Stjerne blæst ud i Krabben

Fora ASTRO-FORUM ASTROFOTOS OG -TEGNINGER Stjerne blæst ud i Krabben

Dette emne indeholder 97 svar, har 9 stemmer og blev senest opdateret af Torben Taustrup 1 uge, 2 dage siden. This post has been viewed 2417 times

Viser 8 indlæg - 91 til 98 (af 98 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #320976

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Faldet i intensitet er ganske hurtigt. Selv med en hastighed på 500 km/s vil skyen have hen ganske skarp grænse. Der findes ikke noget bevis for eksistensen af så små og skarpe strukturer. Det ville på den anden side være meget interessant, hvis det var tilfældet. Men man får altså ikke lang tid på et større teleskop til at observere noget, som man ikke helt kan udelukke. Der skal som minimum findes en overbevisende teori for dannelsen af en så lille støvsky med en så skarp afgrænsning. Jeg kender ikke en sådan teori.
    Farvevariationerne ligner på den anden side meget farvevariationerne for Tabby’s stjerne. Det ville ikke overraske mig, om der fandtes flere af denne type stjerner. De to hypoteser kan imidlertid afprøves ved studier af gamle fotografiske plader og CCD-optagelser af Crabbetågen. Globule hypotesen betyder, at alle stjerner kan undergå et hurtigt dyk i intensitet, hvorimod støv i omegnen af stjernen betyder, at kun denne her stjerne kan undergå gentagne dyk i intensiteten.
    Der findes mange arkivplader, som er taget for at finde variationer i tågens struktur. Jeg har f.eks. fundet, at C.O. Lampland gennem mange år optog fotografiske plader af Crabbetågen. Han skrev i 1921 en artikel med titlen “Observed Changes in the Structure of the Crab Nebula”:
    http://articles.adsabs.harvard.edu/full/1921PASP…33…79L
    Jeg ved ikke, hvor disse plader befinder sig eller om de er blevet skannet. Men jeg ved, at Brad Schaefer har lavet fotometri på gamle arkivplader.

    #320978

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Min viden på området er begrænset, så jeg må støtte mig til folk, som ved noget om det.

    Inspireret af din henvisning til artikel har jeg fundet denne:

    http://adsabs.harvard.edu/abs/2018PhDT………3G

    Den er skrevet af Ph.D. Thesis, Luleå University of Technology, May 2018,
    I denne refereres der til både globuler og globulettes. Som navnet antyder, er de sidstnævnte mindre end globuler.
    Et lille uddrag af abstract:

    Masses and densities were derived from the extinction of light through the globulettes and the measured shape of the objects. A majority of the globulettes have planetary masses, <13 M_J (Jupiter masses). Very few objects have masses above 100 M_J ≈ 0.1 M (Solar masses). Hence, there is no smooth overlap between globulettes and globules, which makes us conclude that globulettes represent a distinct, new class of objects. Globulettes might have been formed either by the fragmentation of larger filaments, or by the disintegration of large molecular clouds originally hosting compact and small cores. At a later stage, globulettes expand, disrupt or evaporate. [/i]

    Der er altså en mulighed for, at disse globulettes kan opløses. En anden interessant ting er, at man anslår, at deres hastighed ligger i området 60-1600 km/sec. Vil ovenstående kunne sandsynliggøre det forholdsvis kortvarige dyk i magnitude for Dim?
    Vores målinger viser, at hændelsen har en varighed af ca. 60 dage mellem oprindelig lystyrke, minimum og et niveau, der ligger tæt på den oprindelige lysstyrke.

    Vi er ikke klar over, hvilken spektralklasse Dim hører til. Vi kan dog konstatere, at den største del af faldet i magnitude har ligget i det blå område. Rød er stort set ikke påvirket.
    Du nævner noget om, at man på grundlag af de spektrale oplysninger kan afgøre, hvor store støvpartikler der er tale om.


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #320979

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Det kan godt være, at miniglobuler har planetaktige masser, men har de tilstrækkeligt skarpe kanter til at give starten på dykket?
    Hvis jeg skulle “opfinde” en teori, ville det blive magnetohydrodynamiske chokbølger. Chokbølger er karakteriseret ved en meget skarp overgang i tæthed, når de bevæger sig fremad. Man kunne måske forestille sig, at kun meget små støvkorn komprimeres. Dette ville automatisk medføre en skarp blå absorption.
    Men dette er kun spekulationer fra min side. Men der forekommer synchrotonstråling fra relativistiske elektroner, som accelereres ved at passere frem og tilbage mellem chokbølger, den såkaldte fermiacceleration. Det er en sådan optisk synchrotonstråling, som via et relativistisk doppler-boost i en jet bliver til et gammaglimt.
    Jeg ved ikke, om sådanne chokbølger kan rive støv med sig.

    #320980

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Jeg er kommet i tanke om den helt rigtige at spørge, Troels Haugbølle. Jeg kender Troels fra et længere ophold i Aarhus.
    https://starplan.dk/users/haugboelle
    Research Field(s):
    Computational Astrophysics
    Research Interests:
    I use realistic and massive computational models to better understand star and planet formation. I am also interested in establishing stronger links to observational astronomy through the application of “synthetic observations” of our models, which can be directly compared with real observations of star forming regions. Recently, my main focus has been increasing the fidelity of our models by including realistic (but complicated) physical ingredients in to our models, such as chemical networks and radiative transfer.

    Han har også arbejdet med elektronacceleration i chokbølger.

    #320982

    flemov
    Deltager
    • Main Sequence

    Nu ved vi jo – strengt taget – ikke, hvor hurtigt formørkelsen skete, da vi jo ikke har data mellem januar 2018 & midt i november 2018.
    På optagelsen fra 16.11.2018 – som venligst er udlånt af Leif Hugo – ser det ud som formørkelsen er startet – men kun at nået ca. halvvejs mod max.

    Mvh.
    Flemming

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    http://tocobs.org

    #320983

    flemov
    Deltager
    • Main Sequence

    – noget andet er, at måler man inde i en tåge med aperture-metoden, så får man magnitude i relation vil den omgivende tåge.
    Dette skyldes at MAXIM altid trækker baggrunden fra signalet, når magnituden skal udregnes.
    P.g.a. dette får man, for det første en større (numerisk) magnitude, og for det andet en usikker beregning hvis tågen ændrer sig mellem målingerne.
    Nu er M1 jo et særdeles dynamisk objekt, og i det pågældende område er der endda en voldsom aktivitet, så jeg fik den ide at måle tågens lysstyrke i annulus
    – som jo er et område, der bruges til at beregne baggrunden.

    Capture-2

    Annulus er området mellem de to yderste cirkler.
    Det gav så dette resultat (Tidsaksen er – som sædvanlig – stærkt komprimeret til venstre for 0)

    Gennemsnittet i annulus (Fratrukket bagrunden uden for tågen) har jeg så omsat til magnitude v.h.a. kalibrering via en stjerne udenfor tågen.

    Capture_L-2

    Spørgsmålet er så, om man kan bruge det til noget ?

    Mvh
    Flemming

    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af flemov.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af flemov.

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    http://tocobs.org

    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af flemov.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af flemov.
    Attachments:
    #320988

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Nu ved vi jo – strengt taget – ikke, hvor hurtigt formørkelsen skete, da vi jo ikke har data mellem januar 2018 & midt i november 2018.

    På optagelsen fra 16.11.2018 – som venligst er udlånt af Leif Hugo – ser det ud som formørkelsen er startet – men kun at nået ca. halvvejs mod max.

    Mvh.

    Flemming

    Jeg har også haft de samme tanker, men fik så set nærmere på kurverne. Her er den tidstro kurve, som starter i 2015. Det kraftigste fald i magnitude sker i løbet af omkring 12 dage.
    I øvrigt ser det ud til, at der allerede fra omkring 2017 sker et fald i magnitude og at intensiteten så igen stiger hen mod 2019.

    Measurements_2015-2019_a-1

    Mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 uge, 3 dage siden af Torben Taustrup.
    Attachments:
    #320995

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Regner man lidt med de opgivne hastigheder som man anslår, at globuler kan bevæge sig med, så vil 60 km/sec give en bevægelse på ca. 62,2 mil. km i løbet af 12 dage.


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

Viser 8 indlæg - 91 til 98 (af 98 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.