Tube2 – nyt projekt

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Tube2 – nyt projekt

  • Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 8 måneder, 1 uge siden af flemov. This post has been viewed 29712 times
Viser 15 indlæg - 376 til 390 (af 527 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #327364

    Torben Taustrup
    Admin
      • Neutron star

      Nåh, på den måde.

      Sekundærspejlet har jo siddet i den gamle spejler, og så vidt jeg kan vurdere, så har der ikke været anledning til bekymring, når man ser de seneste optagelser.

      Måske kan vi ved lejlighed tjekke spejlet mod det planglas du har?
      Så kan vi få en lille rapport ud af det.

      TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

      #327377

      Torben Taustrup
      Admin
        • Neutron star

        Second light

        Den 16. var vi ude og teste kollimeringen. Det var ikke skyfrit, men der var et stort, klart område mod syd.
        Flemming dukkede op ved 22-tiden, og i mellemtiden, havde skydækket lukket sig, så man kun kunne se Månen, så kikkerten blev svinget over på den, og der blev fokuseret.
        Billedet så fint ud, så der blev lavet en serie, men så kom der også skyer der 🙁

        I mellemtiden dukkede Arcturus (mag. 0,161) op i syd igen, så vi valgte den. Det defokuserede billede viste, at skyggen af sekundærspejlet ikke var centreret.
        Vi prøvede så at justere på hovedspejlet, men det havde ingen effekt, skyggen stod stadig til venstre for midten. Det var en kamp, for stjernen forsvandt fra tid til anden bag skyerne, og til sidst var lufturoen så voldsom, at der ikke kunne registreres diffraktionsringe. Set i bakspejlet skule vi nok også have prøvet at justere sekundærspejlet.

        Arcturus_test

        Nu er planen, at vi mødes en dag og foretager en ny kollimering. Det er også aftalt, at vi monterer det nye sekundærspejl. Derudover skal fokuseringen kontrolleres, så vi er sikre på, at den er vinkeret på den optiske/mekaniske akse.

        TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

        Vedhæftninger:
        #327396

        Torben Taustrup
        Admin
          • Neutron star

          Store kollimeringsaften

          Fredag d. 28. maj var Jens på besøg. Vejrudsigten lovede klart vejr til natten.
          Det var stadig lyst, så startede med at kontrollere kollimeringen, og Jens kunne ved brug af sit hjemmegjorte kollimeringsokular konstatere, at sekundæren ikke sad helt, hvor den skulle, så den blev der skruet på.
          Vi talte den del om kollimeringsprincipperne, og der var lidt forskellige meninger om, hvordan justeringen skulle gribes an, men det kan ikke overraske, for det er virkelig et emne, som kan afstedkomme en del diskussion.

          Der var lige tid til en kop kaffe, inden det blev tilstrækkeligt mørkt. Desværre holdt vejrudsigten ikke, for der begyndte at dukke skyer op i syd, så vi skyndte os at finde Arcturus.
          Jens ploppede et 32 mm okular i. Både det og adapteren måtte trækkes højt op forat nå fokus. På Jens’ anvisning blev stilleskruerne på spejlcellen justeret.

          collimation_1a

          Inden havde vi været ude på taget og kontrollere kollimeringen ved at kikke ind i tubus. Den seneste erfaring med denne fremgangsmåde er, at man skal tilstræbe så stor en forstørrelse af sit spejlbillede som muligt, da det så er muligt at opnå den største præcision. Udfordringen består i at kunne holde hovedet roligt, når man tjekker centreringen. Måske er det ikke nogen dårlig ide at placere et kamera på centerlinjen og i stedet anvende en pc-skærm til at kontrollere med.

          Efter kollimeringsarbejdet var afsluttet, blev kameraet monteret, så vi kunne se, hvordan Arcturus tog sig ud i en defokuseret version. Der var ikke helt symmetri. Området med maksimal belysning lå kl. 8 fra billedcentret, og stjernerne var ikke helt runde, men vi var kommet et skridt nærmere en præcis kollimering.

          I går var vejrudsigten igen gunstig, så jeg gik om eftermiddagen op i observatoriet for at kontrollere sekundærspejlets placering.
          Der er udviklet et enkelt værktøj, som i forbindelse med brugen af en kollieringslaser kan bruges til at kontrollere placeringen af laserstrålens refleksion i sekundærspejlet. Det er et enkelt værktøj, som har en funktion, at markere centeraksen af tubus. Markøren befinder sig 224,5 mm fra hvilefladen i tubus. Der er taget højde for, at velouren er 0,5 mm tyk.

          center_tool_1

          center_tool_1a

          Det viste sig, at strålen blev afbøjet for højt, så sekundærspejlet blev justeret tilbage, til højden passede.

          center_tool_c1

          Ved 23-tiden blev Arcturus fundet, og den første, decentrerede optagelse viste, at det lyseste område stadig befandt sig til venstre for billedcentret, så jeg roterede sekundærspejlet omkring længdeaksen – desværre den forkerte vej, men efter et par nøk så justeringen meget bedre ud.

          Der blev lavet tre optagelser af den defokuserede Arcturus. Symmetrien var tæt på perfekt, men det lyseste område ligger stadig i retningen af kl. 8 fra billedcentret men meget tæt på. Der skal lige finjusteres lidt. Man kan godt se hvor afskalningen på sekundærspejlet befinder sig.

          defocus_3

          Der blev så lavet en stack af de tre. Set i bagklogskabens skærende lys, skulle det nok have været ti.

          defocus_2_stack

          Så blev kikkerten svinget over på M13, for at få flere stjerner i feltet.
          Der blev lavet fem 60 sekunders optagelser og efterfølgende fem 120 sekunders.

          Her er det hele stacket.

          M13_60-120

          Her er en croppet version. FWHM ligger på ca. 3,2.

          M13_60-120_crop

          Nu har vi så besluttet os for at knalde det rigtige sekundærspejl i, og så er vi ved at være i mål.

          TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

          Vedhæftninger:
          #327408

          Rudi
          Deltager
            • Neutron star

            Tillykke med “second light” 😉

            Det ser jo rigtig lovende ud, jeg glæder mig til at se, hvordan teleskopet tegner, når det defekte sekundær spejl er udskiftet!

            Lige da jeg så indlæget, troede jeg, at I nu havde genopfundet Jakobsstaven 😀

            Jeg vil undlade at kommentere jeres alternative kollimerings metoder denne gang 😉

            /Rudi B. Rasmussen

            #327409

            Torben Taustrup
            Admin
              • Neutron star

              Hej Rudi

              Tak for kommentarerne 🙂
              Ja, det bliver spændende at se, hvordan teleskopet tegner med det nye sekundærspejl.

              Du er naturligvis velkommen til at kommentere de alternative kollimeringsmetoder – hvis du kan gennemskue dem – hø-hø 🙂

              TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

              #327410

              Rudi
              Deltager
                • Neutron star

                Du er naturligvis velkommen til at kommentere de alternative kollimeringsmetoder – hvis du kan gennemskue dem – hø-hø 🙂

                Det kan jeg ikke helt 😉

                Jeg kan heller ikke lave en punkt for punkt beskrivelse af hvordan jeg selv gør. Det er en iterativ process, som nogle gange baserer sig på intuition, trial-and-error og nok også lidt held. Men værktøjerne ligger fast, koncenter, cheshire og Howie Glatter + TuBlug. Uden alle disse remedier, ville jeg ikke være i stand til at lave en ordentlig kollimering. Det vigtigste “redskab” er jo nok øvelse og ikke at være bange for at skrue, lige som så meget andet, så bliver man mere heldig, jo mere man øver sig…

                /Rudi B. Rasmussen

                #327411

                Torben Taustrup
                Admin
                  • Neutron star

                  Jeg er enig med dig i, at kollimering ikke er en triviel proces, og jeg må tilstå, at der i forbindelse med et nærstudie af min tegning er gået noget op for mig.

                  Princippet om offset er vigtigt, for nærstuderer man tegningen, så fremgår det, at sekundærspejlet skal centreres under fokuseringen. Jeg har indtil nu været af den opfattelse, at den optiske akse, skal være forskudt mod tubusåbningen nede på sekundæren.

                  Ved en udmåling kommer man frem til, at hver strålebundts bredde på hver sin side af den lodrette optiske akse, er lige bredt, men at det areal hver især dækker har forskellig størrelse pga. offset.

                  Betragter man den optiske akse isoleret, så vil der være et punkt, hvor den afbøjes 45 grader på sekundærspejlet. Over resten af fladen vil lyset afbøjes hhv. over og under 45 grader.
                  Jeg har tegnet nogle tykke streger, som viser, at indfaldsvinkel og udfaldsvinke hhv. øverst og nederst på sekundæren.

                  secondary_mount

                  Nå, så kommer vi til træpinden

                  Sagen er, at man godt kan centrere sekundærspejlet under fokuseringen uden at dettes højde er korrekt. Er det en fabriksfremstillet Newton, må man gå ud fra, at sekundærspejlet er monteret med den korrekte offset på sekundærspejlholderen. Der er dog en justeringsmulighed, da spiderbenene kan flyttes en smule, hvor de er spændt fast på tubus.

                  Det vil stadig være muligt at kollimere teleskopet, men da den optiske akse ikke er sammenfaldende med den mekaniske, så vil feltet i fokus ikke være vinkelret på fokuseringens mekaniske akse, og dette betyder så, at stjernerne på din CCD ikke vil være i fokus over hele fladen. Det er det problem de fleste med en Newton kender til.
                  Jeg har tidligere nævnt, at nogle CCD-kameraer har en tiltfunktion, som kan imødegå denne, omend lille, skævhed.

                  Placerer man en laser i fokuseringen, skal dennes stråle udgå nøjagtigt 90 grader på tubus mekaniske akse. Det sted hvor laserprikken ender på sekundæren, skal være i centret af tubus.
                  Træpinden bruges til at kontrollere sekundærspejlets aksiale position. Er sekundærspejlet for langt inde i tubus, vil lyspletten befinde sig over den mekaniske akses center. Er sekundærspejlet for langt ude, vil lyspletten befinde sig under den føromtalte akse.

                  Jeg håber, at du nu forstår træpindens funktion.

                  TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                  Vedhæftninger:
                  #327436

                  Torben Taustrup
                  Admin
                    • Neutron star

                    Collimation tool 3

                    Som tidligere annonceret er der lavet et nyt kollimeringsværktøj. Værktøjet er beregnet til at placere foran tubus og via et hul i centret at kunne kontrollere eller justere hovedspejlet, så dettes optiske akse peger præcist ind i centret af sekundærspejholderen. Når denne justering er på plads, kan man koncentrere sig om justering af sekundærspejlet.

                    collimation_tool_3

                    Hullet i midten er 6 mm i diameter, og det sikrer, at man kan se præcist ind i midten. Sigtekorset og cirklerne på pladen gør det muligt at placere den præcist centreret. Korset skal bruges til at kontrollere, at linjerne rammer centerskruen på sekundærspejlholderen.

                    Den seneste kollimering af hovedspejlet blev udført i forbindelse med Jens’ besøg, hvor stilleskruerne på spejlcellen blev justeret under hans kyndige vejledning, og der er ikke justeret på spejlcellen siden.

                    I går skulle det så vise sig, hvor præcist denne justering var udført. Det ses tydeligt, når justeringen af pladen er i orden. Pladen er monteret på en trefod, og den blev placeret omkring 75-100 cm fra kikkertåbningen – dvs. udenfor fokuspunktet.

                    Da jeg skulle tage billederne med telefonen håndholdt, lykkedes det ikke at centrere helt præcist. Man kan se, at cirklen der skal gå langs spejlets yderkant er forskudt en smule, og det er korset så selvfølgelig også.
                    Dog kan man godt se, at justeringen af hovedspejlet er præcis, for refleksen af spiderbenene falder sammen med de fysiske spiderben, og da disse peger ind mod centret af sekundærspejlholderen, er de gode at justere efter.

                    col_tool_test_1

                    Det er ikke umuligt, at stregerne på testpladen kan placeres anderledes. Der ligger ikke nogen beregning bag cirklernes diameter, de er bare lavet på formodning.
                    Målepladens afstand fra hovedspejlet kan muligvis optimeres, men målemetoden er præcis, da man kan registrere den mindste flytning af pladen.

                    Jeg forestiller mig, at der kan placeres et webcam bag hullet på pladen, og billedet kan man så se på en pc-skærm inde ved spejlcellen. Centrering kan så foregå vha. teleskopets finbevægelser, og på den måde kan man opnå en større præcision.
                    Som en ekstra feature kan man sætte en plade med et kors på sekundærspejlholderen, så korsets krydspunkt kan kontrolleres/justeres mere præcist.

                    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                    Vedhæftninger:
                    #327451

                    Torben Taustrup
                    Admin
                      • Neutron star

                      Her i agurketiden kan man fordrive tiden med at få udført småopgaverne.

                      Kontraloddet der ikke var tungt nok fik monteret et ekstra blylod. Det blev fra starten sat fast med gaffatape, men tapen holdt ikke, og loddet begyndte at hænge.
                      Nu er det så skruet fast med en M5 skrue, efter at der blev lavet et gevind i loddet. Loddet er i støbejern, så når man borer i det, så kommer der en lille bunke jernstøv rundt om borehullet. Det er nemt at skære gevind i støbejern.

                      WE_mod1

                      Dækslerne er monteret på gaflen, og tubus er også færdig, næsten. Der er jo monteret en blæser i bunden af spejlcellen, og vi skal nok overveje at få trukket ledninger til motoren, så vi kan opnå en hurtigere afkøling af spejl og tubus.

                      145_newt

                      I dag skal vi have flyttet spideren omkring 5 mm længere frem, så sekundærspejlet kan komme til at sidde korrekt i forhold til fokuseringen. Desværre ser det ikke ud til at blive klart i aften, så en test må vente.

                      Hjemmesiden er opdateret med billede af den nye tubus og vores nye site.

                      http://tocobs.org

                      TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                      Vedhæftninger:
                      #327473

                      Torben Taustrup
                      Admin
                        • Neutron star

                        Tubefan og ommontering af sekundærspejl

                        Siden sidst er der etableret en forbindelse til blæseren i bunden af tubus. Blæseren kan aktiveres via en switch på stepmotorkontrolboksen.
                        Af praktiske årsager har valgt at lade ledningen til blæseren gå på ydersiden af tubus.

                        Vi roder stadig med kollimeringen
                        D. 7. juni var vi ude og lave testoptagelser med det nye sekundærspejl monteret. Spejlet var denne gang monteret med dobbeltklæbende tape. Denne tape har en skumkerne mellem de klæbende lag. Tapen klæber fantastisk godt, så måske var det lidt overkill at dække hele monteringspladen med den.
                        Tidligere har vi jo brugt den noget tyndere tæppetape til vores 12,5″. Denne trådnetforstærkede tape kan ikke give sig så meget, og dette i kombination med en monteringsplade af aluminium er muligvis ikke den bedste kombination, da aluminium arbejder en del mere end glasset. Tæppetapen kan ikke anbefales.

                        I øvrigt var der ikke justeret på hovedspejlet siden vores session, hvor Jens var med.
                        Der blev lavet en kontrol. Heller ikke denne gang lykkedes det at placere kameraet helt præcist.

                        col_3b

                        coll_3a

                        Testoptagelser
                        Da der var en del lufturo og periodevist tynde skyer, valgte vi at gå højt på himlen. M-57 blev valgt.
                        Det umiddelbare indtryk er, at lysfordelingen ser fornuftig ud.

                        M57_stackX

                        M57_crop

                        Ser man nærmere på stjernerne, så er de ikke helt pæne. Der er et slør der udgår til højre og nedad. Vi har kommunikeret lidt med Jens om problemet, og han mener, at det kan være den dobbeltklæbende tape, der er skyld i problemet. Derfor er spejlet nu monteret med silikonelim. Afstanden mellem monteringsplade og spejlunderside er 2 mm.
                        Der er monteret tre nylonskruer som støtter spejlet. Om de kan påvirke spejlfladen er usikkert, men de kan løsnes.

                        Som man kan se, så er silikoneklatterne en smule skrå. Dette skyldes, at der efter nogle minutter blev justeret på offsetmålet. Limens hærdetid er 24 timer.

                        Secondary_glue_1

                        Secondary_glue_2

                        Vi har bemærket, at kanten af sekundærspejlet også har fået en gang reflekterede coating. Nu lurer vi på, om denne flade er i stand til at generere refleksioner, der ligefrem kan være synlige på billederne.
                        Derfor er kanten blevet malet matsort.

                        sec_mir_paint

                        Sidder hovedspejlet i spænd?
                        Ud over de ovenstående ændringer skal vi også have spejlcellen ud, da vi vil prøve at løsne en kantstøtte en smule.
                        Da hovedspejlet blev monteret, blev kantstøttekuglelejerne justeret ind til kontakt med spejlkanten ud fra den betragtning, at spejlcellen ville udvide og trække sig sammen ligesom spejlet, men måske forholder det sig ikke helt sådan.

                        Nu venter vi på klart vejr.

                        TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                        Vedhæftninger:
                        #327484

                        Torben Taustrup
                        Admin
                          • Neutron star

                          Kollimeringssession 8

                          Kollimeringen har indtil nu ikke været perfekt. Der har været et slør på stjernerne i retningen kl. 4. D. 1. juni blev den hidtil bedste kollimering opnået.

                          Aftenens opgave bestod i at demontere spejlcellen og lave en mindre frigang mellem spejlkanten og sidestøttekuglelejerne.
                          Inden demontage af spejlcellen lavede vi en kontrol med vores måleopstilling. Vores sigteplade blev opstillet på taget og linet op. Justeringsværktøjet er forbedret, da der er sat et stykke papir med et kors på sekundærspejlholderen. Det viste sig, at der var en mindre skævhed.

                          Spejlcellen blev demonteret. Den blev sat i vores nykonstruerede celleholder og kontrolleret for slør. Det var der ikke noget af.

                          col_8_cell_stand

                          Holdeskruerne på en af lejepladerne blev løsnet, og der blev indsat et 0,2 mm søgeblad mellem spejlkant og kugleleje, og skruerne blev igen strammet.
                          I med spejlcellen igen.
                          Justeringsmetoden er meget kritisk, og heller ikke denne gang lykkedes det at anbringe kameraet helt præcist, men vi kontrollerede begge kollimeringen, og efterfølgende blev spejlcellen spændt fast.

                          col-8_a

                          col-8_b

                          Efter tepausen var det ved at være tilstrækkelig mørkt. Kamera og filterhjul blev demonteret og et okular sat i. Vi kørte ned på Månen, der stod temmelig lavt, faktisk så lavt at tubusåbningen var dækket lidt for neden af åbningen.
                          Månen så mægtig fin ud – skarp, men med en del lufturo.

                          Kamera og filterhjul blev igen monteret, og vi kørte op på M-13. Stjernerne havde stadig slør. Denne gang i en nedadgående retning.

                          M-27_1_crop

                          Der blev fremsat forskellige teorier om, hvad problemet kunne være. Vi prøvede at justere på sekundærspejlholderen, men stjernerne blev kun grimmere at se på.
                          Tiltede kameraet? Vi prøvede at tilte, men ingen forbedring.
                          Vi løsnede i øvrigt også de tre nylonskruer, som støttede sekundærspejlbagsiden.

                          Så prøvede vi at sætte kollimeringsokularet direkte på filterhjulet. Kollimeringen så fin ud, men stjernerne var stadig ikke pæne.
                          Der blev også foretaget en laserkollimering, men den gav ingen forbedring – tværtimod.

                          Til sidst blev vi så enige om at foretage en sidste kollimering af sekundærspejlet ved brug af kollimeringsokularet.
                          Nu var det pludselig blevet vanskeligt at fokusere. Stjernerne var meget uldne. Det viste sig, at FWHM var steget til omkring 6 fra de sædvanlige ca. 3,5. Forinden var den kortvarigt nede på omkring 2,5.

                          Klokken var omkring 01:30, og den sidste optagelse på 180 sekunder blev lavet.

                          Stjernerne så ganske fine ud, men de var noget store, og de var en smule aflange i R.A., men nu var de meget pænere i hele feltet, så noget tyder på, at vi er kommet i mål.
                          En kontrol på et senere tidspunkt vil vise det.

                          Nu mangler vi at finde en mere sikker kollimeringsmetode der kan sikre en præcis justering af sekundærspejlet hver gang.

                          M-27_5

                          TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                          Vedhæftninger:
                          #327492

                          jens.jacobsen
                          Deltager
                            • Neutron star

                            Hold da op! Det ser søreme godt ud! Kan man få et zoom på et par stjerner at se ?

                            #327493

                            Torben Taustrup
                            Admin
                              • Neutron star

                              Hej Jens

                              Optagelsen er jo lavet under ikke ret gode forhold, så hverken skarphed eller guiding er helt perfekt.
                              Vi havde problemer med at fokusere. Jeg har ikke før oplevet, at fokus har ændret sig så hurtigt.

                              Det vi hæfter os ved er, at stjernerne stort set har den samme facon over hele feltet.

                              Billedet ligger i fuld opløsning her.

                              http://tocobs.org/toc/ZWO/TEST_8/M-27_5.png

                              Det er kun en 180 sekunders eksponering, og der er ikke flatkorrigeret.

                              Vi tror på, at det bliver bedre på en god aften.

                              TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

                              #327494

                              jens.jacobsen
                              Deltager
                                • Neutron star

                                Hej Torben.
                                Ja, det ligner jo klassisk lufturo og så lidt bøvl med drevet. Stjernerne ser meget bedre ud.

                                Glædeligt !

                                mvh
                                Jens

                                #327495

                                Rudi
                                Deltager
                                  • Neutron star

                                  Det ser godt ud Torben og Flemming!
                                  Har i Baader corrector på? Stjernerne ser jo fine ud i hele feltet.

                                  /Rudi B. Rasmussen

                                Viser 15 indlæg - 376 til 390 (af 527 i alt)
                                • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.