Tube2 – nyt projekt

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Tube2 – nyt projekt

  • Dette emne har 472 svar og 14 stemmer, og blev senest opdateret for 16 timer, 20 minuter siden af Torben Taustrup. This post has been viewed 21533 times
Viser 15 indlæg - 436 til 450 (af 473 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #327952

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Feltdrift, en årsag?

    I en periode med sne, storm, Måne og ikke mindst skyer, kan man jo benytte ventetiden på, at gennemgå og forbedre sit udstyr.

    Vi har jo et hjemmebygget filterhjul, og på det sidste er dette bragt i fokus – så at sige, for er konstruktionen solid nok, eller kan kameraets vægt forårsage en en nedbøjning, som kommer til udtryk ved feltdrift?

    Der har i flere år siddet et 2″ rørstykke med et gevind, som ikke passer til komakorrektorens 48 x 0,75 mm gevindstykke. gevinet er finere, og komakorrektoren her ikke kunnet skrues helt i bund. Den har siddet lige, men afstanden fra flangen til fokuspunktet har været en smule for stor, faktisk ca. 3 mm.
    Hvor stor betydning dette har haft, skal vi til at finde ud af, når det bliver klart næste gang.
    Afstanden har dog passet mere præcist til vores SXV H9, da dette kamera for flere år siden blev modificeret ved en forkortelse af afstanden fra chip og til anlægsflade.
    Senere købte vi så et brugt Atik 383L, et QHY8 farvekamera, og senest et ASI 2600 pro mono, som langt overgår de andre i ydelse.

    Man kan i øvrigt se forløbet med filterhjulsprojektet her:
    http://tocobs.org/filterwheel.htm
    http://tocobs.org/filterwheel2.htm
    http://tocobs.org/filterwheel3.htm

    Vi blev enige om, at 2″ rørstykket skulle udskiftes til et med det rigtige gevind, så en passende adapter blev købt hos Teleskopexpress for 450 kr.

    https://www.teleskop-express.de/shop/product_info.php/info/p11842_Baader-Adapter-from-2–to-SC-thread-with-2–filter-thread-on-both-sides.html

    Adapteren skulle afkortes, da rørstykket skulle være 20,1 mm langt for at opnå en afstand til fokuspunktet på 55 mm.
    Den gamle stykke blev drejet af på drejebænken.
    Det overskydende stykke på den nye røradapter blev drejet af på drejebænken.
    Derefter blev der brugt en del tid på at lave en prespasning i flangen til det nye rørstykke. For en sikkerheds skyld blev der dog påført et tyndt lag epoxylim på anlægsfladerne.

    Mod_2021_a

    Der var anskaffet en 3 mm tyk aluminiumsplade, så den samlede godstykkelse med 2″-adapteren kom op på 5 mm.

    Der blev skåret et hul der passede til flangen i 3 mm pladen, og pladen blev fastgjort til centerhullet i filterhjulet med en M3 undersænket skrue, så der kunne mærkes op og bores huller til de undersænkede skruer, der skulle monteres fra undersiden.

    Mod_2021_c

    Pladen blev skåret ud.

    Mod_2021_d

    Mod_2021_h

    De undersænkede skruer, som er iskruet fra bagsiden, rager en lille smule op, men det er til at leve med.

    Her er det færdigmodificerede filterhjul. Det var så heldigt, at jeg havde nogle undersænkede, rustfrie torxskruer på lager. Et par af dem skulle lige afkortes med 4 mm.

    Mod_2021_j

    Nu må vi se, hvordan den nye mekanik performer. Vi er lidt spændte på, hvor meget fokuseringsafstanden har flyttet sig efter at korrektoren er flyttet 3 mm tættere på.

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 måned, 3 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 måned, 3 uger siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 måned, 3 uger siden af Torben Taustrup.
    Vedhæftninger:
    #327970

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Session 34

    Så blev der lejlighed til at teste det modificere filterhjul d. 16. december.
    Himlen var ikke helt klar, da der lå et tyndt skydække, og endvidere stod en stort set fuld Måne ovre i øst.

    Jeg valgte at fotografere i den retning, som lugen stod i, dvs. i omkring 210 grader Az. Kuplen kom ikke ned på hjulene og stå, men forblev låst.

    Hvor meget skulle der fokuseres efter at komakorrektoren var kommet 3 mm tættere på chippen?
    Da det første billede dukkede op på skærmen, så det ud til, at stjernerne var i fokus. Jeg prøvede at køre lidt op og ned, og fandt et sted, hvor stjernerne var skarpest.
    Et område med flere galakser, hvor bl.a. NGC 7619 ligger blev valgt, og der blev lavet 6 x 120 sekunder af feltet.

    NGC_7619_S-34

    Den kraftigste stjerne er i øvrigt mag. 6,9. Spikes ser ikke så slemme ud. Feltdriften, eller -glidningen er i denne retning målt til omkring 0,2″ min.

    Stjernerne ser ganske fine ud, og der var næsten symmetri i feltet mht. koma.
    I den tidligere konstellation, var der mest koma oppe i venstre hjørne, og denne mindre skævhed er nu flyttet ned i det modstående hjørne, men fejlen er denne gang ikke så markant.

    Kontrol af kollimering af filterhjul og korrektor
    Selvom man har gjort sig stor umage med at lave montagen af komakorrektoren så præcis som muligt, så kan der godt være en mindre skævhed, så der blev lavet en kontrol vha. 90 mm adapteren, 2 til 1,25″-adapteren og Cheshireokularet.
    Dette afslørede, at det klare filter ikke sad helt vinkelret. Dette er nok ikke så stort et problem.
    Det lykkedes ikke af få reflekser fra komakorrektoren, så den skulle kontrolleres fra den anden side. Fra den anden side var det også svært at få reflekser, men et par svage ringe kunne der da ses, og det lader til, at den er fint kollimeret.

    filter_col1

    Kontrol af kamerakollimering
    Nu da jeg var i gang, skulle kameraet også kontrolleres. Her kunne den tidligere anvendte konstellation også anvendes. Ved at rotere enheden kan man se, om dens akse er helt vinkel på underlaget.
    Korset sad ikke helt i midten, så stilleskruerne blev justeret. Det er ganske nemt, men justeringen baserer sig på en refleks fra vinduet og ikke chippen, og man kan så stille spørgsmålet, er vinduet vinkelret på den mekaniske akse, og er chippen også det?
    Da chippen er monteret på den kolde finger må man formode, at denne er monteret helt vinkelret på kamerahusets midterakse. Det er i hvert fald det man bør kunne forvente ved en vare til så høj en pris.

    cam_col1

    cam_col2

    Testen med at rotere kameraet 180 grader blev ikke udført, men man kan i hvert fald konstatere, at der har været en mekanisk forskel på montagen af de to holdere til komakorrektoren, eller også har forstærkningen af filterhjulet haft en effekt.

    Næste gang får vi syn for sagen, og hvis justeringen ikke har haft den ønskede effekt, så bliver justeringen af kameraet udført ude ved teleskopet en klar aften.

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 måned, 1 uge siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 måned, 1 uge siden af Torben Taustrup.
    Vedhæftninger:
    #327977

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Det er spændende at følge jeres analyser af de mekaniske udfordringer.
    Angående opretning af Chippen, så er alle kameraer i mere eller mindre grad plaget af tiltet sensor. Nogle kameraer (de mere seriøse) kommer med tilt justerings mulighed

    Se f.eks her på mit Moravian kamera:

    https://www.gxccd.com/art?id=525&lang=409

    #327978

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Jens

    Jeg vidste ikke, at du også har et Moravian. Det er et fint kamera.
    Der er jo også tiltjusteringsmulighed på dit SXV. Det husker jeg du skrev for nogle år siden. Er det ikke modellen med kvadratisk chip?

    Nu må vi se, hvordan de næste frames ser ud, men vi kan konstatere, at vi nu eg tæt på.

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #327979

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Jo både SXVR-H16 (med kvadratisk CCD) og Moravian G2-1600 kan justeres i tilt.

    #327980

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Session 35

    Fint, klart vejr i går, men med en Måne som reducerede kontrasten og ødelagde muligheden for en god flatning.

    Men skidt, for nu skulle vi finde ud af, og den seneste kollimering af kameraet havde haft den ønskede effekt.
    M1 stod ca. 12 grader til højre for Månen, så det ses tydeligt på optagelsen, som består af 12 x 120 sec.

    M1_2021_12_19_S-35

    FWHM ligger på ca. 3,5, og symmetrien er nu som den skal være. Vi valgte at fokusere på centret af billedet, og derfor er komaen mere synlig i hjørnerne.
    Det viste sig i øvrigt, at et forsøg på at fokusere sig ud af komaen i hjørnerne resulterede i aflange stjerner i den centrale del af feltet?
    Stjernerne er trukket ud i RA-retningen. Hvad sker der lige her? Gode forklaringer søges.
    Man kan i første omgang prøve at demontere komakorrektoren for at se, om det er den der laver numre.

    En test på NGC 7662 blev kørt ved 1600 x 900 pixels, og det fik billedstørrelsen ned på 3,5 Mb.
    Den planetariske tåge er 12″ på den længste akse.
    Testen gik ud på at finde ud af, hvor god opløsning vi kunne opnå med en eksponeringslængde på 1 sekund. Der blev så lavet to serier på hver 400 optagelser, og det hele blev så stacket ved brug af en kvalitetsparameter der frasorterede optagelser, hvor aflangheden oversteg 0,10. Dette halverede antallet af brugbare frames. Her blev FWHM bragt ned på 2,8.

    NGC_7662_S-35_select

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 måned, 1 uge siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 måned, 1 uge siden af Torben Taustrup.
    Vedhæftninger:
    #328009

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Session 36

    Lige en opfølgning på de aflange stjerner.
    En fokuseringskontrol viser, at stjernerne er aflange vandret på den ene side af fokus og aflange lodret på den anden side.

    Problemet er opstået samtidigt med, at det er blevet koldere, og der kan så være to, måske tre muligheder:

    1. Spejlcellen trykker på spejlet.
    2. Sekundærspejlet deformeres pga. spændinger i silikoneophænget.
    2a. Nylonstøtteskruerne bag på sekundærspejlet arbejder imod silikoneklatterne.

    Hvor skal vi starte?

    Vi skal vist lige have kikket på silikonens termiske egenskaber. Måske kan problemet klares ved at løsne skruerne.

    I øvrigt ser stjernerne ganske runde ud på de optagelser som laves nu.

    Vi vender tilbage.

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #328010

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Session 36 fortsat…..

    I går var der så lejlighed til at forfølge problemet med aflange stjerner. Hen på aftenen lavede vi fokuseringstesten. Når vi kørte fokus ind, blev stjernerne aflange vandret, men i den modsatte retning blev de blot ufokuserede.
    Der er noget som tyder på, at spejlet ikke var helt afkølet.

    Der blev bl.a. lavet fire serier af Plejaderne i LRGB samlet eksponeringstid er 60 minutter. Ja, der var desværre ikke plads til alle søstrene.

    Plejaderne_S-36aX

    Komakorrektoren sidder i den korrekte afstand fra chippen – 55 mm. Er det mon muligt at ændre afstanden og opnå en bedre korrektion for koma?

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    • Dette svar blev ændret 1 måned siden af Torben Taustrup.
    • Dette svar blev ændret 1 måned siden af Torben Taustrup.
    Vedhæftninger:
    #328014

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Hmm, hvis det er Baader’s MPCC, så kan det desværre nok ikke blive bedre.. Der skal nok en anden og bedre korrektor til.

    #328015

    flemov
    Deltager
    • Giant

    Det er en MPCC Mark III – Troede ikke at den var ringe. Den har jo nærmest ingen virkning, det kan simpelthen ikke passe.
    Men jeg er da helt med på, at der skal en anden korrektor til.

    Er det i øvrigt ligegyldigt hvordan den vender – eller har den en foretrukken retning ?

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    https://tocobs.org

    • Dette svar blev ændret 1 måned siden af flemov.
    #328017

    flemov
    Deltager
    • Giant

    Hmnnn – sad lige og kiggede på komaen – som ikke ligner typisk koma – snarere feltkrumning a. la. refraktor.
    Hvad filen kan der være galt ?
    Billedet er af øverste venstre hjørne.

    Capture

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    https://tocobs.org

    • Dette svar blev ændret 1 måned siden af flemov.
    • Dette svar blev ændret 1 måned siden af flemov.
    • Dette svar blev ændret 1 måned siden af flemov.
    Vedhæftninger:
    #328022

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Vi er jo gået fra en f:5 til en f:4,2, og der er en større chip på det nye kamera. Det er nok forklaringen.

    Den komakorrektor er bare ikke bedre, men med en ændret fokusering kan man reducere komaen i hjørnerne, men må så acceptere, at stjernerne i den midterste del af feltet bliver en smule defokuserede.

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #328023

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Halløj.
    Flemming har ret, der er også feltkrumning på en Newton. Billedfeltet krummer på en kugleflade med radius som brændvidden.

    ● field curvature: Petzval curvature of a concave mirror is Rp=R/2, R being the mirror radius. Due to the presence of astigmatism, actual best image curvature is different from the Petzval. Also, it varies with the stop position. For the stop at the surface, best, or “median” image surface equals the negative of mirror’s focal length:

    Så man kommer til at bøvle med at defokussere, hvilket ikke hjælper ret meget, da fokusdybden på en f/4.2 er ringe.

    Her kan i læse om de gængse typer korrektorer. Wynne er langt at foretrække, og en tommelfingerregel er jo længere den er, dvs med mildere kurver på linserne, jo bedre er den i kanten af feltet..

    https://www.telescope-optics.net/sub_aperture_corrector.htm

    #328031

    flemov
    Deltager
    • Giant

    Jeg synes nu alligevel at det lidt mærkeligt….

    Prøv at læse i manualen til korrektoren. Kør fire sider ned og se de eksempler
    producenten viser hvor man ser billeder med og uden deres korrektor.

    https://www.baader-planetarium.com/en/downloads/dl/file/id/483/product/3004/mpcc_mark_iii_instruction_manual.pdf

    Vores billeder ligner mest dem uden korrektor.
    Er de billeder de viser bare fup og fidus ?

    Flemming R. Ovesen.
    TOC observatory
    https://tocobs.org

    • Dette svar blev ændret 4 uger, 1 dag siden af flemov.
    • Dette svar blev ændret 4 uger, 1 dag siden af flemov.
    • Dette svar blev ændret 4 uger, 1 dag siden af flemov.
    • Dette svar blev ændret 4 uger siden af flemov.
    • Dette svar blev ændret 4 uger siden af Torben Taustrup.
    #328035

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Hej Flemming.
    Det er en meget lang, næsten tom post du har lavet. Var det hensigten??

    Angående Baader’s MPCC, så må man bare konstarere at billederne er taknemmelige.. Jeg kunne aldrig få så pæne stjerner i kanten med min f/5 Newton, med Kodak KAI4022, som er 15×15 mm. Selv den efter dagens forhold beskedne CCD kunne ikke få pæne stjerner i kanten med MPCC. Der skulle en Wynne til.. Jeg var også igennem utallige forsøg med afstand, og det blev aldrig bedre end nogenlunde i bedste fald.

    Men det kan være i er mere heldige??? Tvivler dog.

    Jeres MPCC kan også være samlet forkert. Det er åbenbart sket..

    https://www.cloudynights.com/topic/508864-baader-mpcc-mkiii-makes-coma-worse-much-worse/

Viser 15 indlæg - 436 til 450 (af 473 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.