Sirius B the " pup " observeret

Fora ASTRO-FORUM OBSERVATIONER OG VISUEL ASTRONOMI Sirius B the " pup " observeret

  • This topic has 5 svar, 5 stemmer, and was last updated 3 months, 1 week siden by tom. This post has been viewed 396 timesa. This post has been viewed 396 times
Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #319316

    jan.h
    Deltager
    • Asteroid

    Hej

    I lørdags den 13/10 sprang jeg tidligt ud af sengen for at gøre en førsøg på at observere Sirius B. Forhåbningerne var ikke så store da jeg havde Herlev Hospital og dens belysning liggende i retningen af Sirius. Desuden var Sirius 15 grader over horisonten, ikke meget når man kæmper med byens lys og luft-uro. Klokken var ca. 5 om morgen.
    Mit teleskop var sat op dagen i forvejen og var tildækket med en presenning. Stod lige i nogle minutter med min kaffe og betragtede Orion. Jeg elsker det stjernebilled, da det for mig altid varsler starten på, og forhåbningerne til, en ny sæson.
    Nå men jeg, rettede min APM 152 imod Sirius med et 11 mm Televue Delite okular og en 2,5 powermate. Det gav sådan ca de 270 gange forstørrelse . Som alle andre, kæmper man imod Sirius luminositet der overstråler Sirius B’s tætte ømløb .
    Stod lidt for at prøve at fokusere så godt det nu kunne lade sig gøre. Men jeg kunne ikke finde Sirius B eller ” the pup ” som den også kaldes for. Syntes dog at jeg kunne se noget der ligesom faldt ind og ud af billed, var det ” the pup ” eller stod jeg blot og snød mig selv? Okay så prøvede jeg at rykke Sirius A ud til kanten at okularet så noget af Sirius lys blev dæmpet , og dermed også tvinge mig til at bruge stavene i øjet. ” Bang ” der stod Sirius B ganske svagt men tydeligt nok til at der ikke kunne være tvivl. Sirius B stod svarende til klokken 10 på en urskive. Stod og nød synet med en super dejlig følelse af barlig lykke…..det var sgu bare en fantastisk dejlig lørdag morgen. Tænk at man faktisk kan føle så meget glæde ved okularet, der faktisk ikke rigtigt er noget…. det er tankevækende.
    Hvis man vil prøve at udfordere Sirius så er det nok nu og frem til 2020. Det det er i dette tidspunkt at separationen er størst.
    Ja, at jeg med de observations forhold kunne få ram på ” the pup ” havde jeg virkelig ikke troet. Det er jo sådan overraskelser der kan få en til at slæbe sit udstyr ud gang på gang i jagten på det øjeblik der nogen gange overrumpler en fuldstændig, og minder en om, at vores hobby ikke kun omhandler diskussioner om udstyr og astro forto.

    Hilsen Jan .H

    Med venlig hilsen Jan.H

    #319317

    lindhard
    Deltager
    • Super Nova

    Tillykke, godt gået.

    Det er nu, man skal kigge efter hvalpen, hvor den står langt fra moderstjernen.

    zXVK0xW


    mvh
    Lars

    Vedhæftninger:
    #319321

    natteravn
    Deltager
    • Main Sequence

    Tillykke Jan 🙂 godt observeret. Jeg havde netop selv tænkt på at prøve den forleden ved at jeg tilfældigvis opdagede den på stellarium at den skulle være nogenlunde over horisonten. Jeg har endnu aldrig set den. Én gang har jeg prøvet, “mener at det var med 12 tommer dobben” hvor det ikke lykkedes.

    Den har lidt af en benchmark status hos nogle amerikanere, hvor de siger at det skulle vidne om god strølyskontrol på teleskopet men også god kontrastgengivelse.

    Jeg har brugt lidt tid på Mars og en del deepsky. Én af favorritterne er galakseparret M81/82. Et flot syn med 20mm 100 gr okular (60x)
    Vh
    Rodi

    #319338

    outlook
    Deltager
    • Super Nova

    Hej Jan og tillykke med “hvalpen”. Jeg bilder mig selv ind at have set den, men 100% sikker er jeg ikke, så der er afsat tid til at observere Sirius i den kommende tid. Jeg forstår til fulde din glæde og det er den glæde, der er motiverende ved at observere himmelmekanikken. Der knytter sig også en legende ved Sirius systemet, nemlig den at i Mali, Vestafrika, bor en stamme af mennesker, der hedder Dogon. Dogon menes at være af egyptisk oprindelse og deres astronomiske lore går tusinder af år tilbage omkring 3200 f.Kr. Ifølge deres traditioner har stjernen Sirius en følgesvend, som er usynlig for det menneskelige øje. Denne har en 50-årig elliptisk bane omkring den synlige Sirius A, og som er ekstremt tung. Hvordan de er kommet i besiddelse af den viden kan man kun gisne om. Men det er en anden historie. Vi kan jo holde tråden åben for kommende observationer af “hvalpen”.


    Hilsen Leif,
    “When you look through a good apo, your world suddenly gets very quiet. Your breathing gets deep, and you don’t seem to be in any hurry to do anything else…” Ed Ting

    #319339

    jan.h
    Deltager
    • Asteroid

    Tak Leif, den historie/legende som du berettede om kendte jeg slet ikke, meget interessant, og det er netop den slags ekstra krydderi der for mig er rigtigt sjovt at vide eller kende til når man står ved teleskopet. Vores hobby er på godt og ondt enorm fakta baseret. Hvor man meget hurtigt kan komme til at lyde som et omvandrende leksikon der citerer lange besværet og uforståelige fagudtryk. Nogen gange syntes jeg vi fortaber os for meget i al vores elektonik og udstyr snak ( det er ikke fordi jeg er bedre), der er så meget guld i den slags historier som du fortalte.

    Med venlig hilsen Jan.H

    #321869

    tom.a
    Deltager
    • Super Giant

    Jeg så Hvalpen, klar, himmelblå og tydelig d. 5. januar i år. Jeg brugte en 20″ Obsession, så det svarer vel til at skyde Gråspurve med kanoner ;-D


    Avnø Naturcenter, stedet hvor AFFS og nattemørket mødes.
    Min blog http://grib-stjernerne.dk/

Viser 6 indlæg - 1 til 6 (af 6 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.