreas.

      Trods kulden, havde jeg ikke problemer på hverken hænder, fødder eller på andre kropsdele. Mine Neoprenhandsker er simpelthen unikke til dette formål. De er tynde, men holder på varmen og jeg har føling med hvad jeg rør ved.

      Herefter blev det sædvanen tro, igen et kvarter med bare at sidde tilbagelænet i stolen og nyde en eventyrlig himmel 🙂 . . . ‘den flosofiske vandring’ . . .

      Efterfølgende, når jeg alligevel var i området, så besøgte jeg det kendte par, nemlig M81 og M82, hvor det meste af tiden gik med M82 der stod umanérlig klart og med mange detaljer i galaksestrukturen. Den fortjente en skitse, men klokken havde nu nået 01.30 og koncentrationen begyndte at dale, så den følgende aften måtte dette være et af mine mål.

      Jeg foretog så under min ‘filosofiske vandretur’, en måling af NELM.
      Det lykkedes mig at se 9 stjerner i M45, samt at se M35 og M37 med det blotte øje.
      Transparensen var god men seeingen lod noget tilbage at ønske, – jeg kunne ikke komme meget højere end P4/P5.

      En supergod nat med hurtig opstilling og hurtig nedtagning . . .

      #6670

      rigo
      Deltager
        • Super Nova

        Thumbs%20Up nice Jens

        #6672

        henrik
        Deltager
          • Nova

          Hej Jens

          Spændende – og underholdende – læsning (Jeg kan levende forstille mig snakken ved bordet dagen efter :O)

          Og en flot tegning ikke at forglemme!

          En 14 magn. galakse er ikk’ så ringe endda at fange med øjet i en 10″

          “..hurtig opstilling og hurtig nedtagning” harmonerer dog ikke så godt med din lasso-historie.. ( he)

          #6673

          hoest
          Deltager
            • Nova

            Jens praktfuld fortælling du bliver nødt til at sætte videoovervågning op så vi andre osse kan se hvad du laverWink

            #6675

            michael.bertelsen
            Deltager
              • Nova

              Hej Jens.

              Du ka´bare der der med fortællerkunsten – jeg nyder det hver gang Thumbs%20Up herlig beretning!…. din “lyseslukker”LOL

              Mvh

              Michael
              #6677

              thomas
                • Giant

                God fortælling Jens!

                Jeg var selv ude med min 10″ samme nat, det var dejligt klart. det lykkes mig at se M97, M108, M51, dobbelt hoben, M81,M82, M42, M45, M110, M31 og M32

                M97 og M108 tror jeg er min personlige mag-rekord selvom M51 klart var den særeste af disse.

                Orion tågen tågen ser bare så godt ud.

                Hilsen Thomas

                Thomas2009-01-04 00:25:04

                #6704

                jens
                Deltager
                  • Giant

                  Tak skal I have allesammen. Smile

                  Det var en super fornemmelse at være ude under vinterhimlen . . . et eller andet sted så når det sker for mig, tæker jeg tilbage til min banrdom da jeg voksede op på sydlolland langt fra byers lys. Her stod Orion, Lepus og Canis Major meget klart i mine juleferier.

                  Jeg er glad for at I finder en tilfredsstillelse ved at læse en rapport fra en gammeldags konservativ amatør som mig.

                  Rigtig Godt Nytår allesammen! Smile
                  #6746

                  ksondergard
                  Deltager
                    • Giant

                    Tre meter høj mast, hmmm på med masteskoene næste gang… så tager det nok kun tre minutter at dække lampen til og det vil helt sikkert se mere prof ud HAHHA

                    God fortælling Jens, nogle gang ønsker man, at man havde oplevede det live. Ønsker din søn sig ikke et video kamera??….. KSondergard2009-01-04 16:57:04

                    #6753

                    jens
                    Deltager
                      • Giant

                      KSondergard wrote: Tre meter høj mast, hmmm på med masteskoene næste gang… så tager det nok kun tre minutter at dække lampen til og det vil helt sikkert se mere prof ud HAHHA

                      God fortælling Jens, nogle gang ønsker man, at man havde oplevede det live. Ønsker din søn sig ikke et video kamera??…..

                      Hej Kent.

                      Godt Nytår Smile

                      Normalt bruger jeg stigen og har en sort plastsæk der lige er ksabt til formålet, men de 5 minutter det nu tager, så var den anden løsning hurtigere og nemmere . . . Ouch

                      Anthony Robbins metafor passer fint ind i dette billede og lyder som følger: “Kortsigtede løsninger giver altid langtsigtede problemer”.

                      Nej Kent, min søn ønsker sig IKKE et videokamera – (således farens uforbeholdne mening) LOL

                      Han morede sig ihvertfald kosteligt . . .

                      #6757

                      tommyf
                      Deltager
                        • Neutron star

                        Ikke helt dum ham, Anthony
                        Wink

                      Viser 10 indlæg - 1 til 10 (af 10 i alt)
                      • Emnet 'Rapport fra 1-2 jan. 2009' er lukket for nye svar.