Skal en teori være eksperimentel gendrivelig for at være videnskabelig?

Fora ASTRO-FORUM NYT FRA VIDENSKABEN Skal en teori være eksperimentel gendrivelig for at være videnskabelig?

  • Dette emne har 0 svar og 1 stemme, og blev senest opdateret for 6 år, 5 måneder siden af Bjarne. This post has been viewed 471 times
Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #315838

    Bjarne
    Moderator
      • Super Nova

      Karl Popper foreslog i 1959, at enhver teori skal være eksperimentel gendrivelig for at kunne kalde videnskabelig. Videnskabsteoretikerer har senere fundet, at den videnskabelige praksis ikke fungerer på denne måde. Man skyder ikke teorier i sænk som ænder i et skydetelt. Nogle så måske udsendelsen i DR3 om mørkt stof og mørk energi. Der findes slet ikke en enkelt teori, som man kan gendrive. Der findes mange mulige teorier, som måske – måske ikke kan forklare observationerne. Jeg vil i denne forbindelse gøre opmærksom på den følgende artikel af Sean M. Carrol  om Multiversets status som en videnskabelig teori. Et multivers består af en samling uobserverbare områder af rummet, hvor de fysiske love er meget forskellige fra det observerbare område omkring os. Multiversets videnskabelige status som videnskab er kontroversiel, da mange med Popper mener, at uobserverbare fænomener ikke bør spille nogen rolle i en videnskabelig teori. Det var faktisk sådanne betragtninger, der fik Einstein til at indføre den kosmologiske konstant. Det var også grunden til, at han afviste Friedmanns dynamiske modeller som ren matematik uden fysisk indhold. Men situationen er en anden idag. Alle observationer viser, at uendeligt store områder af rummet aldrig vil kunne observeres. Spørgsmålet er ikke, om der er områder i rummet, som vi aldrig vil kunne observere, men hvad vi skal antage om disse områder. Er der tale om et Univers, som overalt har samme fysiske love med den samme statistiske fordeling af stof som i den synlige del af rummet, eller vil vi tillade et Multivers?

      Beyond Falsifiability: Normal Science in a Multiverse

      Cosmological models that invoke a multiverse – a collection of unobservable regions of space where conditions are very different from the region around us – are controversial, on the grounds that unobservable phenomena shouldn’t play a crucial role in legitimate scientific theories. I argue that the way we evaluate multiverse models is precisely the same as the way we evaluate any other models, on the basis of abduction, Bayesian inference, and empirical success. There is no scientifically respectable way to do cosmology without taking into account different possibilities for what the universe might be like outside our horizon. Multiverse theories are utterly conventionally scientific, even if evaluating them can be difficult in practice.

      Carroll mener, at man skal behandle teorien om et Multivers på nøjagtig samme måde som teorien om et Univers. Begge har områder, som man aldrig vil kunne observere. Man kan ikke længere med Einstein betegne et Multivers som en afskyelig tanke.

       

    Viser 1 indlæg (af 1 i alt)
    • Emnet 'Skal en teori være eksperimentel gendrivelig for at være videnskabelig?' er lukket for nye svar.