Som tidligere nævnt samler vi jo hos TOC billeder af Krabbetågen (M1) fra år til år, som vi så sætter sammen til en film der
meget tydeligt viser dynamikken i dette interessante objekt.
I billedet fra 2 januar i år bemærkede vi, at en stjerne, som ligger i samme område som tågen, var blevet væsentligt svagere
siden januar sidste år.
Billedet her viser stjernens placering:

Der er også en lille film hvor der “blinkes” mellem optagelserne fra januar 2018 – og 2019.
http://tocobs.org/toc/M1/Bette_Blinker.avi
Vi har forsøgt at interessere CBAT & AAVSO i fænomenet, men forgæves. Det er åbenbar ikke interessant.
Det synes vi imidlertid, så vi har lavet flere optagelser siden – og de viser at den omtalte stjerne stadig er svagere end normalt.
Vi har også haft kontakt med en anden amatør i USA – som har sendt os billeder fra december – desværre er disse knapt
gode nok.
Hvis der derfor er andre her i Forum – eller andetsteds der ligger inde med nogle (gode) optagelser af M1 – fra oktober 2018 til nu
vil vi meget gerne se dem.
Ligeledes, hvis nogen skulle have lyst til at lave nogle nye optagelser af M1 – vil det være meget nyttigt.
Den pågældende stjerne hedder 560-063722 og ligger på RA = 05h 34m 34.293008s DEC= +21 59′ 57.46960″ (J2000).
Den er ikke ret kraftig – så der skal et rimeligt instrument til – og det vil være bedst med klart/intet filter.
H-Alpha duer ikke – så forsvinder stjernen helt.
Som vi ser det, er der 2 forklaringer på fænomenet, enten er det en hidtil upåagtet variabel – eller
også er der blæst noget støv fra M1 ind mellem os og stjernen.
Hvis det er det sidste, skulle man jo tro, at observationer af stjernen ville fortælle noget om støvet i M1.
Mvh.
Flemming
-
Dette emne blev ændret 11 months siden af flemov.
-
Dette emne blev ændret 11 months siden af Torben Taustrup.
Flemming R. Ovesen.
TOC observatory
https://tocobs.org
-
Dette emne blev ændret 11 months siden af flemov.
-
Dette emne blev ændret 11 months siden af Torben Taustrup.