- Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 10 måneder, 3 uger siden af flemov. This post has been viewed 30117 times
- Indlæg
kila- Super Giant
Hej Torben.
Jeg har valgt en Feather Touch Focuser model 3215B-A.
Der er kobling på forbindelsen til stepper motor så et lille drej på koblingen gør manuel brug mulig. Har målt step størrelsen til 1 mikrometer. Der er indbygget temperatur sensor og ASCOM driver med til softwaren.
De tre store messingskruer på udtrækket nærmest tubus gør det muligt at rotere hele udtrækket. Har brugt dem til at rotere udtrækket så jeg fik adgang til de fire par stilleskruer der gør det muligt at justere udtrækket så strålegangen er vinkelret på tubus akse og går gennem aksen. En laser kollimator viste at det havde TS ikke gjort tilfredsstillende og så er det jo godt man kan selv.
Udtrækket er mekanisk meget flot udført og virker super stift. Ikke at det er garanti for noget som helst men det er det mest lovende udtræk jeg har haft til dato og det er min forventning at dette udtræk ikke bliver kilde til nogen former for nedbøjning.
Udfordringen med at måle nedbøjning i tubus – uanset oprindelsessted – er at der er så mange faktorer der påvirker teleskopets pointing: refraktion, fleks i søjle, montering, sekundær spejl ophæng, akser der ikke er vinkelrette på hinanden, pol alignment – find selv på flere!
Så det er kun hvis ALT er indstillet perfekt at man vil se center pixel i billedet være indenfor stjerneskiven uanset hvor på himlen ens slew fører hen! Min nye opstilling er en Mesu-200 som har styresystem fra Siderial Technology. I dens software er der indbygget en pointing model som skal bruge mindst 16 stjerner fordelt på hele himlen. Modellen beregner axis misalignment i DE og RA, ubalance i DE og RA, samt nedbøjning i DE og RA (“transvers” og “droop” – savner en figur der præcis viser hvad det er ?!).
Lucas Mesu hævder at opstillingen kan levere 2,5 bueminutter pointing accuracy over hele himlen hvis indstillet korrekt – det vil glæde mig utrolig meget hvis det løfte bliver indfriet 🙂 Nu kan man bruge Plate Solving til at centrere helt perfekt, men den slags tager jo også tid, så jeg vil da foretrække at Plate Solving er overflødig.
Mvh. Kim
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Kim
Ingen tvivl om, at det er en solid og præcis fokusering du har valgt.
For at vende tilbage til udfordringen med at måle nedbøjning, så er det jo rigtigt, at der er mange faktorer som spiller ind. Jeg kan forstå på dit indlæg, at du vægter præcis pointing højt.
Hvis man nu indskrænker det til selve tubus, hvad vil du så forvente, at den maksimale afvigelse vil være – altså den flytning den optiske akse vil have i forhold til den mekaniske? Det er klart, at jo længere brændvidden er jo større bliver fejlen.
At der vil være en flytning er der ingen tvivl om. Det der er vigtigt for os er, at der ikke sker en registrerbar flytning under eksponeringer, og at den generelle flytning ikke kompromitterer billedkvaliteten.
Vi har tidligere forsøgt at måle flytningen vha. en laserkollimator. Vi har ikke kunnet registrere nogen flytning med kikkerttubus pegende i forskellige retninger.mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Har lige modtaget et tilbud på en tubus fra USA. Prisen er 2.400 $ – hvilket er en del over prisen her i Europa. I prisen er der ikke medtaget forsendelse og told!
Franks anbefalede godstykkelse til en tubus med en indvendig diameter på 463 mm og en længde på 1500 mm er 3,55 mm (0,14″).
Tubus er med andre ord en F: 3,2 – det skal man også have med i sine overvejelser, når man ser på nedbøjning.Jeg har endnu ikke nogen beregning på, hvor meget styrke blænderinge vil tilføre tubus. Når et rør udsættes for bøjningskræfter, fx når man lægger det på et støttepunkt under midten og tilfører et lodret tryk i begge ender, så vil det deformeres og antage en elliptisk facon. For at gøre belastningen realistisk skal enderne have midler, som forhindrer disse i at blive trykket sammen – altså som erstatning for hhv. spejlcelle og spider.
Hvis man afstiver røret med blænderinge, så vil det have sværere ved at ændre facon. Jeg ved blot ikke, hvor stor en effekt sådanne blænderinge vil have. Derfor er jeg i kontakt med en ingeniør i vores afdeling, som fremstiller aerostructures for at få rådgivning omkring dimensionering .EDIT:
PS! er der nogen som kender vægtykkelsen af det ydre og det indre rør i en skumisoleret kulfibertubus?
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
kila- Super Giant
Hej Torben.
Tja, hvad jeg måtte forvente kommer der desværre ingen fakta ud af! Jeg har ikke haft en kulfiber tubus før så min forventning i udgangspunktet er at der ikke er nogen målbar nedbøjning. Men jeg vil så absolut undersøge om den forventning kan indfris.
Umiddelbart vil jeg forsøge med følgende måleprogram:
Starte med et stjernefelt i zenit. Her hænger tubus lodret. Verificere at kollimering er optimal. Måle FWHM på mange stjerner fordelt i hele billedfeltet. Måske skulle jeg vælge H-alfa filter for at minimere effekter af seeing og differentiel refraktion da de næste billeder skal tages i lav højde over horisonten.
Så tage en serie billeder i forskellige azimut retninger og notere positionsvinkel for lodlinjen igennem billedmidten så jeg kan afgøre om billederne er mest skarpe langs en linje parallel med horisonten ved igen at måle FWHM på mange stjerner fordelt i hele billedfeltet.
Forhåbentlig vil billederne være lige skarpe uanset hvilken retning og højde over horisonten teleskopet peger. Skulle det mod forventning ikke være tilfældet så må billedserien kunne give et fingerpeg om hvor nedbøjningen sker. Da udtræk med kamera og filterhjul sidder vinkelret på tubus så tænker jeg at man måske kan finde frem til om nedbøjning sker i udtrækket, tubus eller sekundærspejl ophæng. Peger teleskopet mod nordpolen har jeg den mindste vinkel mellem tyngdekraften/lodlinjen og optiske akse i udtræk som muligt. I zenit er vinklen mellem lodlinje og optisk akse 90 grader – maksimal … hmm… så burde jeg vel egentlig lige genoverveje hvor jeg vil have optimal kollimering?
Men uden data, ingen fakta!
Jeg kan jo vende tilbage når jeg engang har data 😉
Mvh. Kim
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Kim
Ja, det er ikke nemt 🙂
Måske kan man placere tubus vandret på et solidt underlag, hvor den del af tubus, som sidder bag tyngdepunktet er fastgjort, så den ikke kan flytte sig.
Med monteret kamera fokuserer man på et mål i landskabet – måske et par hundrede meter væk. Så lægger man en vægt ovenpå tubus ude ved åbningen, og så ser man, hvor meget tubus peger under målet.mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Så er der bestilt kulfibertubus 🙂
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Rudi- Neutron star
Har du ikke et mikrometer ur Torben? Det må være rimelig let at udmåle nedbøjning som en funktion af bøjningsmomentet.
/Rudi B. Rasmussen
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Rudi
Jo, jeg har et måleur. Nu er der jo tale om forholdsvis små variationer der skal måles, så der skal laves en enormt stabil opstilling. Derudover er det også en udfordring at påtrykke en belastning som tangerer de reelle kræfter som tubus udsættes for under normal drift.
Nedbøjningen skal måles mellem centret på hovedspejlet og centret af sekundærspejlet. På vores system, vil denne afstand være tæt på 1200 mm.Umiddelbart vil jeg sige, at det nok ikke er umagen værd at lave en sådan opstilling, da måleresultatet vil være behæftet med en ret stor usikkerhed.
mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Mens vi går og venter på den nye tubus, fortsætter planlægningen inde i hovedet, og på et tidspunkt bliver der sat flere streger på tegningen.
Den blank vi har bestilt, kommer først til januar.Spejlcelle
Der er nogle designmæssige beslutninger der skal træffes. Jeg har tidligere fremsat tanker om at lave en spejlcelle med et anderledes design. Da der er tale om et uprøvet design, tøver jeg lidt med at sætte det i værk. Det vil være ret træls at stå med et design, som ikke fungerer perfekt, når vi er fremme ved sæsonstart i 2018.
Da det ikke er et fuldtykkelsesspejl med en diameter/tykkelses-ratio på 6 men på ca. 12, kan man ikke nøjes med seks støttepunkter, men måske i stedet bygge en traditionel spejlcelle med fx ni, eller måske endda atten understøtningspunkter.Spider og sekundærholder
Skal man købe en færdig, eller skal vi selv bygge den? Da vi nu får en kulfibertubus, ville det være rigtig smart at lave spiderben i kulfiber – jeg har ikke set, at man kan købe spidere med kulfiberben.
Den centrale sekundærspejlholder bør man nok bygge i stål frem for aluminium for at holde CTE på et acceptabelt niveau.
Sekundærspejlcellen er heller ikke designet, men pga. størrelsen er det nok ikke tilrådeligt blot at lime spejlet fast.
Vi har også talt om den vinkel, som spideren skal sidde i. Skal den orienteres lodret/vandret, eller skal den fx. roteres 45 grader – eller i en helt tredje vinkel.Blænderinge
Vi skal have fremskaffet noget kulfiberplade, som vi kan bruge til blænderinge og tubusbund. Det er ikke besluttet, om vi selv skal lave dem, eller om vi vil købe dem færdige.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Vi er nok ved at være enige om, at det skal være en 18-punkts spejlcelle, der skal bære spejlet. Denne konstruktion var på tale på et tidspunkt, hvor vi havde mistanke om, at vores nuværende 12,5″ fuldtykkelsesspejl ikke havde en tilstrækkelig understøttelse.
Set i bakspejlet, så var den trepunktsunderstøttelse som vi startede ud med tilstrækkelig, og at de deforme stjerner skyldtes dårlig kollimering. Dog oplevede vi i perioder en deformation af stjernerne når vi kikkede lavt på himlen, og dette fik os til at lave spejlceller med både ni og seks understøttelsespunkter.Her er et udkast til en 18-punkts spejlcelle – lad os kalde den en principtegning, da dimensionerne på spejlcellen endnu ikke er på plads. De tre hovedstøttepunkter befinder sig ca. 60% af spejlradius målt fra centret. Anvender man PLOP http://www.davidlewistoronto.com/plop/ med en trepunktsunderstøttelse, skal punkterne befinde sig 40% fra centret.
http://tocobs.org/tube2/145cell18.JPG
Vi vil lave den i kulfiber, så vi skal i gang med at få fat i materialer – enten færdige plader, eller også skal vi selv til at lave nogen. Det vil være en del nemmere end at skulle til at fremstille et rør.
Det er selvfølgelig meningen, at bunden skal gå helt ud til indersiden af tubus. Vi skal nu have fundet ud af, hvilken tykkelse pladerne skal have for at de har en acceptabel lille nedbøjning. Kulfiber en del stærkere end fx. aluminium i den samme tykkelse. På tegningen er bunden 10 mm tyk, og det er overkill. I stedet bør man nok tilstræbe en konstruktion, hvori der fx indgår en honeycombstruktur.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
I går dukkede vores blank så op sammen med slibe/polersættet og andre småting. Diameteren er 37 cm, så det er et 14,56 tommer spejl. Tykkelsen er 31,5 mm. Vi har betalt ekstra for at få en langsom nedkøling og for at få planslebet bagsiden.
Næste step er at få fremstillet en understøtningsplade til det. Den skal være 45 cm i diameter, og når den er fremstillet, skal det transporteres ned til Jens.
http://tocobs.org/tube2/primary_37.jpgTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Flot!
Men jeg syntes det er en sodavand der står på glasset?? Det må være en fejl!
Torben Taustrup- Neutron star
🙂 – vi drak mest øl i går….
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Jeg kan i øvrigt oplyse, at glas er købt her:
http://www.stathis-firstlight.de/spiegelschleifen/materialeng.htm
Som det fremgår er standardtykkelsen 25 mm, men vi har så valgt at få det et nummer tykkere. Begrundelsen er, at spejlet så er mere formstabilt, og ikke stiller så store krav til spejlcellen.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Jeg kan lige supplere med noget, som jeg så for flere år siden, da man på Ole Rømer Observatoriet havde demonteret 50 cm spejlet på det instrument, som de astronomistuderende bruger. Jeg husker ikke i detaljer, hvordan spejlcellen så ud, men jeg husker, at den havde nogle forholdsvis store pads som også sad på nogle vippearme.
Jeg vil forsøge at finde information om denne spejlcelle – som i øvrigt er beregnet til et fuldtykkelsesspejl fremstillet af Zeiss. Det kan være, at der kan findes nogen inspiration fra dette design.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.