TOC14, et nyt spejl

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER TOC14, et nyt spejl

  • This topic has 92 svar, 5 stemmer, and was last updated 2 months siden by flemov. This post has been viewed 3292 times
Viser 15 indlæg - 61 til 75 (af 93 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #321185

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Så er jeg kommet igang med TOC14 projektet igen. Som forberedelse til det forhåbentligt bedre vejr i de kommende dage, har jeg lavet forskellige ting, som godt kunne gøres i regnvejr og med temperaturer under 15 grader.

    Først blev spejlet taget ud af sin kasse. Jeg satte det op i testeren for at tjekke om der er nogen ændringer. Af og til ser man glas der kan finde på at “trække” over tid. Men det er der ingen antydning af.
    Figuren er stort set sfærisk, en let pukkel i midten og en for høj kant, som skyldes for lidt polering.

    Derudover fik jeg klippet et nyt fleksibelt underlag til at lægge glasset på imens det er på polermaskinen.

    Og vigtigst, et nyt polerværktøj. Det tidligere brugte 10″ tool blev strippet for beg, og begen smeltet igen. Dernæst lavede jeg en ny lap.

    Hvis det bliver varmt nok de næste dage, håber jeg på at kunne polere glasset fuldt ud, og havne så tæt som muligt på en sfære.

    #321188

    flemov
    Deltager
    • Giant

    Hej Jens !

    Polerskiven ser ligefrem lækker ud 🙂

    Det bliver interessant at se resultatet – spejlcellen nærmer sig jo også sin færdiggørelse.

    God polerlyst – der skulle da blive varmt nok den kommende uge.

    Mvh.
    Flemming

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    https://tocobs.org

    #321189

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    De sidste to dage har vejret været godt, dog var det idag lige til den varme side.
    Men det har været muligt at polere, og efter en god, tre-timers cold press i går, fik TOC14 spejlet en tur på maskinen. Begen og den nye lap artede sig perfekt i går, og glasset sang under poleringen. Det giver ofte en god, hurtig polering.

    Efter knap 1 times polering i går, og endnu ½ time her til aften, er glasset nu poleret rent. Der er ikke flere pits, og spejlet præsenterer en fin, sort polering. Man kan faktisk ikke se glassets overflade, sådan som det skal være.

    Så var det store spørgsmål, hvordan er overfladen så, efter ren maskinpolering?

    Overraskende god!

    Her er et foucogram, netop taget. Knvisæggen er i brændplanet.

    Det ses, at der er et område i centrum med en lidt længere brændvidde (skyggen er til højre = lang brændvidde) og kanten er stadig lidt for kort, vi er indenfor på kanten. Den ekstreme kant er stadig lidt nedfalden, men er på vej op. der er lidt snaks på overfladen og et par tommelfingre på kanten. Ingen ridser.

    Jeg må sige at jeg er godt tilfreds med hvordan maskinen polerer i denne kombination, 14″ spejl, 10″ tool. Ingen grove zoner eller uregelmæssigheder.

    Jeg tror at spejlet får en tur mere, og så skal der arbejdes med hånden, med et full-size tool. Først en god sfære (den er der jo så godt som) og så parabolisering.

    #321192

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Jens

    Det ser lovende ud – ret jævn overflade i forhold til så meget andet jeg har set.
    Man kan se nogle svage cirkler på fladen. Hvordan er de opstået?
    Kan de være dannet pga. resonanser genereret af poleringsmaskinen?

    Mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #321235

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Så er jeg kommet lidt videre på godt og ondt…

    De sidste fridage har jeg haft lejlighed for at polere videre på TOC14 spejlet. Processen har været et godt, langt koldpres, gerne 2 timers pres. Derefter polering i mindst en time, med rotation af glasset hvert 10 minut. Grunden til rotationen var at jeg så en antydning af astigmatisme i de første tests, men det er væk nu.

    Spejlets overflade ser nu sådan ud:

    Desværre har jeg så også haft et lille uheld med spejlet.
    Under afskylning af glasset, rørte glasset siden af vasken, og jeg hørte så en lyd man altid frygter. pling.
    Der var så røget en clamshell af spejlets bagside. 😕

    En nærmere undersøgelse med en lup afslørede en lillebitte revne i glasset. Lige på kanten af falsen. Den har sandsynligvis været der hele tiden, og jeg har set en sådan før, på et 12″ spejl jeg sleb for ca 10 år siden. Den slags er der ikke meget at gøre ved, ud over at slibe revnen væk, så den ikke kan brede sig, som en løber i en forrude.

    Så der var ikke anden udvej end at give glasset en tur med carborundumstenen.

    Efter 10 minutters tid var clamshellen nede til at se således ud:

    Og efter endnu 10 minutter var den stort set væk.

    Det får ikke nogen betydning for den optiske ydeevne at der er slået en flig af bagsiden, det viste foucault-billede er taget efter uheldet, og der er absolut ingen indvirkning.

    Lad os håbe at det var uheldet med dette glas!! (krydser fingre)

    Glasset er nu klart til figurering med et full-size tool, og vil kun vende tilbage til slibemaskinen hvis jeg skal polere ned til en sfære igen (hvis jeg rammer forbi parabolen!)
    Glasset er meget fint poleret ud, der er to meget fine sleeks, som formodentligt forsvinder under figureringen..

    #321236

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Jens

    Spændende læsning – måske lidt for spændende et sted :).
    Hos TOC har vi en del erfaring med clamshells. Under montering af vores 8” spejl for mange år siden, ramte kanten en skrue i bunden. Skaden var desværre på forsiden, hvor der faldt et stykke på størrelse med en tiøre af.
    Også vores 12,5” spejl har et par kantafskalninger. Dette har heldigvis ikke påvirket billedgengivelsen, men træls at det er sket.

    Er det ikke en spand du dypper spejlet i? Kan der ikke gøres noget for at det ikke sker igen – afdækning af kanter fx?

    Godt at se, at det går fremad med processen. Det går også godt med spejlcellen.

    Mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #321237

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Hej Torben.

    Jeg har tænkt på det samme. Afdækninger er ikke rigtigt muligt, da jeg under polering og figurering kun skyller i den pågældende stålvask. Og det er en almindelig “standard” vask uden kanter. Der vel og mærke aldrig har givet problemer før.
    Jeg tror forebyggelse vil være en god ide, derfor sliber jeg falsen på kanten af spejlet grundigt efter. Både på top og bund denne gang. Falsen på bunden er jo mere eller mindre den originale fra Stathis. Det gik så ikke som ønsket.

    Det bliver der så gjort noget ved nu..

    #321238

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Man kunne jo fore vasken med gummi.
    Der er vel heller ikke noget til hinder for at affase spejlets underkant?
    Er denne type glas mere skørt end almindeligt flaskeglas?


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #321239

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Jeg tror mere at der har været en svaghed i glasset som jeg ikke har bemærket. Husk at glasset er skåret ud med waterjet. Det havde et 12 tommer spejl jeg sleb for mange år siden også. Der måtte jeg slibe frakturen ned, for at sikre den ikke bredte sig. Den kunne også nemt have givet en clamshell. Nu blev den blot til et lille hak, som jeg gemte under kantstøtterne. Man kan ane skaden som en svag neglefacon i glasset.

    • Dette svar blev ændret 8 months siden af jens.jacobsen.
    • Dette svar blev ændret 8 months siden af jens.jacobsen.
    #321791

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Så er det blevet efterår. Starparty er kommet og gået, og der er nu tid til lidt ATM.

    Jeg nåede ikke at få poleret både 6″ og 8″ spejlet ud på maskinen inden det blev for koldt, men dels har jeg fået fingre i endnu et 6″ f/8 spejl på starparty, som i løbet af vinteren skal testes, dels så er 8″eren poleret ud og klar til figurering.

    Det betyder at der er tid til at gå videre med TOC14 spejlet.

    Jeg brugte et par timer med, meget meget forsigtigt, at slibe falsen på bagside og forside op. Den var blevet for smal, og er sikkert medvirkende til den clamshell der røg af..

    Derefter blev spejlet forsigtigt vasket, så der ikke var et vildfarent stykke carbo som kunne ridse glasset.
    Efter aftale med Annette (verdens mest tålmodige kone!) har jeg fået lov til at stille mit polerstativ op i stuen, hvor temperaturen er mest stabil. Det blev så vasket ned og stillet op i går.
    Idag har jeg, ud over at slibe kanten, så fået lavet en polerlap i full size. Lappen skulle give en fin sfærisk overflade med standardstrøg, og det er tanken at bruge den til korrektionen i kanten. Centrum skal så laves med 10″ lappen, når kanten er 60-70% nede. Centrum er let at korrigere.

    Lappen er så ikke helt til kanten, men det går nok. Der mangler ca en centimeter på diameteren, så det bliver vel til et 97% tool.

    Jeg pressede så lappen i nogle timer, og her ved 8-tiden var kontakten meget fin. Jeg har så poleret ½ times tid (mere kan jeg ikke lige klare, det er en vældig gymnastisk øvelse) og sat spejlet i testeren. Jeg tjekker det så om en times tid…

    #321792

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Jens

    Tak for rapporten. Godt at se at det går fremad 🙂

    Pga. flytning har byggeprojektet ligget stille, så hvis vores nye tubus skal bruges til star test, så bliver det ikke på denne side af nytår.
    Vores 1.prioritet bliver at få færdiggjort det nye observatorium, så vi kan fortsætte med vores M1-projekt.

    Mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #321793

    flemov
    Deltager
    • Giant

    Hej Jens !

    Godt at det går fremad – du har en tålmodig kone 🙂

    Kan katten godt holde poterne fra opstillingen ?

    Torben: Der er nu heller ikke så farlig lang tid til nytår 🙂

    Mvh.
    Flemming

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    https://tocobs.org

    #321794

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Hejsa.

    Nytår vil nu nok være optimistisk, men lad os se hvor mange figureringstrin der skal til. Da jeg korrigerede en 16″ skulle der 70-80 trin til.
    En hurtig test for lidt siden viser at spejlet er fint symmetrisk, kanten lidt høj.. Det er et godt udgangspunkt til parabolisering.

    Og ja, katten har endnu ikke hoppet op på lappen. Vi krydser fingre!

    mvh
    Jens

    #321796

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Jens

    Jeg regnede heller ikke med, at du ville være klar til stjernetest på denne side af nytår 🙂

    Man kunne bikse noget sammen i træ til at holde sekundærspejl og fokusering. Vi kunne så prøve at færdiggøre spejlcellen, for der er ikke så meget der mangler på den.
    Lad os tale om det.

    Mvh
    Torben


    Torben Taustrup – ttau@tocobs.org – TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #321802

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Aftenens arbejde var at lave en Couder mask (skyggemaske) til 14″ spejlet.

    Derudover har jeg paraboliseret to omgange (30 minutter ialt) med standard paraboliseringsstrøg.

    Dette for at etablere en “baseline” på hvor hurtigt lap og spejl arbejder sammen.. Der skal nok en del flere sessioner til..

Viser 15 indlæg - 61 til 75 (af 93 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.