TOC14, et nyt spejl

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER TOC14, et nyt spejl

Dette emne indeholder 68 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af jens. This post has been viewed 2256 timesjacobsen 2 måneder, 1 uge siden. This post has been viewed 2256 times

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 69 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #316496

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Super Nova

    Hejsa.

    Som titlen angiver, så arbejder jeg på et nyt 37 cm spejl for tiden.

    Som noget af det første skulle drejeskiven på min slibemaskine udvides. Flemming fra TOC lavede en ny skive til mig, som imidlertid krummede en del. Jeg måtte slibe en del på kanten af skiven for at bringe den til at være nogenlunde plan…

     

    Her ses skiven slebet og lakeret. Lakeringen er selvfølgelig for at gøre skiven nogenlunde vandfast.

    Bagsiden ser ud til at have været en del af et tidligere projekt, den fik blot en gang lak, og så var det det..

     

    Monteret på slibemaskinen kunne grovsliberiet så starte, og traditionen tro starter jeg med en stålklods, for simpelthen at fjerne de uønskede mængder glas så hurtigt som muligt.

    Grovsliberiet er præget af meget svineri, men det går relativt hurtigt. En “Wet”, som rummer en fuld teske med slibepulver (carborundum 60 til at begynde med) varer kun ca 1-1½ minut. Så er carborundummet slidt ned til mudder, og har taget en mængde glas og stål med sig.

    For at slippe af med mudderet, skyller jeg glasset i en murerbalje.. Simpelt og effektivt.

    Jeg startede med sliberiet fredag eftermiddag, og har taget en 10-15 wets både fredag, lørdag og søndag.

    For at tjekke fremskridtet, så måler jeg med et såkaldt “bjælke-spherometer”, som direkte giver dybden af hulningen.

    Da bagsiden er fint slebet plan, var det passende at tjekke “nullingen” af speherometeret på denne.

     

    Forsiden viser heldigvis et noget andet resultat..

    Lige nu viser den 1,1 mm udhulning..

    Til den ønskede brændvidde skal dybden være meget tæt på 5 mm, så der er stadig en del glas der skal fjernes. Med stålklodsen og “den manuelle tilgang” skal jeg ned i ca 4½ mm, hvorefter resten skal tages med et slibeværktøj..

    mvh

    Jens

     

    • Dette emne blev ændret 1 år, 6 måneder siden af jens.jacobsen.
    • Dette emne blev ændret 1 år, 6 måneder siden af jens.jacobsen.
    #316513

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Jens

    Tak for rapporten – det ser godt ud.
    Træls at krydsfinerskiven havde slået sig, men godt, at den kunne rettes.

    Af indlysende årsager, vil jeg følge dette projekt med stor opmærksomhed 🙂

    Har du dannet dig et overblik over, hvor meget glastykkelsen varierer ude ved kanten?

    God arbejdslyst 🙂

    mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 år, 6 måneder siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 år, 6 måneder siden af Torben Taustrup.
    #316526

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Super Nova

    Hej Torben.

    Der er noget variation i kanttykkelsen. Der kan måles mellem 31,40 mm og op til 32.0 mm.

    Har det nogen betydning? Det kollimeres jo væk.

     

    mvh

    Jens

     

    #316527

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Jens

    Jeg ved ikke, hvor meget det betyder. Har det nogen betydning, når du skal affase kanten?

    Husk lige og ramme spanden, når spejlet skal skylles – de fliser ser meget solide ud 🙂

    mvh Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #316528

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Super Nova

    Ingen betydning på kanten, det eneste kan være at din spejlcelle skal skrues 0,6 mm længere ind eller ud på den ene side..

     

    Og ja, man skal ikke ramme ved siden af baljen!

    #316534

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Det er fint nok med de 0,6 mm – det kan være, at det er sket under planslibningen af bagsiden.

    mvh


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #317343

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Super Nova

    Lidt nyt om 14″ spejlet.

    Jeg har nu beregnet lidt flere værdier på glasset, og også målt mere nøje efter.
    Glasset måler faktisk ikke 370 mm i diameter, det er 369 mm i ydre diameter. Eller 14,52″ på USA’nsk. Det kan give en fri åbning på spejlet på 365 mm, da der skal fraregnes ca 200 på falsen. Kanten må ikke være skarp, da der så ville kunne springe en flis af ved den mindste berøring. Derfor en fals, eller “chamfer” som amerikanerne kalder det.

    Tykkelsen er 31,3 mm, eller lidt mere efter hvor man måler..

    For at opnå den ønskede brændvidde på 1550 mm, skal glasset hules 5,40 mm ud.

    Det lyder af meget, men det går hastigt fremad.
    Siden sidste melding sidst i februar, har vi jo været plaget af kulde, og når temperaturen når under nul, ja så er det svært at skylle glasset af. Skyllevandet er jo is!

    Men i lørdags nåede jeg 25 wets og her til eftermiddag igen 20 wets. Det gør at hulningen nu har rundet de 2 mm.
    Hvis temperaturen skulle være mere medgørlig de næste dage, håber jeg at kunne komme en mm mere ned i glasset i løbet af påsken. Vi må se.

    Selve grovslibningen er i grunden ret kedeligt arbejde. Når jeg når ned i 4-4½ mm dybde, med en ensartet krumning på glasset, dvs sfærometeret måler rimeligt ens over hele radius på glasset, så er det tid til at lave et egentligt slibeværktøj til glasset.

    Planen er lige nu at der skal anvendes et 60% tool, dvs et tool med omkring 220 mm diameter. Det bliver støbt i gips, med gipsen ned mod spejlet, for at give krumningen på toolet.
    Når gips’en er hærdet, skal der så lægges glasklinker på tool’et, de støbes ind i polyester.

    Grunden til at dybden ikke slibes helt ned med jernklodsen, er at der skal være margin til finslibet, som erfaringsmæssigt giver nogle tiendedele på dybden. Jeg vil hellere slibe noget mere med korn 120-180 end jeg vil “bakke” ved at slibe ned på kanten. Det er altid lettere at slibe lidt dybere…..

    Mere følger.

    mvh
    Jens

    #317358

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Jens

    Tak for rapporten 🙂 – rart at høre, at det går fremad.

    Mht. spejldiameteren, så fik vi oplyst, at der var en tolerance, så 1 mm under er i orden. Det har så indflydelse på højden af blænderingene, når spejlfladen starter lidt længere inde – hvis man ellers er i stand til at lave det så præcist.

    Ser frem til at gense spejlet i næste måned.

    mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #317360

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Super Nova

    Jeps, den optiske diameter vil altid blive mindre.
    Det er nok bedre at regne med 365 mm optisk, hvis det skal være helt præcist.
    Når jeg kommer lidt længere med grovslibet, så skal kanten finslibes. Det gøres før jeg går i de helt fine sorter. Regn med en kan på 2-2½ mm bredde, så en optisk diameter vil være tilsvarende mindre.

    Og lige nu ligner spejlet blot en rund flise.. Meget mat.

    mvh
    Jens

    #317461

    morten
    Deltager
    • Super Nova

    vildt ambitiøst at give sig i kast med så stort et spejl. Imponerende..

    #317469

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Morten

    Ja, nu må vi jo se, om vi er kommet ud, hvor vi ikke kan bunde 😉

    mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #317470

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Super Nova

    Bunde og bunde, det går da fremad.

    Lige nu har jeg glasset slebet ned i en dybde på 3,3 mm.. Så det hjælper da på det..

    Man kan fornemme dybden bedst her:

    Eller her:

    En god mm eller halvanden, så skal der skiftes til et slibeværktøj frem for den jernklods jeg sliber med nu..
    Den endelige dybde bliver 5,40 mm

    #317472

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hold da op, det går helt forrygende 🙂 – det varer da ikke længe før du når “bunden”.

    Tak for opdateringen.

    Mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #317474

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Super Nova

    Nej, der er ikke så længe til.
    Men jeg skal snart til at passe på, da det er et pokkers bøvl at “køre baglæns” på dybden.

    Og der skal være margen til at slibe sfærisk, idet jeg jo blot har hulet ud med en jernklods, for at fjerne materiale. Glasset er ikke sfærisk, selv om jeg tilstræber at krumningsradius er nogenlunde ens over hele fladen.
    Jeg måler efter hver gang med sfærometer, og kan derved beslutte om der skal flere wets til ude mod kanten eller mod centrum..

    mvh
    Jens

    #317590

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Super Nova

    Lidt nyt om TOC14 spejlet.

    Glasset var jo på “udflugt” sidste weekend, men alligevel fik jeg smidt nogle sessioner af 20-25 wets i glasset i løbet af ugen. De lange lyse, og knap så kolde aftener er gode at arbejde med glasset.
    I fredags nåede jeg så en “sagitta”, fordybning på ca 4,5 mm, hvilket ser ganske drabeligt ud, under en lineal lagt over glasset:

    Med måleuret ( som er nul ved 5 mm og tæller baglæns) ser det sådan ud:

    Og hele glasset ser nu sådan ud:

    Der er således ca 0,9 mm i dybden i centrum tilbage, før den ønskede brændvidde på 1550 mm er nået. Men der skal også være noget til at slibe sfærisk på og også finslibe.

    Derfor skal det fortsatte arbejde foregå med et sub-diameter tool. På et spejl på 365 mm skal tool’et være mellem 60 og 70% af diameteren. Jeg havde ikke lige et tool der kunne genbruges, da min sidste 10″ tool har fået en lap på…

    Så det var afsted i byggemarkedet for at købe noget gips.

    Der blev savet en rund skive af noget krydsfiner ud, som der blev sat en papkant på. I denne blev gipsen støbt.

    Her ses finerskiven lidt tydeligere:

    Den skal så have en god uge i varmeskabet.
    Når den er tørret godt igennem, skal den forsegles med et par lag oliebaseret maling, og så er den klar til at få glasklinker på.

    Mere følger.

    mvh
    Jens

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 69 i alt)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.