Stjerne blæst ud i Krabben

Fora ASTRO-FORUM ASTROFOTOS OG -TEGNINGER Stjerne blæst ud i Krabben

Dette emne indeholder 123 svar, har 9 stemmer og blev senest opdateret af Torben Taustrup 1 måned, 1 uge siden. This post has been viewed 3648 times

Viser 15 indlæg - 61 til 75 (af 124 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #320544

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Jeg fandt denne brugsvejledning:

    An Introduction to Photometry Using Maxim DL

    Af den fremgår det, at værdien af baggrunden fratrækkes, og som det er nævnt tidligere, vil målinger i tåger give en anden magnitudeværdi.
    Star Brightness = Sum of the pixel values inside the aperture – the average background light per pixel in the annulus * the number of pixels inside the aperture.

    Anvender man i stedet værdien af middelbaggrunden udenfor tågen som faktor i udregningen og kun anvender summen af pixelværdien i aperture, så må dette give en mere præcis magnitude.


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 6 måneder, 1 uge siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 6 måneder, 1 uge siden af Torben Taustrup.
    #320585

    flemov
    Deltager
    • Main Sequence

    Eftersom Maxim altid fratrækker baggrunden, målt i annulus, fra når magnituden beregnes,

    giver dette jo en lavere (numerisk højere) magnitude hvis man måler inde i en tåge.
    M.a.o. man får magnituden i relation til tågen.
    Hvis man ikke er interesseret i det, må man tage grovere metoder i brug, da man ikke tvinge Maxim til at lade være med at tage hensyn til baggrunden.
    F.eks. denne:
    Man måler først baggrunden – udenfor tågen – vi kalder den Bgn.
    Dernæst måles den gennemsnitlige (average) værdi indenfor aperture – vi kalder den Avg(Ref)
    Så måles den ditto for den stjerne man vil måle – inde i tågen – vi kalder den Avg(X)
    Vi skal også bruge magnituden for referencen – Mag(ref).
    Så beregnes magnituden for stjernen i tågen således Mag(x).

    Mag(X) = Mag(ref) – 2,5118 x log10(Avg(X)-Bgn)/(Avg(ref)-Bgn))

    Det man får ud af det, er så en sum af stjernens lys + bidraget fra den overliggende tåge.

    Om det så skulle være bedre end den førstnævnte metode – tjaeh – nogen kommentarer ?

    Mvh.
    Flemming

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    http://tocobs.org

    #320592

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Det er jo et interessant spørgsmål. Det er ikke umuligt, at denne metode er mere præcis.

    Jeg har i dag lavet et forsøg med at anvende en anden referencestjerne jeg har, som Jens har foreslået valgt en stjerne inde i tågen. Dette gav nogle andre magnitudeværdier. Både Ref., Dim og Sibling blev ca. 1 magnitude kraftigere.
    Da man må formode, at lyset fra alle de stjerner som ligger bag tågen bliver udsat for en større eller mindre dæmpning af støvet i tågen, kan man ikke stole 100% på disse målinger.

    I øvrigt bekræfter aftenens optagelser (26/2), at Dim er på vej tilbage.
    Hvis det bliver klart i morgen, bør man nok lave nogle optagelser i rød og blå.

    mvh
    Torben

    20190226_selectX


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 4 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 4 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 4 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 4 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 4 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 4 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 4 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 4 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 4 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 5 måneder, 4 uger siden af Torben Taustrup.
    Attachments:
    #320683

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Dusty globules in the Crab Nebula
    https://arxiv.org/abs/1610.08449
    Men disse globuler har radier mellem 400 og 2000 AU.
    Det vil tage en stjerne ret lang tid at passere en sådan globule.
    Jeg er mest tilbøjelig til at tro, at variationen skyldes stjernen.

    #320688

    flemov
    Deltager
    • Main Sequence

    Hej Bjarne !

    Det er interessant læsning !
    M1 er sandelig et dynamisk object.

    Den globul der kommer tættest på den målte position af den svækkede stjerne, som er (05h34m34,31s +21 59′ 57,6″ J(2000)), er
    entry nr. 62 i nedenstående udklip:

    Capture

    Den ligger dog 2″ lavere, men det kan selvfølgelig være en målefejl fra min side.
    Så vidt jeg kan regne, ud vil globulen dog være flere år om at passere den pågældende stjerne.

    Vi har dog målinger der antyder at dæmpningen er langt større i blåt lys end i rødt.

    Så der er både for og imod – mest imod.

    Mvh.
    Flemming

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    http://tocobs.org

    Attachments:
    #320696

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Det er klart, at den støvstruktur, som evt er årsag til dæmpningen, kun kan have en vinkeludstrækning på 1/100 buesekund.
    Så små områder kan slet ikke observeres med HST. 2″ svarer til 4000 AU. Det vil tage en støvsky mange årtier (måske 100 år)
    at passere den afstand. Man ved ikke, hvordan sådanne strukturer dannes; men det faktum, at andre stjerner i tågen ikke varierer,
    betyder at de må være relativt sjældne.
    Inden man begynder at sammenligne med Tabby’s stjerne, må man vide noget mere om selve stjernen.
    Tabetha Suzanne Boyajian gjorde meget ud af at undersøge selve stjernen KIC 8462852.

    –Bjarne

    #320697

    flemov
    Deltager
    • Main Sequence

    Den førnævnte globul, nr 62 – ligger under den formørkede stjerne – det virker i øvrigt helt forkert at sådan en lille prik skulle kunne
    formørke en stjerne – men det skyldes selvfølgelig at stjernen kun ser stor ud p.g.a. (især) atmosfærens udtværende virkning.
    Men det kan altså ikke være den, der laver balladen. Se udklip:

    Som Bjarne nævner, kan de jo være tale om meget mindre globuler, det er for små til at kunne ses – selv af Hubble.
    Måske kan det også være et tyndt filament.
    Der er masser af støv i M1, og det er især koncentreret i filamenterne.

    Mvh.
    Flemming

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    http://tocobs.org

    #320700

    flemov
    Deltager
    • Main Sequence

    Nå – der smuttede udklippet – men her er det:

    Capture-1

    Mvh.
    Flemming

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    http://tocobs.org

    Attachments:
    #320713

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Den nyeste artikel om Boyajian’s Star konkluderer, at støvet befinder sig omkring selve KIC 8462852:
    The KIC 8462852 Light Curve From 2015.75 to 2018.18 Shows a Variable Secular Decline

    Bradley E. Schaefer et al.

    The star KIC 8462852 (Boyajian’s Star) displays both fast dips of up to 20% on time scales of days, plus long-term secular fading by up to 19% on time scales from a year to a century. We report on CCD photometry of KIC 8462852 from 2015.75 to 2018.18, with 19,176 images making for 1,866 nightly magnitudes in BVRI. Our light curves show a continuing secular decline (by 0.023 +- 0.003 mags in the B-band) with three superposed dips with duration 120-180 days. This demonstrates that there is a continuum of dip durations from a day to a century, so that the secular fading is seen to be by the same physical mechanism as the short-duration Kepler dips. The BVRI light curves all have the same shape, with the slopes and amplitudes for VRI being systematically smaller than in the B-band by factors of 0.77 +- 0.05, 0.50 +- 0.05, and 0.31 +- 0.05. We rule out any hypothesis involving occultation of the primary star by any star, planet, solid body, or optically thick cloud. But these ratios are the same as that expected for ordinary extinction by dust clouds. This chromatic extinction implies dust particle sizes going down to ~0.1 micron, suggesting that this dust will be rapidly blown away by stellar radiation pressure, so the dust clouds must have formed within months. The modern infrared observations were taken at a time when there was at least 12.4% +- 1.3% dust coverage (as part of the secular dimming), and this is consistent with dimming originating in circumstellar dust.

     

    Det er overvældende sandsynligt, at det samme er tilfældet med denne stjerne.

    #320861

    flemov
    Deltager
    • Main Sequence

    Det lakker mod enden m.h.t. at observere M1- men vi fik da en del observationer i kassen.

    Her er først en lyskurve med clear filter :

    Capture_L

    Det interessante er nu hvad dæmpningen skyldes – derfor har vi også lavet en række optagelser gennem rød & blå filtre – suppleret med gamle optagelser startende
    i 2007. Hvis dæmpningen skyldes støv vil denne være større i blåt – end i rødt lys:
    Det viser sig da også at være tilfældet:

    Capture

    De stjerner der omtales ses på dette billede:

    MeasurePlot

    Magnitudes er målt v.h.a. Aperture-metoden i Maxim. Denne giver magnituden – i forhold til baggrunden – og man må derfor formode at denne metode
    kan være noget misvisende når man måler inde i en tåge. Vi har lavet nogle målinger baseret på det absolutte signal i aperture og disse er i gang med at blive reduceret – mere følger.
    Men man må formode at disse vil være tættere på det man ser.

    Det er jo mest vore egne optagelser der er brugt, men tak til Leif Hugo for at vi måtte bruge dine optagelser – også.

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    http://tocobs.org

    Attachments:
    #320867

    astoft
    Deltager
    • Planet

    Kære Flemming & co

    Tak for et meget spændende projekt, og for en fremragende fremstilling af det på mødet i sektionen for variable stjerner i lørdags.
    Bliv endelig ved med at observere og med at indsamle billeder af M1 fra nær og fjern.
    Figuren viser med al ønskelig tydelighed, at der er en effekt på op til 1 mag. Det spændende er, hvornår DIM er tilbage på sin sædvanlige lysstyrke. Det kan kun observationerne vise.

    Man burde nok lave to diagrammer: En for tiden før ” 0 ” og en for de seneste spændende observationer.
    Så vidt jeg forstod på det, du fortalte, så er punkterne for negative dage taget med års mellemrum, mens de observationer, hvor tiden er positiv, er taget her i årets tre første måneder.

    Hvad angår fotometrien så synes jeg, at det ser helt rigtigt ud at bruge Maxim DL. Du valgte en referencestjerne udenfor M1, og målte så på DIM og to andre inde i tågen. Det lyder da helt regulært. På figurerne ser man usikkerheden ved gentagne målinger, og både ref og sibling ser da nogenlunde konstante ud.

    Hvad angår de professionelle astronomer, så ville jeg spørge Københavns Universitet, https://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/ Malte Olsen kan sikkert finde den medarbejder, der har kendskab til globuler og interstellar absorption. I gamle dage var Jens Knude specialist på dette. Han arbejde sammen med Bengt Strömgreen om dette. Ja det var ”i gamle dage”.

    Men som sagt synes jeg, at det vigtigste er at blive ved med at observere. Man skal godt nok have fremragende udstyr for at lave fotometri på så svage stjerner. 17. mag . Sejt mand.
    Clear Skies.

    Søren Toft

    Søren Toft - Antroposofisk astronom.

    #320871

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Tak for de pæne ord Søren. Vi vil selvfølgelig følge Dim den kommende tid.
    Det bliver selvfølgelig spændende at se, om den nu også vender tilbage til sin oprindelige styrke.

    Mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #320883

    flemov
    Deltager
    • Main Sequence

    Hej Søren !

    Tak for opmuntringen 🙂
    Desværre kan vi nok ikke følge M1 ret meget længere – omkring 1 maj er det definitivt slut.
    På dette tidspunkt er M1 så langt nede – når det endelig bliver noget der minder om mørkt – at det ikke er umagen værd.
    Du har ret i at målingerne fra tidligere år er blevet “komprimerede” – men jeg kan selvfølgelig godt lave en tidstro før og efter version.

    Jeg prøver at rette henvendelse til KU – som du nævner – så må vi se hvad der sker.
    Måske man også skulle rette henvendelse til forfatterne af artiklen vedr. globuler, det er denne her:
    https://arxiv.org/abs/1610.08449
    Man skulle jo tro, at dette her har interesse for deres forskningsfelt.

    Mvh.
    Flemming

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    http://tocobs.org

    #320886

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Søren

    Lige for at imødegå dit ønske om en kurve med et tidstro forløb. De viste kurver blev i øvrigt vist i forbindelse med TOC’s fremlæggelse i Kolding.
    Den første kurve viser forløbet fra 2015 til 2019. Man skal i denne forbindelse lægge mærke til, at der i 2019 er større variationer i magnitude. Dette skyldes nok, at der er lavet mange flere målinger, og måske kan man konkludere, at der til stadighed sker ændringer med stjernernes magnitude, fordi der hele tiden driver støv fra M1 ind foran dem.
    Mest markant er naturligvis magnitudeændringen ved Dim, som ligger i et område, hvor støvet har en markant større hastighed. Dette kan man se på vores krabbefilm fra 2019.
    http://tocobs.org/M1.htm

    Measurements_2015_2019

    Som vi talte om på mødet, er der mange faktorer, som har betydning for målepræcisionen. De filtre som man fotograferer gennem kan have indflydelse, og i forbindelse hermed skulle jeg finde ud af, hvornår vi fik nye filtre. Jeg har fundet ud af, at der kom nye filtre i filterhjulet i slutningen af 2014. Derfor ved vi med sikkerhed, at billederne af M1 er med nyt klart filter fra 2015. Det er ved X-aksens nr. 6.
    Herunder kan man se målingerne fra 2004 og frem til i år. X-aksen er ulineær, men giver alligevel et godt indtryk af udviklingen. Det man skal lægge mærke til er, at vores referencestjerne Ref. ikke varierer meget i magnitude. Sibling, som ligger under Dim er også forholdsvis stabil.

    Measurements_2004_2019

    Til sidst en tidstro kurve over forløbet i 2019. Der er næppe tale om, at Dim er en formørkelsesvariabel. Om den vender tilbage til sin tidligere styrke?
    Det vil kun tiden vise.

    Measurements_2019


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 4 måneder, 2 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 4 måneder, 2 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 4 måneder, 2 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 4 måneder, 2 uger siden af Torben Taustrup.
    Attachments:
    #320897

    astoft
    Deltager
    • Planet

    Hold da op et flot arbejde.
    Jeg er rigtig glad for det tidstro diagram.
    Hvis ellers man kan tro på, at DIM ligger bag M1, så har I jo faktisk vist eksistensen af et ganske lille filament, der svækker stjernen 0.7 mag i løbet af perioden 2.jan 2019 til 26.feb 2019. Altså blot 55 dage.
    Den slag globuler vil man jo aldrig kunne se på selv de bedste billeder fra Hubble.

    Har I ikke et bedre navn end DIM?
    Hvad med TOCV 1 (TOC observatoriets variabel nr 1)?
    ClearSkies
    Søren

    Søren Toft - Antroposofisk astronom.

Viser 15 indlæg - 61 til 75 (af 124 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.