To byggeprojekter, Spektroskop og 3 refraktor

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER To byggeprojekter, Spektroskop og 3 refraktor

  • Dette emne har 1 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 8 måneder siden af Lars Malmgren. This post has been viewed 197 times
Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #97348

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Hej Allesammen.

    Har brugt et par dage i vinterferien på lidt ATM, mens ungerne ligger med omgangssyge.

    Jeg fik fat i en fin 83 mm f/15 Jaegers linse fra Surplus Shed for en måneds tid siden. Sådan en linse fortjener en god linsecelle, men jeg har sjovt nok aldrig prøvet at konstruere en før. Resultatet blev en Push-Pull justerbar linsecelle, hvor linsen sideværts hviler på tre 4 mm nylonskruer, og fra top og bund, står på en O-ring.

    Her er en principskitse.

    Aluminiumsrøret er en stump af en strømskinne som var smidt til skrot, og alupladen var resten af en gammel blindplade til et elektronikskab. Man kan komme langt med stumper og afskær.

    Linsecellens dele ser nu sådan ud:

    Rørdelene og pladedelene er samlet med 3 stk 3 mm skruer, som rigeligt kan holde delene samlet.

    Den samlede linsecelle ser nu sådan ud:

    Kikkertrøret har jeg en ide til, det bliver et 1000 mm langt ø80 (indvendigt) pakkerør, som jeg omvikler med glasvæv og giver polyester. Men det kræver varmere vejr for at kunne arbejde med det. Så projektet hviler lige lidt.

    Et andet projekt som jeg omsider er kommet videre med, er modificeringen af spektroskop.

    Spektroskopet er nu forsynet med et udtræk til focusering af afbildningen af spektret. Det er målet at der skal motor på, det kommer.

    Spalten er udskiftet med en Ovio roterbar spalte, med reflekterende spalter mellem 20 og 100 um. Det valgte design tillader dog ikke skift af spaltebredde “on the fly”, låget skal tages af og spalten roteres efter løsning af to nylonskruer.

    Her er en principskitse for den reflektrende spalte. Spalten sidder i en 10 graders vinkel, og udgangsstrålen ligger i 20 grader:

    Her ses spalteholderen monteret i spaltehuset:

    Den lille skrue der trykker mod bagvæggen er til justering af vinklen. Dette gøres givetvis kun en gang.

    Transferspejlet skal sidde på denne:

    Transferlinsen er pudsigt nok også en Jaegers, et 20 mm objektiv med en brændvidde på 50 mm. Den skal så sidde 100 mm fra spalten og vil så afbilde spalten 1:1 100 mm bagved linsen.

    Second light nærmer sig…

    Spektroskopet ser nu således ud:

    mvh
    Jens

    #97352

    Lars Malmgren
    Deltager
    • Super Nova

    Altid spændende at følge med i ATM projekterne Tongue

    Jens, du er heldig, at du kan tiltuske dig sådan noget lækkert ALU.
    Der er godt nok gods i sådan en strømskinne.

    Din principskitse viser det ikke, eller også er jeg blind.
    Men skal du ikke have en ring eller ligne skruet op bag linsen, så den ikke kan falde ud.
    Du har tegnet begge O-ringe, men ikke noget der holder den og linsen på plads.

    Kunne man ikke nøjes med den ene strømskinne fidus?
    Men så mister du selvfølgelig muligheden for at kollimere linsen…
    Humm, men det er bare meget ALU med begge 2, synes jeg… Wacko

Viser 2 indlæg - 1 til 2 (af 2 i alt)
  • Emnet 'To byggeprojekter, Spektroskop og 3 refraktor' er lukket for nye svar.