Tube2 – nyt projekt

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Tube2 – nyt projekt

  • This topic has 328 svar, 13 stemmer, and was last updated 5 days, 11 hours siden by Torben Taustrup. This post has been viewed 11307 times
Viser 14 indlæg - 316 til 329 (af 329 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #326283

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Fint vejr at arbejde ude i, så tubus blev båret ud, og vi gav os i kast med at slibe udskæringen ned.
    Focuser Base Plate skulle sidde helt nøjagtigt, så der blev lavet hyppige målinger ved at montere pladen og bruge laserkollimatoren, så vi kunne se, hvor der skulle slibes.
    Pladen er nu nede i den korrekte dybde, og den sidder, hvor det var planlagt.

    Der blev så boret tre huller i hver side, og der blev lavet 3 mm gevind i tubus. Pladen skal på et senere tidspunkt limes fast.

    FBC_mount_1

    Så skulle spejlcellen monteres
    Først blev der boret hul og lavet M5 gevind i et af kantbeslagene, og efterfølgende blev der målt ud, så der kunne bores hul i siden af tubus, Først med 2,5 mm bor. Herefter en kontrol, og så blev der boret op med 5 mm.

    cell_fastening_screws

    Skruen kunne monteres, og så blev der boret for gennem tubus til den modstående, Kantbeslaget blev så demonteret, og der blev lavet M5 gevind.
    Alle gevind er lavet, og alle skruerne smuttede fint i. Med alle skruer strammet fornemmer man virkelig den store styrke konstruktionen har.

    Nu skal der så laves langhuller, så spejlcellen kan kollimeres.

    cell_mount_1

    Spideren og sekundærspejl blev så monteret og justeret. Man kan se laserprikken i midten af rotoren på tube fan.

    cell_mount_1a

    • Dette svar blev ændret 1 month, 2 weeks siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 month, 2 weeks siden af Torben Taustrup.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 month, 2 weeks siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 month, 2 weeks siden af Torben Taustrup.
    Vedhæftninger:
    #326290

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Der er fremstillet to kulfiberemner, som nu er monteret på undersiden af Focuser Base Plate. Der er monteret to 4 mm presmøtrikker i hver. Dennne gang er presmøtrikkerne ikke limet, men der er boret igennem med et 5 mm bor, og hvor stjernekraven skal sidde, er der undersænket – og for at stjernen kunne trækkes ned, er der lavet en mindre undersænkning med et 7,5 mm bor. Presmøtrikkerne, der er trukket i vha. en M4 skrue, sidder rigtig godt fast, selvom de nok ikke er fremstillet til kulfiber.

    focuser_slide_rails_2

    Indtil videre er der kun huller i pladen men skal fokuseringen flyttes, så laver vi langhuller.

    I dag har vi sat beslag til kollimeringsskruerne fast indvendigt i tubus. De er fastgjort med M3 undersænkede skruer. Fladen som ligger an mod tubusindersiden er rundet.

    cell_mount_2

    Som det fremgår er der også lavet langhuller, så spejlcellen kan kollimeres.
    Kollimeringsskruerne er M8, og for en sikkerheds skyld, blev de spidset. Opmærkning foregik ved at sætte en skrue ned i hullerne og dreje den rundt.
    Derefter blev spejlcellen demonteret, og der var fine ringe der, hvor der skulle laves gevind.

    cell_mount_4

    Kollimeringsskruerne blev så sat fast i spejlcellen med de to kontramøtrikkerne, og vi kunne så konstatere, at det hele passede perfekt. Skruerne skal spændes på skift, så spejlcellen ikke tilter for meget. Man opdager hurtigt, hvornår man skal stoppe, for på et tidspunkt begynder skruen at køre stramt.

    I går satte jeg laserkollimeringsokularet i, og kollimerede så sekundærspejlet, så prikken sad lige i midten af rotoren på tube fan.
    I dag kunne jeg konstatere, at prikken havde flyttet sig omkring 2-3 mm til højre.
    Hvad det er som giver sig, er spørgsmålet. Er det silikonelimen?

    Et tjek af databladet på DOWSIL 732 silikonelimen viser, at den har fuld styrke efter 24 timer, så den må være fuldt hærdet nu. En klat af silikonen viser, at den er særdeles fleksibel, så måske er det her problemet skal findes. Der skal nok afsættes flere klatter lim, når det rigtige sekundærspejl skal monteres, og lagtykkelsen skal nok også være mindre – måske omkring 1,5 mm, og diameteren skal nok ligge omkring 20 mm.

    Vi kan i øvrigt tjekke spider ved at montere laseren på den, og det kan godt være, at vi gør det.

    • Dette svar blev ændret 1 month, 2 weeks siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 month, 2 weeks siden af Torben Taustrup.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 month, 2 weeks siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 month, 2 weeks siden af Torben Taustrup.
    Vedhæftninger:
    #326312

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Nå, vi er blevet enige om at lave et holdeværktøj til laserkollimatoren.

    Collim_holding_tool

    Det er hurtigt bikset sammen af de forhåndenværende metaldele.

    collim_check_1

    Nu er værktøjet monteret og kollimeret.

    collim_check_1a

    Vægten er ikke så stor som spejl og holder, så der skal nok lægges lidt vægt på, så man opnår en realistisk belastning.
    På den anden side reduceres trækket til det halve, når tubus er 30 grader fra lodret, så nu må vi se.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    Vedhæftninger:
    #326317

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    I går blev der lagt vægt på laserkollimatoren. Den samlede vægt er 390 gram, altså omkring 100 gram mere end sekundærspejlet vejer. Endvidere er vægtens tyngdepunkt placeret længere ude end sekundærspejlets.

    collim_check_2

    I dag blev kollimeringen kontrolleret, og den er godkendt.

    Da det sandsynligvis ikke er sekundærspejlholderen i kulfiber der giver sig, må det være silikonelimen der er for eftergivende.

    secondary_holder_assembled

    EDIT:

    Det viser sig, at forskellen på tyngdepunkterne ikke er så stor som først antaget. Det kan den så blive, da det er muligt at skyde inderrøret i kollimatorholderen ud.

    holders_1

    • Dette svar blev ændret 1 month, 1 week siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 month, 1 week siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 month, 1 week siden af Torben Taustrup.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 month, 1 week siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 month, 1 week siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 month, 1 week siden af Torben Taustrup.
    Vedhæftninger:
    #326326

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Hej Torben.
    Der skal ret meget lim til. Klatterne skal være af en diameter på ca en centimeter og 1,5 mm tykke. Som f.eks en mønt i tykkelse.

    Men den bedste type holder til sekundære, er denne type, hvor spejlet støttes på kanten.
    https://www.astrosystems.biz/sechold.htm

    Den er jeg gået over til, da den 100% sikrer at sekundæren ikke falder ned, og også masker de yderste 2 mm af sekundæren af.

    #326327

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Jens

    Tak for input.
    Der har været skrevet meget om montering af sekundærspejl. Den metode som du anbefaler sikrer spejlet rigtig godt, men man må så acceptere, at der bliver lagt et par mm til diameteren – og måske smutter der også lidt af spejlarealet, hvis kanten som du skriver går et par mm ind over.

    På vores sekundærspejl, er affasningen maksimalt 1 mm.

    Jeg har luret lidt på, om man kan bruge delen, som omslutter spejlet på vores design, men den er vanskelig at integrere.

    Mht. størrelsen af klatterne, så har du ret i, at vi skal længere ned i tykkelse, selvom jeg fornemmer, at silikonen er blevet en smule hårdere.

    I dette regnestykke er der stadig en ubekendt, nemlig hvor stor forskel der er på CTE på hhv. kulfiberenmet og sekundærspejl. Ligger værdierne tæt på hinanden, så vil risikoen for deformation mindskes.
    Man kan godt finde data, som angår silikonens eftergivenhed, men jeg ved simpelthen ikke, hvor store kræfter der skal til for at deformere spejlet.

    I øjeblikket er sekundærspejlet på vores nuværende spejler sat fast med dobbeltklæbende tape, og det fungerer fint. Der er endvidere monteret en sikkerhedsline, hvis vedhæftningen skulle svigte.

    En anden mulighed er måske, at man i kombination med silikone anvender støttepads, som forhindrer spejlet i at flytte sig i forhold til underlaget. Jeg har ikke hørt om en sådan løsning, men hvem ved, måske kan det virke.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #326334

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    I går lavede jeg et forsøg med at genmontere to af de afstandsstykker der blev brugt, da sekundærspejlet blev monteret.
    Det ene gik lidt løst mens det andet gik lidt stramt.

    secondary_support_1

    Jeg har fundet ud af, at laseren giver en kraftigere refleks, når den rammer enden af metalakslen på rotoren. Dette gør det muligt at lave en endnu mere præcis kontrol. Laseren er indstillet, så refleksen er kraftigst, når man betragter den helt inde ved kanten af spejlet og ved et af spiderbenene.
    På fotos genereres der et par spikes, når kameralinsen placeres det omtalte sted.

    collim_check_3

    collim_check_3a

    En kontrol viste, at laseren stadig sad lige i øjet med de monterede afstandsstykker.
    Filosofien er jo, at man ved at placere tre, hårde støttepunkter der hviler mod undersiden af spejlet vil hæmme silikonelimen i at give sig. Som udgangspunkt skal de kræfter, som støttepunkterne øver mod spejlundersiden ikke overskride spejlets vægt.

    Er det den vej vi skal gå?

    Som plan B har jeg indkøbt noget dobbeltklæbende tape – den type der har en hvid kerne…..

    Nu må vi se.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    Vedhæftninger:
    #326376

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    I går skulle hovedspejlet så monteres.
    Efter at støttepads var monteret, blev spejlet plumpet i spejlcellen, og derefter blev spejlkantens højde over cellen kontrolleret. Der var en mindre skævhed, så et enkelt af støttegevindene blev skruet en smule ned. Herefter en generel kontrol af den generelle tilspænding af de mange møtrikker.

    mirror_mount_1

    Kantstøtterne var savet ud, og under justeringsprocessen var de drejet væk fra spejlet. Efterfølgende blev de drejet på plads, og deres afstand til spejloversiden justeret vha. et stykke 0,1 mm tykt papir.

    Forinden havde vi monteret tubus i trægaflen. De to akser smuttede fint i, men der var lidt bøvl med at få endeboltene monteret indvendigt, men det gik.

    tubus_mount_a

    Så blev det hele slæbt ud. Vejret var godt, men det var dog noget diset over mod Mols. Der blev sat et okular i, og det første mål blev nogle træer omkring 150 meter væk.
    Bladene kom først i fokus da inderrøret var trukket helt ud – dvs. nogle cm udenfor det beregnede fokuspunkt. Umiddelbart så billedet fint ud – ikke så kontrastrigt, men skarpheden fejlede ikke noget, selvom man godt kunne se en del lufturo.

    mirror_test_1

    Hmm, skal vi ikke lige prøve at fokusere på Mols?
    Det gjorde vi så, og inderrøret kunne skubbes et godt stykke ned og spændes fast. Grundet disen, var det svært at fokusere. Vi lavede en fokusering hver for at fastslå, hvor fokus lå. Resultatet var hhv. 93 og 94 mm over pladen, som fokuseringen sidder på. Da pladen kun er 2 mm tyk, skal der lægges tre mm til, og så ender vi på 90 – 91 mm. Målet var egentlig 88 mm, men Mols er jo heller ikke uendelig langt væk 😉

    V prøvede med forskellige okularer, 6 – 18 og 32 mm. Lufturoen var tydelig, så vi udså os en fyrrebusk nede ved nabo nr. 3, og her fremstod nålene pænt skarpe, så vi kan indtil videre sige, at Jens har gjort et godt stykke arbejde.

    Fik lavet et par optagelser af nogle træer.

    first_light_test_photo

    Så skulle kollimeringen kontrolleres. Laserokularet blev sat i, og pletten passede fint, da tubus var næsten nede i vandret. Da tubus så blev skubbet længere op mod lodret, flyttede pletten sig omkring 3 mm.
    Hvad er det lige, som giver sig?

    Nu skal vi i gang med lidt fejlsøgning. Planen går ud på at teste delene enkeltvis. Først sætte laseren i tubusåbningen, så den kaster lyset ned på hovedspejlet, og så lade pletten ende på et mål ude i åbningen af tubus.
    Det kan være, at det er kantstøtterne, der ikke sidder optimalt. Hver kantstøtte rører spejlet to steder, og justeringen kan være ret kritisk. Det er ikke umuligt, at vi vil prøve med et støttepunkt pr. kantstøtte.

    Sekundærspejlholderen skal også kontrolleres. Sidder spejlet for løst, selvom der er indsat to støtter?
    Kan spideren give sig?

    Endelig skal fokuseringen kontrolleres for evt. utilsigtet slør.

    Vi vender tilbage.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    Vedhæftninger:
    #326386

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Fik lige en snak med Jens i går aftes. Han var selvfølgelig mægtig glad for at høre, at testen af spejlet var gået godt, og vi er selvfølgelig også glade for resultatet.
    Vores planlagte stjernetest den kommende weekend er truet af dårligt vejr, og Jens er forhindret i at møde op. Vejrudsigten for den kommende aften var god, så derfor foreslog han, at vi selv skulle gå ud og tjekke optikken på en stjerne.

    I går var det klart, så vi fyrede op under vores 12,5″ spejler. Aftenens mål blev en meget lyssvag tåge – HFG1, som vi startede med at samle lys på i 2016.
    Vi startede eksponeringen, og fik så slæbte vi testopstillingen udenfor.
    Saturn og Jupiter stod tæt på syd, og vi startede med at kikke på Saturn, først med 18 mm okular. Det så fint ud, dog med nogen lufturo. Så kom 8 mm okularet i. Stadig fin gengivelse, men selvfølgelig ikke meget lys. Jupiter var vi også henne ved. Det var svært at se bælterne, men dens måner stod små og skarpe.

    Så skulle den første stjerne i feltet. Vi valgte Altair. Den var nem at fokusere på, og den fyldte ikke meget, men var selvfølgelig en del klarere end planeterne. Der var ikke noget at udsætte på gengivelsen. Vi glemte desværre at se gengivelsen på begge sider af fokus.

    Senere på natten kørte vi over på Mars. Den var kommet op i en acceptabel højde, og vi kunne uden vanskeligheder se aftegninger på overfladen. Alt i alt en positiv oplevelse.

    planet_test_Mars

    Der var også en lille ny med ude. Vores SkyWatcher har nemlig fået en lillebror, en 60 mm f:6 Photo Line to-linset APO. Det er også en kineser, så ingen problemer der.
    Jeg tror at skæbnen ville, at jeg skulle se, at den var til salg på “Danske Astrofotografer” på FB. Måske en kandidat som guidekikkert, eller til fotografering af store felter? Den mekaniske gennemførelse er fremragende – den har en virkelig lækker fokusering, en Crayford med skråtstillede tænder på tandstang, og en fin udveksling. Fokuseringsrøret kan køres hele 75 mm ud. Den har også en udtrækkelig dewcap.

    60-mm_f6

    Vi kikkede også på planeter med den, og det så faktisk rigtig fint ud. Den tegner skarpt, og umiddelbart kunne der ikke konstateres nogen farvespredning. Nu må vi se, hvilken skæbne den får.

    • Dette svar blev ændret 3 weeks, 5 days siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 3 weeks, 5 days siden af Torben Taustrup.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 3 weeks, 5 days siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 3 weeks, 5 days siden af Torben Taustrup.
    Vedhæftninger:
    #326433

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Sekundærspejholderen

    Inden vi monterer det rigtige sekundærspejl, skal vi have fundet en brugbar metode. Derfor er det en god ting, at vi har mulighed for at lave forsøg med det gamle spejl, selvom det er en smule mindre end det, der på et tidspnkt skal monteres.
    Her er delene skåret fri.

    secondary_dismunt

    Det blev derfor besluttet at genmontere sekundærspejlet på en ny måde. Limlagets tykkelse skulle reduceres fra 2,5 til 1,5 mm.
    Derudover vil vi afprøve princippet om at understøtte spejlet i tre faste punkter for at afgøre, om denne metode vil give en mere stabil spejlunderstøttelse sammen med silikonelimklatterne.
    Forudsætningen er selvfølgelig, at den nye monteringsmetode ikke vil påvirke spejlets planhed i en grad som forringer billedkvaliteten. Det skal stadig være muligt at observere med stor forstørrelse uden synlig forvrængning.
    I stedet for tre klatter er der brugt seks. Klatternes diameter ligger omkring 10 mm.

    Justeringsskruerne skal monteres i møtrikkerne. De er fastgjort med nylonskruer under limningen.

    sec_holder_mod_1

    Vi mangler stadig at finde ud af, hvor tæt glassets og kulfiberens CTE ligger på hinanden. Det kan først afgøres, når der kan observeres ved lavere temperaturer.

    Om spejlet bliver limet med tre eller flere klatter må i princippet være lige meget, da det der er afgørende for monteringens eftergivenhed hænger sammen med det areal, som klatterne dækker, altså fra yderkant til yderkant – og selvfølgelig også lagtykkelsen.
    Justeringsskruerne er monteret sammen med en kontramøtrik, og de sikrer, at spejlet kommer til at sidde 1,5 mm over kulfiberpladen.

    sec_holder_mod_1b

    Der har i hovedparten af limens hærdeperiode været en temperatur på omkrng 15 grader C. En time efter limning blev emnet dog lagt på varmeovnen i halvanden time for at accelerere fordampningen af eddikesyren. Temperaturen har her været oppe omkring 40 grader.

    sec_holder_mod_1c

    sec_holder_mod_1d

    Limens hærdetid er 24 timer, så i dag kan spejlet testes. Den umiddelbare vurdering er, at det sidder markant mere stabilt.

    Sekundærspejlet er monteret, og laserpletten er nu meget mere stabil. Desværre kan man ikke sige det samme om laserokularets montage, for der er nogen frigang mellem okularrøret og laserokularets cylindriske stykke, så selvom man strammer begge fingerskruer, så kan det stadig vrikke. Der skal lige vikles noget tape omkring.
    Inderrøret stammer i øvrigt fra en Barlowlinse, som vi har haft i mange år.

    • Dette svar blev ændret 1 week, 4 days siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 week, 4 days siden af Torben Taustrup.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 week, 4 days siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 week, 4 days siden af Torben Taustrup.
    Vedhæftninger:
    #326448

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Sidst vi monterede spejlellen kunne vi konstatere, at tubus i forbindelse med stramning af de seks kantskruer kunne give sig en smule. Det påvirkede kollimeringen. Derfor har de seks vinkebeslag på kanten af spejlcellen været demonteret, så de kunne files i facon med samme krumning som tubusindersiden.
    Monteringshullerne på celleundersiden fik en tur med rundfilen, så beslag kunne justeres udad.
    Beslagene er nu justeret, og cellen glider i uden der er slør. Før var middelfrigangen omkring 0,4 – 0,5 mm.

    I går skulle spejlcellen tilpasses, så spejlet kunne monteres mellem kuglelejerne. Som sædvanlig løses den opgave ved at file langhuller i lejepladerne 🙂
    I øvrigt kan svingarmsakslerne også justeres en smule.

    Den kollimeringstest som blev udført sidst var med dummyspejet monteret. Der er monteret et gement planspejl, som kan reflektere laserpletten, den kom derfor til at fylde en del mere. Som tidligere skrevet gik denne test fint.

    dummy_collimation_test_1

    Hovedspejlet blev monteret, og kollimeret. Laserpletten flyttede sig ikke, når tubus blev svinget op.
    Vi kunne se, at det fint kunne lade sig gøre at observere gennem værkstedsvinduet, så opstillingen blev trukket ud på gulvet, og et okular plumpet i.
    Træer på Mols stod skarpe, men der var en del flimmer, så vi valgte i stedet et træ omkring 150 meter væk. Fint og skarpt billede.
    Inden spejlet sendes til coating, skal vi lige lave en ny stjernetest, hvor vi husker at defokusere på begge sider af fokus.

    test_3b

    I øvrigt har vi talt om, at det måske vil være en god ide at fore alle gennemføringer i spejlcellen med kulfiberrør, da vi er lidt usikre på, om kernen af kevlarpapir i spejlcellen, kan klare sammenspændingen uden at gevindstykkerne løsner sig med tiden. Et par gange har vi konstateret, at sammenspændingen ikke har været helt stram.
    Umiddelbart virker et heller ikke helt rigtigt, at kevlarpapiret skal kunne modstå de ret store kræfter der er i forbindelse med sammenspænding på et forholdsvis lille areal.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    Vedhæftninger:
    #326452

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Hej Torben.

    Spændende.
    Og det med at klemme på kulfiberen uden der er et rør i gennemføringen, svarer jo nærmest til at bore et hul igennem en dør lavet af cellemateriale med finer på, og så håbe den ikke deformerer!
    Jeg tror det bliver nødvendigt!

    #326458

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Jens

    Ja, det er vi enige om. Cellematerialet i en dør er ikke så solidt som kevlarpapir, og da kulfiberlaget på hver side er ret tyndt, vil det nemmere kunne give sig.
    Der er af den årsag brugt ret store spændskiver for at få fordelt trykket, men det er ikke nok.

    Vi har et par emner vi kan lave forsøg med. Man kunne fx spænde sammen om emnet og så måle, hvor meget det er presset sammen, og efterfølgende måle, om der er sket en permanent kompression.

    VI er ved at finde ud af, hvor vi skal købe kulfiberrør. Det lader til, at en vægtykkelse på 1 mm er mest udbredt, og den vil sikkert også være solid nok, når røret er limet på plads.

    Jeg forestiller mig, at røret skal kunne gå gennem det ene hul men hvile på kulfiberen ved det andet. Efterfølgende kan man så lime en plade kulfiber ovenpå hulet, hvor røret blev indsat.

    • Dette svar blev ændret 1 week, 1 day siden af Torben Taustrup.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 week, 1 day siden af Torben Taustrup.
    #326474

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hvornår kan tubus monteres i gaffel?

    Vi har prøvet at skaffe os et overblik over de opgaver der mangler, inden tubus er færdig:

    Spejl sendes til belægning
    Montering af fokusering og fokuseringsmekanik
    Montering af instrumentplatform
    Forstærkning af gennemføringer på spejlcelle
    Blændering 2 monteres
    Fremstilling af ny blændering 1
    Foring af tubus
    Tilpasning af gaffel
    Montering af stikforbindelse til filterhjul og fokusering
    Montering af anordning til kontralod
    Deklinationshjul tilpasses og monteres
    Montering af tubus

    Der er udskåret en plade, som fokuseringen skal monteres på. Den er selvfølgelig i kulfiber.

    Den yderste blændering er ikke bred nok, så der skal fremstilles en ny. Denne gang bliver tilgangen en anden, da vi ikke udskærer ringen, men i stedet limer et par lag kulfiber på hver side af krydsfinerpladen. Lagene skal selvfølgelig lægges i en ring.
    Udskæring af ringen foretages så, når kulfiberen er hærdet.

    Vi må så kassere den første blændering, da det nok bliver for bøvlet at gøre den ca. 3 mm bredere. Beslutningen om at spidse den ind mod midten besværliggjorde processen med at lægge kulfiberen på, så den var jævn.
    Har ellers tænkt på, at man kunne skære den op på langs, så man får to ringe, og så lægge nogen lag på den ring, der er flad.

    Vi har det med at navngive vores instrumenter, så selvfølgelig skal kulfibertubus også have et navn.

    KARBONADEN

    har vi døbt den…..

    • Dette svar blev ændret 5 days, 8 hours siden af Torben Taustrup.

    TOC Observatory – http://tocobs.org -12.5″ – f:5 Newt. Starlight XPress SXV H9 og Atik383 CCD-kamera. Fields: 19,6′ x 14,6′ Px: 0,84″ / 39,63 x 29,51 Px. 0,71″ – SkyWatcher 80 mm ED refraktor. TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 5 days, 8 hours siden af Torben Taustrup.
Viser 14 indlæg - 316 til 329 (af 329 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.