Rapport fra 1/2 09 – inkl. skitser

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI Rapport fra 1/2 09 – inkl. skitser

  • Dette emne har 22 svar og 9 stemmer, og blev senest opdateret for 14 år, 10 måneder siden af johnni. This post has been viewed 557 timesgade. This post has been viewed 557 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 23 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #9657

    jens
    Deltager
      • Giant

      Jeg havde ikke forberedt mig til denne nat, men havde dog den sidste uges tid læst om nogle interessante emner til observation her i foråret.
      Men mest af alt var sidste uge nok mere præget af min bodybuilding da jeg mentalt skulle forberede mig på den tunge træningsuge inden min deloadfase for uge 6. Så fokus i den den nu svundne uge lå mere rettet på den mentale faktor i min træning end på astronomien.

      Så om alt andet, blev jeg selvfølgelig overasket over en meget klar himmel igår nat ved halvettiden, da jeg ellers så småt skulle i seng.
      Vejret bød på en kold og klar himmel der lå i den bedre ende mht. transparens og seeing, dog med en stiv og kold blæst der gik gennem selv den tykkeste uldtrøje . . . brrrr . . .

      En hurtig beslutning blev taget og Torres TriAtlas, okularkufferten og tøjet blev fundet frem, og inden for 15 minutter, stod jeg så under en rigtig flot himmel og uret viste nu 01.05.
      Første valg var spontant, nemlig Messier 101, som Andreas havde nævnt lidt om. Den havde jeg læst lidt på og faldt det blev mit første “jagttrofæ”.
      Nå ja, – jagt og jagt . . . jeg ved jo hvor den befinder sig så på mindre end et minut, stod den i mit 8mm Hyperionokular.
      Herefter et uldtæppe over mig og hovedet og hænder var pakket fornuftigt ind, dels for læ at en isnende vind og for at skrærme af for gadebelysningen.
      Nu gjaldt det så om at få maksimal pupiludtrædning og mørketilvænning mens jeg samlede masser af fotoner fra M101.
      Som minutterne gik, kom der HII regioner og efter små 10 minutter var spiralarmene minsandten at se.

      Den galakse stod så smukt at den kostede mig omkring 40 minutter på klokken – men den tid var givet godt ud, for jeg har ikke før kunnet granske den i så smukke detaljer som denne nat bød mig.
      Et smukt syn jeg ville ønske astrofotograferne ville unde sig selv. Der er nu noget særegent ved at betragte denne store flotte galakse visuelt.

      Som jeg nu fulgte galaksen med min dobson, fik jeg på et tidspunkt sweepet en anelse for meget og pludselig dukkede en flot stor galakse op jeg ikke lige havde med i planen, det viste sig at være NGC 5474 der nemt lod sig afsløre pga sin størrelse og sit flotte halo. En lidt speciel galakse hvor kernen ikke synes centreret omkring halo’et. Iøvrigt også et betagende syn i en titommer på en god nat.

      Næste punkt på dagsordenen var et efterslæb fra Lars Zielke. Han nævnte for et par år siden nogle galakser under en af hans observationer, og her havde han “The Silverneedle” på listen. Hans beretning tog mig fuldstændigt, så jeg føjede den omgående på min liste.
      Det blev så denne nat at jeg tog denne galakse til mig. Også den var lynhurtigt fundet – mindre end 5 minutter og den stod i mit 8mm Hyperion på de 150x forstørrelse.
      Den var flot!! Trods dens uanseelige NGC nummer hvor den drukner i mængden blandt mere end 7000 andre objekter, så er den et showpiece på højde med “The Needle”.
      En stor og klar edge-on, dog uden støvbånd, men markant klar, så selv en 4″ ville jeg tro kunne levere et smukt syn på denne galakse.
      Den overraskede mig virkelig, både i størrelse, lysstyrke og i detaljer.

      Herefter var jeg nu varmet grundigt op og øjnene var klar til et af himlens smukkeste dso’er . . . M 51!
      Også den var fundet på under et minut – kender dens position til hudløshed, og den kostede et udbrud jeg nok burde være varsom med på dette tidspunkt.
      Den på det nærmeste “glødede” i halo’et og kernen stod flot . . . for ikke at tale om spiralarmene og broen til NGC 5195!
      Jeg kan kun sige med dette; den er enhver visuel observatørs bedste valg uanfægtet teleskopstørrelse. Den skuffer kun på de nætter vejret sætter begrænsningen.
      Spiralrmene stod så godt, at jeg kunne detektere dem uden bortvendt syn, men med bortvendt syn var den et imponerende skue.
      Jeg mindes ikke at have set den så klart nogensinde før her fra byen.
      Det skal så også med, at al bylys slukkede kl. 02.00 og det hjælper betragteligt.

      Efter denne triodans hvor jeg svansede rundt omkring Store Bjørn, så opdagede jeg, at Ravnen nu stod pænt over horisonten, så jeg tog lige en tur sydover med titommeren og fandt hurtigt “The Antennae”.
      Positionen er kendt, da jeg har haft dem i teleskopet to gange før, men galakseparret fik igen min opmærksomhed, for at føje et kryds mere til listen over besete Arp-galakser.
      Diffuse, men stod også lavt, dog var formen til at se, men ingen detaljer.

      Nu var kulden så begyndt for alvor at plage mig, så koncentrationen begyndte så småt at lide under dette forhold.
      Næste valg blev igen et Arp objekt.
      Denne gang “the Keenan system”. De stod nu nær zenith, så forudsætningerne for hurtigt at finde dem var til stede. Det tog heller ikke meget mere end omkring 5 minutter ved kikkerten, så havde jeg dem i mit 8mm okular.
      Positionen blev bestemt ud fra mit TriAtlas, som jeg efterhånden nok må erkende er noget nær det ypperste stjerneatlas på markedet idag.
      Efter jeg har fået dette, bruger jeg ikke længere at udprinte søgerkort fra Skychart (CdC) til DSO’er.

      Ikke langt fra NGC 5216 og 5218 ligger så NGC 5205. Den fik jeg så med nu da jeg var i området.
      NGC 5216 stod lidt større og en lille anelse klarer end NGC 5218 og med bortvendt syn kunne kernen af begge galakser akkurat erkendes.
      Jeg havde íngen intentioner om at se filamentet der forbinder disse to galakser. Jeg vidste det var umuligt visuelt, så det var mere en observatione af deres størrelse og form, samt evt andre detaljer jeg brugte min tålmodighed på ved disse to galakser.

      Her sluttede så nattens observation og uret stod på 03.20. En frossen mand pakkede herefter sammen og fik sig efterfølgende noget varmt at drikke inden turen gik under dynen.

      En fantastisk nat med fantastisk transparens og rimelig seeing, – og bedste af alt . . . . ingen gadelygter og ingen måne.

      Skitser af øvrige objekter nævnt i denne rapport er endnu ikke helt færdige og vil så kun blive uploadet på anmodning.

      Hilsen
      Jens

      Jens2009-02-01 23:52:36

      #9658

      soeren.vod
        • Planet
        Hej Jens

        Sikke nogle flotte tegninger og en levende historie du har skrevet

        Det er rart at der er nogen der deler de ikke fotografiske oplevelser.

        Nu har jeg selv en C8 hvor jeg synes der er næsten lige så meget blus på M51 som du har tegnet, selvom det er lidt sværere at se de S-formede spiralarme.

        Jeg har ellers hørt at der skulle være ret stor forskel på lyset i en 10″ i forhold til en 8″. Er din tegning lavet så den viser det helt som det så ud eller har du dæmpet det lidt?

        Søren

        Søren Vod2009-02-02 00:03:25

        #9660

        jens
        Deltager
          • Giant

          Hej Søren.

          Mit mål er så vidt muligt ikke at ændre på skitserne ift. det jeg ser gennem okularet.

          Jeg søger at ramme så tæt på dete visuelle indtryk jeg får.

          Så det du ser, er det jeg ser under de givne forhold.

          Det er meget vigtigt at man forholder sig til dataene til højre på skitsen. En skitse kan aldrig stå alene, observationsbetingelserne, kikkertvalg, okularer, filtre osv. er altsammen parametre der kan ændre en skitses forudsætninger for det visuelle udtryk.

          Selv lyssætning på monitor og ikke mindst monitormærke el. type påvirker en skitse.

          #9679

          ac
            • Planet

            Hej Jens

            Altid interessante beretninger.

            Du burde låne dig adgang til en stor obsession.

            Hvis min hovedregning holder stik har du arbejdet med en udgangspupil på 1 mm ved en forstørrelse på ca 250 gange. … hmmm så ville jeg i princippet med min 4″ f8 refraktor kunne se det samme, blot ved 100 ganges forstørrelse.

            Jeg har faktisk aldrig kastet mig over deep sky objekter visuelt med min FS102 (bortset fra ringtågen og andomeda og de klareste hobe. Må prøve det næste gang det bliver klart, men det kræver jo et helt mørkt sted og det kan være svært at finde.

            mvh AC

            AC2009-02-02 17:06:55

            #9683

            tommyf
            Deltager
              • Neutron star

              Svarer her Jens, jeg spurte fordi jeg så påSaturn i samme aften som du var ude, dog fra altanen, men ved 10MM barlow til 5mm kunne jeg ikke se noget tegning på skybånd, den stod ikke helt skarpt, men ok, kunne fornemme en sort streg lige over ringen, men ingen bånd med min 120mm ed.

              #9685

              jens
              Deltager
                • Giant

                AC wrote: Hej Jens

                Altid interessante beretninger.

                Hej AC

                Tak. Smile

                AC wrote:

                Du burde låne dig adgang til en stor obsession.

                Jeg skal ikke lægge skjul på, at jeg på et tidspunkt investerer i en 16″ dobson, det ligger dog lidt ude i fremtiden endnu.

                Ingen tvivl om, at der sker et kvantespring fra 10 til 16-18 tommer, jeg håber at der bliver mulighed i nær fremtid.

                AC wrote:

                Hvis min hovedregning holder stik har du arbejdet med en udgangspupil på 1 mm ved en forstørrelse på ca 250 gange. … hmmm så ville jeg i princippet med min 4″ f8 refraktor kunne se det samme, blot ved 100 ganges forstørrelse.

                Som sådan ja.

                Der er dog en parameter som spiller med i dette tilfælde og det er mængden af lys. En titommer samler 6 gange så meget lys end en 4″, så du vil ikke få de samme detaljer frem selvom du bruger samme forstørrelse. Lysstyrke og dermed også detaljer afhænger af linsens/spejlets størrelse.

                AC wrote:

                Jeg har faktisk aldrig kastet mig over deep sky objekter visuelt med min FS102 (bortset fra ringtågen og andomeda og de klareste hobe. Må prøve det næste gang det bliver klart, men det kræver jo et helt mørkt sted og det kan være svært at finde.

                Du har en fortrinlig kikkert der tegner skarpt, med god kontrast, så grib chancen og tag udfordringen op med dit teleskop.

                Det vil glæde mig en dag at læse hvordan det er gået, så jeg håber du prøver.

                #9686

                jens
                Deltager
                  • Giant

                  TommyF wrote: Svarer her Jens, jeg spurte fordi jeg så påSaturn i samme aften som du var ude, dog fra altanen, men ved 10MM barlow til 5mm kunne jeg ikke se noget tegning på skybånd, den stod ikke helt skarpt, men ok, kunne fornemme en sort streg lige over ringen, men ingen bånd med min 120mm ed.

                  Hej Tommy.

                  Nu står Saturn ret lavt sent på aftenen, og det kan meget vel få afgørende betydning for hvor skarpt Saturn vil stå i dit teleskop.

                  Tilmed vil seeingen være være ret slem ved lav elevation.

                  Ser du direkte i Zenith, ser du gennem 16km atmosfære der påvirker dit billede i teleskopet.

                  Ser du på et himmellegeme 5° over horisonten ser du groft set gennem 185km atmosfære.

                  Så fra midnat og natten igennem vil det være bedst i øjeblikket, men ringsystemet står desværre ikke optimalt da vi nu ser det fra kanten.

                  Den sorte streg kunne tyde på mellemrummet mellem øvre og nedre del af ringsystemet.

                  Det mest optimale opnås ved konjunktion med Jorden, så står planeten tættest på os og det betyder en del for detaljerne og det er vi tæt på. Det sker her først i marts.

                  Jens2009-02-02 19:37:11

                  #9691

                  tommyf
                  Deltager
                    • Neutron star

                    Well, min 8″ skal laves til en DOB, så tror jeg måske jeg vil kunne ane skybånd på en god aften.

                    Tog mit lille Olympus til linsen, men rystede alt for meget på hænderne:-)

                    #9692

                    ac
                      • Planet

                      Hej igen Jens

                      Jeg fik vist ikke formuleret mig helt klart. Det jeg tænkte på var udgangspupillen. Som jeg forstår det vil jeg kunne se det “samme” som dig, men objektet vil være meget mindre….og dermed vil en del detaljer gå “tabt”.

                      Jeg skal dog på ingen måde forsøge at spille kloge åge – dertil er min erfaring med lysspande i den 2-cifrede størrelse så godt som ikke eksisterende.

                      PS: jeg har selvfølgelig hygget mig med M42 og der synes jeg kontrasten i mit “hinkestensteleskop” synliggjorde mange detaljer. Pudsigt nok var der mere at se på ved relativt større forstørrelser til trods for en reduceret udgangspupil.

                      hmmm er det Sky-glow der reduceres ved øget forstørrelse = øget kontrast!?!?

                      mvh AC

                      #9698

                      andreas
                        • Super Giant

                        Hej Jens

                        Endnu en gang nogle flotte skitser du har frembragt, der er nu noget fantastisk ved det øjet selv ser. Jeg vil da lige benytte lejligheden til at høre om det skal forstås sadan at du har et tæppe over hovedet når du observerer? Hvis det er det der skal til vil jeg jo nok selv forsøge mig 😉

                        Ærgeligt at familien har brugt weekenden på sygdom og at jeg ikke var opmærksom på det klare vejr i går.
                        #9717

                        ac
                          • Planet

                          Hej Jens og Andreas

                          Ja det med lyset fra omgivelserne har faktisk afholdt mig fra at dyrke det visuelle i større omfang. Indtil videre har det været hyggeobservation.

                          Jeg er også plaget af tåbeligt udformede gadelygter der sender lys ud i retninger. Har faktisk overvejet at sy en “sæk” af sort polyestervæv (fibertex). Senere et aflukke i den sorte fibertex, hvor jeg kan sidde afskærmet fra vind og lys.

                          Billigere end et observatorie og så kan det tages med på “ferie” i sommerhus. 4 glasfiberstæner og noget fibertex der rulles sammen.

                          Jens – jeg har virkelig fået lyst til det visuelle efter at have læst dine mange beretninger… også selv om jeg ikke har en “lysspand”.

                          mvh AC
                          #9718

                          jens
                          Deltager
                            • Giant

                            AC wrote: Hej igen Jens

                            Jeg fik vist ikke formuleret mig helt klart. Det jeg tænkte på var udgangspupillen. Som jeg forstår det vil jeg kunne se det “samme” som dig, men objektet vil være meget mindre….og dermed vil en del detaljer gå “tabt”.

                            Jeg skal dog på ingen måde forsøge at spille kloge åge – dertil er min erfaring med lysspande i den 2-cifrede størrelse så godt som ikke eksisterende.

                            PS: jeg har selvfølgelig hygget mig med M42 og der synes jeg kontrasten i mit “hinkestensteleskop” synliggjorde mange detaljer. Pudsigt nok var der mere at se på ved relativt større forstørrelser til trods for en reduceret udgangspupil.

                            hmmm er det Sky-glow der reduceres ved øget forstørrelse = øget kontrast!?!?

                            mvh AC

                            Udgangspupillen bestemmer mængden af lys og dermed også hvor skarpt og kontrastfyldt et objekt vil tegne sig i teleskopet.

                            Hvis du skal have M51 til at stå i samme størrelse i dit teleskop, skal du anvende samme forstørrelse, men så vil du få en udgangspupil på 0,45 mm ca. i dit teleskop.

                            Dermed vil du få meget mindre lys med ind i øjet og M51 vil være mere lyssvag og man vil ikke få detaljer med som kan ses i en titommer.

                            Så du har fat i det helt rigtige.

                            #9721

                            jens
                            Deltager
                              • Giant

                              Andreas wrote: Hej Jens

                              Endnu en gang nogle flotte skitser du har frembragt, der er nu noget fantastisk ved det øjet selv ser. Jeg vil da lige benytte lejligheden til at høre om det skal forstås sadan at du har et tæppe over hovedet når du observerer? Hvis det er det der skal til vil jeg jo nok selv forsøge mig 😉

                              Ærgeligt at familien har brugt weekenden på sygdom og at jeg ikke var opmærksom på det klare vejr i går.

                              Tak Andreas. Smile

                              Jeg bruger altid et tæppe. Jeg får langt mere ud af mine observationer på denne måde og jeg ved der er flere som anvender denne metode.

                              Det kan varmt anbefales hvis ikke du har brugt den løsning før.

                              Der er rigtig meget sygdom i omløb i denne tid, nu er vores egen søn også ramt – og på et meget ubelejligt tidspunkt for ham.

                              #9722

                              nightsky
                              Deltager
                                • Neutron star

                                Hejsa

                                Tricket med tæppet kan anbefales. Ud over at lukke uønsket lys ude, giver det i mit tilfælde også en ro ved okularet og en fornemmelse at “være der”

                                PS. At det også hjælper til at holde varmen er bestemt heller ikke dårlig.

                                #9723

                                ac
                                  • Planet

                                  Der ud over kan en sovepose, med tovejs lynlås også anbefales. Så fryser man slet ikke, hvis man sørge for at snørre hætten omkring halsen, så den lune luft ikke slipper ud.

                                  Hænderne er selvfølgelige ikke fri, men så kan man måske overveje en “militær” sovepose med arme. De burde kunne fås billigt på et “overskudslager”.

                                  mvh AC

                                Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 23 i alt)
                                • Emnet 'Rapport fra 1/2 09 – inkl. skitser' er lukket for nye svar.