- Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 8 måneder, 2 uger siden af flemov. This post has been viewed 29718 times
- Indlæg
Torben Taustrup- Neutron star
OAG 8
Fin klar aften d. 27. februar.
Det startede med de sædvanlig aflange stjerner, denne gang med skæg, så vi demonterede kameraet og satte kollimeringsokularet i. Korset var tydeligvis skævt, så der blev justeret på spejlcellens kollimeringsskruer.
Kameraet i igen, men stjernerne så stadig forkerte ud.Vi besluttede så at justere, mens kameraet kørte på M1. Der var stadig problemer med stjernefaconen – indtil der efter justering af en af skruerne lød en knak-lyd. Hvad skete der der? Billedet havde ikke flyttet sig ret meget, men pludselig så stjernerne rigtig fine ud. 2 x 300 sec
Det skal selvfølgelig undersøges, hvad der kan være galt med spejlophænget, så spejlcellen skal under alle omstændigheder demonteres, da der skal monteres nye holdebeslag, så den igen kan fikseres til tubus.
Vi lavede en serie luminansoptagelser af NGC 3628, 11 stk på 300 sekunder. Kølingen blev sat ned til -20, og binning til 2×2.
I guiderfeltet stod der en galakse.
Flemming foreslog at gemme en flok guide-frames, så der blev samlet 300 stk frames a´ 2 sekunder. De blev så efterfølgende stacket.
Man kunne da overveje at lave flats og darks til den optagelse.
I øvrigt er der nu tjek på flats. Prismet er slebet lidt ned på forkanten og hjørnerne er rundet. Det hele er nu malet matsort.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Mod af spejlcelle
Som tidligere nævnt har vi periodevis haft et problem med aflange stjerner i RA-retningen.
Vores opmærksomhed har derfor koncentreret sig om spejlcellen, og i torsdags var cellen ude, fordi vi ville modificere de tre holdere, som skal forhindre spejlet i at falde ud af cellen, hvis tubusåbningen vender nedad.Vi har tidligere talt med Jens om den plan, og han sagde, at det er tilstrækkeligt, at holderne sidder over affasningen på spejlets yderkant, og altså ikke rager ind over selve spejlfladen.
Affasningen er omkring 2 mm bred, og da spejlet kun har en horisontal frigang på 0,2 mm i forhold til kantstyrene, var opgaven mulig.
Et af formålene med modifikationen var at komme et par spikes til livs, fordi en af holderne dækkede en smule af spejlfladen.Kantstyrene blev afkortet, så de nu er 50 mm lange, og kanten ind mod spejlet blev rundet, og derefter blev kanten ned mod spejlet affaset ved brug af vinkelsliberen. Støvsugeren blev brugt til at suge dampe væk med. Det foregik i øvrigt ude på arbejdsbordet.
Det krævede stor omhyggelighed at få den affasede flade til at passe.
Under montage viste en kontrol, at et par af 8 mm gevindstykkerne, som holderne er monteret på godt kunne strammes yderligere, så det blev de. Gevindstykkerne går gennem et kulfiberrørstykke, så tilspændingen er meget kontant.
Stoppene sidder omkring 0,5 – 1 mm over spejlet.Der er fremstillet nye vinkebeslag til fastspænding af spejlcellen efter kollimering, men om de skal bruges, eller om vi finder en anden fastspændingsmetode er ikke afgjort, så cellen blev i første omgang sat i igen og kollimeret.
Torsdag kunne vi så lave S_48. Stjernerne så fine, runde ud, og et tjek på den nederste bæltestjerne viste kun de spikes, der skulle være der.
Der blev bl.a. lavet en serie luminanser af hesten, 11 x 600 sec.
Sammenligning mellem gamle og nye spikes.
De viste billeder er ikke af Alnitak, som har ikke mindre end tre andre stjerner indenfor en afstand af ca. 1″.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Mod af fokusering
I forbindelse med det foregående indlæg fik jeg ikke taget billeder som dokumentation.
Det har der så været lejlighed til nu, da der er lavet endnu en modifikation.
Prismet har fået rundet hjørner. Der kan stadig fjernes mere, men det tager en krig at slibe materiale af glasset ved brug af vandslibepapir. Jeg overvejer at spørge den lokale optiker, om jeg kan låne slibemaskinen, så der kan fjernes noget mere materiale.
Her er et kik ned på hovedspejlet. Som det fremgår, er der ikke længere noget, der rager ind over spejlfladen.
Spredningslys
I sidste uge fik vi lavet en serie optagelser af et meget svagt objekt. Efterfølgende har det vist sig, at det ikke har været muligt at flatte alle serier lige godt.
Problemet ligger ikke i vores flats, men er udløst af spredningslys, som er faldet ind i tubus, og desværre har fundet vej ind i fokuseringsrøret.
Det er ikke første gang vi har oplevet det, og på den gamle spejler var der monteret en ekstra blænde på den indvendige ende af fokuseringsrøret, den såkaldte Heinekenblænde, som afskar en del af lyset fra at nå ind i fokuseringen. Den er i øvrigt vist her.http://tocobs.org/filterwheel2.htm
Spredningslys gør det helt umuligt at lave farvebilleder med en jævn baggrund.
Kilder til spredningslys
På vores gamle site stod der en gadelampe omkring 20 meter fra kuplen, og den var der også problemer med, indtil vi fik lavet en lampeskærm, som monteret på en lang stang kunne sættes over lampen, så alt lyset kun gik nedad.
Lidt lægere væk stod der i øvrigt også en uhensigtsmæssigt indrettet parklampe, omkring 3 meter høj, som sendte et meget kraftigt lys ud i en opadgående retning.
Denne lampe blev fikset med en tynd aluminiumsplade, som vha. dobbeltklæbende tape blev monteret på lampens cylindriske yderglas.
Her i sommerhusområdet er der desværre også huslamper, som kan sende lys i vores retning.Montering af velour
Da der ikke er mere end ca. 10 mm fra enden af fokuseringen og til det lysbundt, der falder ind i tubus, er der ikke plads til en Heinekenblænde. Derfor er der i stedet indsat velour på de yderste ca. 25 mm af fokuseringsrøret i håbet om, at dette kan reducere effekten af det spredningslys, der måtte falde ind i tubus. Nu må vi se.
Man kan reducere mængden af spredningslys ved at montere en modlysblænde, men den vil så i tilfælde af frisk vind kunne påvirke stabiliteten, så indtil videre vil denne løsning ikke blive brugt.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
OAG 9
Var en tur hos optikeren for at få slebet pickoff-spejlet ned, men optikeren var usikker på, om han kunne udføre opgaven uden af beskadige prismet, så jeg spurgte, om jeg kunne låne vådsliberen. Det kunne jeg godt, og det var overordentlig nemt at slibe ned til de ønskede mål.
Hjemme kunne jeg så male prismet matsort og senere montere det.
Der er slebet ca. 1,5 mm af forkanten, og så er der rundet.
Kontrolflats skulle dokumentere, hvor meget mindre prismet skyggede. Der er en forskel, så nu må vi prøve med den konstellaton.
Hvis vejret arter sig, vil vi lave en test i aften.
Vi har i øvrigt besluttet at sende kameraet ned til forhandleren i Tyskland, så vi kan få fjernet silikonen fra chippen.
Vi har fået oplyst, at termopakningen bliver skiftet, så problemet ikke dukker op i fremtiden.Resten af sæsonen må vi så bruge vores Atik 383L
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Da der var en del vind i går aftes, påvirkede dette især deklinationen.
Vi prøvede at vende kamera og filterhjul 90 grader, da det var muligt at have både M81 og M82 i feltet.
Flatningen har fungeret fint, dog er der et lille spor af silikoneolie til venstre for M82.Kameraet blev efter session pakket ned og skal sendes med DHL, og så må vi vente og se, hvornår det kommer tilbage.
12 x 300 sec. luminans og 4 x 600 sec. HA.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
OAG 10
For at reducere prismets skygge i billedfeltet blev det besluttet at trække enheden længere ud mod siden.
Da godstykkelsen er ret stor, hvor prismet sidder, blev der med en Dremel-fræser fjernet materiale. Det er en udfordring at få det til at se pænt ud, og samtidigt smuttede fræsehovedet også et par gange. Det ser grimt ud, men funktionaliteten er god. Det hjalp også en del på det efter at der var malet med matsort.
Prismets ændrede position blev kontrolleret med en serie flats. Skyggen fra prismet er nu svagere end den vignettering, som er i feltet.
ASI 2600 fik vi tilbage fra service i onsdags, og i torsdags fik vi fikseret spejlcellen vha tre vinkelbeslag.
Der blev også lavet en kontrol af kollimeringen. Den sad næsten i øjet,men blev så finjusteret.
Der skulle også laves en kontrol af kollimeringen med tubus tæt på lodret. Korset flyttede sig faktisk en smule, men kunne bringes på plads ved at kompensere lidt for vægten på fokuseringen. Det var ganske vist ikke meget, men så strammede vi unbrakoskruen, som regulerer trykket i Crayfordfokuseringen, og krydset blev nu stående med tubus pegende i både lav og høj position.
der er i øvrigt mistanke om, at den tidligere optagelse af M81 og M82 havde aflange stjerner, pga. den nævnte forskydning, men kommende sessions vil forhåbentlig afsløre dette.
I går var der så mulighed for at tjekke det hele på himlen. Selvom Solen havde skinnet hele dagen, så var seeingen forbavsende god.
M-82 blev centreret, og der blev lavet 8 x 180 sec. i luminans. Guidingen var meget præcis, og prismets ændrede position havde ikke ændret skarpheden i guiderfeltet, hvor der igen var sat ring om otte referencestjerner.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Stjerner med skæg
Den 8. maj sidste år blev det belagte hovedspejl monteret, og vi har brugt rigtig meget tid på at kollimere og optimere instrumentet.
Det har været svært at ramme det rigtige punkt, men da vi fik anskaffet os et Cheshire kollimeringsokular, blev det muligt at kollimere mere præcist.Der har også være udfordringen med komakorrektoren, hvor vi ved eksperimenter fandt frem til den rigtige afstand til CCD-chippen.
Så var der guidingen, hvor der var feltglidning, hvilket vi har haft, både med den første 8″ Newton, 12,5″ og sidst med Karbonaden. Feltglidningen lå mellem 0,1 og 0,4″/min., men så var der diskussionen om OAG, som fik os til at redesigne filterhjulet. Også den modifikation har vi brugt en del tid på at forfine, men nu kører den også perfekt.
Den seneste udfordring har så drejet sig om deforme stjerner. De havde skæg, og vi har funderet en del over, hvad der har kunnet udløse den fejl.
Var det dårlig kollimering, eller var det optikken, som kunne forskyde sig for meget?
Da stjernefaconen ikke lignede noget, der havde med dårlig kollimering at gøre, var vi efterhånden kommet frem til, at det måtte være en mindre deformation af hovedspejlet, altså en fejl ved spejlcellen.Spejlcellen demonteres
I går blev spejlcellen så demonteret. Vi kikkede efter noget, som kunne presse på spejlet ud over sidestyr og pads på undersiden.
Vi fandt frem til, at et af overliggende holdsbeslag sad noget tæt på spejloversiden, og at spejlet tilsyneladende kunne komme i kontakt med det.
For en sikkerheds skyld blev spejlet taget op af cellen, og de underliggende pads blev undersøgt. De havde alle tilstrækkelig frigang.
For at tjekke, at alle pads var i god kontakt med spejlundersiden, placerede vi det gamle 12,5″ spejl på dem. Spejlet kunne lige dække dem alle, og vi kontrollerede så, at der var tilpas frigang under pladerne, som nylonpads er monteret på. Det hele så fint ud, og 14,5″ spejlet kunne monteres.
Flemming foreslog, at vi roterede spejlet 180 grader. Det gjorde vi så i et spinkelt håb om, at der måske kunne udledes noget af det. Da spejlet er slebet meget præcist, kan vi dog godt udelukke, at det er årsagen til fejlen.
Kantstyrene har en meget lille frigang, omkring 0,2 mm, og ved at stille cellen stråt i omkring 45 grader og rotere den, kunne vi konstatere, at spejlet kunne glide sideværts og ligge an mod det styr, som vægten hvilede imod.
Højden af de underliggende pads blev justeret, da spejlets tykkelse varierer med 0,6 mm.De tre overliggende holdebeslag blev justeret lidt længere væk fra spejloversiden end før, og cellen kunne igen monteres.
Kollimering blev overstået på ganske kort tid, og der kunne fyres op under kameraerne.Stjernetest
Stjernerne var næsten i fokus, så der skulle kun justeres ganske lidt, før de var så skarpe, som forholdene tillod, for der var tynde skyer i nabolaget.
En kontrol af lysfordelingen afslørede, at sekundæren skulle flyttes en smule sideværts, så den justering blev foretaget og der blev genkollimeret.
Nu var lysfordelingen på plads, og der blev lavet testoptagelser, først af NGC 3294, og senere af M-51, som vi tre gange tidligere har været i gang med at samle lys fra.
Den bedste FWHM ligger på ca. 2,2.M-51
Den samlede eksponeringstid er 340 min. Heraf er 105 minutter i farve. Billedet omfatter også optagelserne, hvor stjernerne har skæg, men det ser man næsten ikke efter at de nye optagelser er lagt oveni.Her er billedet i fuld opløsning.
https://tocobs.org/toc/ZWO/M51_S_54_55_56_57_RGBL_1a.jpg
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Rudi- Neutron star
Uha! Er jeres spejl ved at revne, eller er det bare et par steger på vinduet som reflekteres?
/Rudi B. Rasmussen
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Rudi
Der er jo det gamle 12,5″spejl, der er sat i spejlcellen.
Det spejl er blevet ramt af et faldende sekundærspejl hele to gange, så det er derfra skrammerne stammer 🙁Jeg har forresten uploaded et farvebillede, som er sammensat af optagelserne fra i går.
Det består af 7 x 300 sec. luminans og 9 x 300 sec. RGB.https://tocobs.org/toc/ZWO/M51_S_57_RGBL_1.jpg
Det dur ikke at lave farvebilleder om dagen, da det er svært at se baggrundsfarven. Den er nu rettet.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Sammenligning af optagelser
For at se en forskel, har jeg her sat to optagelser af M-82 sammen. Den øverst er fra d. 28/3 og den nederste fra 29/4.
Som jeg nævner, er optagelsen fra d. 28/3 ikke helt perfekt, da der er skæg på stjernerne. Til gengæld var der en god seeing i forbindelse med denne optagelse, og FWHM er målt til 2,5.
Desværre var seeingen ikke så god d. 29/4, da den er målt til 3,2. Derfor er skarpheden ikke så god. Til gengæld er kollimeringen meget præcis på denne optagelse, da stjernerne er helt symmetriske over hele feltet.
Før oplevede vi, at stjernerne blev deforme, når vi fotograferede med tubus pegende højt på himlen. Dette var imidlertid ikke tilfældet ved den seneste test, så vi må derfor formode, at problemet er løst, men man ved selvfølgelig aldrig 🙂
Nu går vi så og venter på klart vejr, da vi skal finde en måde at fokusere præcist på.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Efter at vores seneste optagelse af M51 har fået en gang billedbehandling, ser den nu sådan ud. Det er Flemming der har stået for den endelige billedbehandling, og jeg synes, at han er sluppet meget godt fra det.
Billedet kan ses i fuld opløsning her:
https://tocobs.org/toc/ZWO/M51_Take_6.jpg
Ny version
https://tocobs.org/toc/ZWO/M51_Ult.jpg
Billedmagerens kommentarer
Det tog nogle aftener, at få behandlet materialet, men det lykkedes da at få trukket noget mere af informationen frem – synes jeg da selv.
M51 er selvfølgelig en flot galakse, men jeg er også overrasket over alt det “krymmel” der ligger i baggrunden. Der er flere galaksehobe og fjerne galakser.
Billedet ligger i fuld størrelse og bør ses på en ordentlig skærm.Samlet eksponeringstid LRGB 6 timer.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
En ekstra spike
På den seneste optagelse af M-51 har vi bemærket, at der er et ekstra sæt spikes. Vi har så været ved at fejlsøge.
De ekstra spikes adskiller sig fra de andre ved at de ikke har interferensmønster som de andre seks, og konklusionen er så, at det må være noget, der er tættere på fokus end spideren.
Stedet hvor spiken befinder sig indikerer, hvor der udløses diffraktion.Inderrøret i fokuseringen er blevet belagt med velourfolie, og det viste sig, at folien ragede en smule frem med en lille spids, hvor samlingen var. Velouren blev fjernet og en ny lagt på.
En efterfølgende test viste imidlertid, at spiken stadig var der. Sekundærspejlet måtte så være synderen, og en kontrol viste, at der ude ved kanten var dukket nogle mørke pletter op. Stedet passede godt med spiken.
Det viser sig, at der er flere mindre, mørke pletter ude ved kanten.
Hvor kommer de fra?
I forbindelse med fastlimning af sekundæren, var vi blevet advaret om, at eddikesyren i silikonelimen kan skade belægningen. Derfor var der i forbindelse med hærdningen sat en blæser på, så dampene blev blæst væk fra sekundæren, så det er nok ikke eddikesyren, der er synderen.Derudover er siden af spejlet malet matsort med en maling, der er vandbaseret. Kan det være den, som har udløst problemet?
Andre ting der kan påvirke belægningen er sikkert salt. Da observatoriet ligger 300 meter fra havet, kan det ikke udelukkes, at der i nogle tilfælde kan drive salttåger ind, når vinden er i en sydlig eller sydøstlig retning
Så er der også røgen fra de lokale skorstene. Kan den udløse den slags?
Nu er det heldigvis kun de meget kraftige stjerner, der har to ekstra spikes, så det….
Vi vil holde øje med sekundæren, hvis det bliver værre, skal der gøres nogt ved spejlet. Måske kan man nøjes med at få det ombelagt?
Alternativt må vi have fat i et andet.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Noget flytter sig
Lige nu, omkring halvandet år efter first light, har vi stadig udfordringer med, at teleskopet ikke holder kollimeringen.
Efter at vi anskaffede et Cheshireokular og fik markeret centret på hovedspejlet, har det være en nem opgave at kollimere instrumentet.
Det har desværre vist sig, at det ikke har været i stand til at holde denne kollimering, når tubus svinges over fra syd til vest.
Der er de seneste måneder arbejde med at løse problemet. Hovedformålet har selvfølgelig været at få indkredset problemet, og indti videre er vi enige om, at det ikke kan være nedbøjning i tubus, der forsårsager flytningen, og opmærksomheden har derfor koncentreret sig om sekundærspejlholder og spejlcelle.
Den hovedmistænkte til flytningen er sekundærspejlholderen, som i november 2021 blev forstærket med kulfiberforstærkning mellem cylinderen og benene.
Link:
https://forum.astronomisk.dk/forums/topic/tube2-nyt-projekt/page/29/
Det har været svært at afgøre, om den lidt større styrke på spideren har haft en effekt, men for godt en uge siden lavde vi en test, hvor tubus blev kollimeret mens den pegede i syd, og eftrfølgende blev tubus så svinget over i vest, og vi kunne se, at kollimeringen var skredet, så der er noget der skal kikkes på.
Derudover blev der lavet en måling, hvor måleur med holder blev monteret i toppen af tubus, og hvor selve føleren på måleuret blev placeret ude i siden af toppen af låget på den centrale cylinder,
Tubus, der til at starte med pegede tæt på zenith, blev så drejet over i hhv. vest og øst, hvor den måtte køres lidt ned for der var plads til holderen som holdt måleuret.
Måleuret viste en flytning mellem de to punkter på ca. 1/10 mm.
Om vi kan stole på målingen er stadig spørgsmålet.Jespers Vixen 8″ – f:4 Newton
I denne uge havde jeg Jesper på besøg. Han ville have tjekket kollimeringen på sin Vixen 8″ F:4 Newton, som han havde købt for 23 år siden. Den havde nemlig aldrig været kollimeret. Tubus alene ligger i prislejet 14.000 kr.
Han havde været i gang med at rense hovedspejlet, og havde derfor demonteret spejlcellen. Spejlet havde han ladet sidde i under rensningen. Spejlcellen var så monteret igen, og derfor ville han godt have tjekket kollimeringen.
Jeg satte Cheshiren i fokuseringen.
Jeg kunne konstatere, at kollimeringen sad lige i øjet!
“Den har ellers fået nogen tæsk gennem tiden”. Oplyste jesper.Den Newton har altså holdt kollimeringn i 23 år, så hvad skyldes dette?
Kikker man nærmere på mekanikken forstår man hvorfor. Der sidder en meget solid sekundærspejlholder i åbningen. Holderen omfatter en ring, som er skruet fast til tubus. Så vidt jeg kan se, så er det støbealuminium, som ikke så let lader sig bøje.
Set fra fronten er spiderbenene 5,1 mm tykke og måske ca. tre gange bredere inde ved cylinderen.
Holderen som sekundærspejlet er monteret på er tilsyneladende også lavet af støbealuminium, og den ser også meget solid ud.Da der ikke var behov for at kollimere, blev bundpladen på spejlcellen ikke demonteret, så jeg kan ikke udtale mig om spejlcellens udformning, men er den udført med samme mekaniske styrke som sekundærspejlholderen, så er den uden tvivl godkendt.
For god ordens skyld skal det siges, at vi ikke vidste, hvordan kollimeringen var FØR rensningen.Andres erfaringer
Jeg var til Starparty i Midtjylland i efteråret, og her var et af emnerne kollimering af en Newton.
Både Kim Lang og Lars Zielke havde indlæg, og det kom som en overraskelse for mig, at Kim havde kæmpet en brav kamp med kollimerinen af sin 14″ hjemmebyggede kulfibertubus-Newton, da han ikke har skrevet noget som helst om det i de kendte fora.Lars Zielke fortalte bl.a., at han tjekkede kollimeringen af sin 10″ kulfibertubus-Newton før hver session.
Jeg tror, at mange, som har udfordringer med kollimeringen ville have sat pris på at erfare, at selv de gamle og garvede også kan bruge tid på den opgave.Karbonaden
Nå, tilbage til vores egen 14,5″ F: 4,2 kulfibertubus-Newton.
Når der er problemer, så skal de selvfølgelig løses. Ved kollimering har fingerskruerne på sekundærspejlholderen aldrig været helt kontante. De har altid kunnet fjedre en smule. Dette problem var der ikke ved vores 12,5″ Newton.
Derudover har der ikke skullet vrides ret meget i den centrale cylinder, før man kunne se, at sekundærspejlet flyttede billedet. Der skulle vrides lidt mere efter at overgangen mellem ben og cylinder blev forstærket, men stadig ikke godt nok, synes jeg.Derfor har jeg været i gang med at tegne og bygge en testspider, hvor cylinderen fra den gamle sekundærspejlholder er brugt.
Jeg fik fat i noget 4 mm tyk aluminiumsplade af en type som er ekstra hård – altså i stil med duraluminium, og der er så skåret tre nye ben med en bredde på 39 mm.
Hvert ben er fastgjort med to 18 mm lange M3 skruer der er sat i et gevind i enden af benene.
Cylinderen er filet flad, hvor benene sidder, og der er brugt en del tid på at få dem til at udgå præcist i den ønskede vinkel.
En kontrol hvor der vrides i den centrale cylinder falder heldigt ud. Den virker meget stabil.
Nu må vi så se, hvornår testspideren skal monteres.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
fortsat…..
Montering af testspider
Vi blev enige om at teste testspideren, så i mandags gik jeg i gang med monteringsopgaven. Testspideren passede fint til hullerne, hvor endeskruerne skulle monteres, men det viste sig, at der ikke var nogen frigang i forhold til tubus, derfor besluttede jeg, at der skulle files en halv mm af enderne, så den kunne opspændes.
For at kunne komme til, blev frontlugen taget af, og jeg kunne så sidde i kuppelåbningen og arbejde.
Blænderingen blev sat i, og der blev mærket op til skruerne i fronten af fødderne. Herefter blev der boret op og lavet M4 gevind.
Da der ikke var plads til det originale sekundærspejl i holderen, blev den gamle spejlholder med det gamle sekundærspejl (79 mm) monteret. Den skulle et godt skykke frem, så fingerskruerne var tæt på at være skruet i bund, men det gik.
Hele operationen tog omkring fire timer.
Test af spider
I går skulle vi så teste. Ved den første test blev måleuret monteret. Der var udslag til begge sider, men vi vurderede, at denne måling var for usikker, så derfor gik vi videre og testede med Cheshiren monteret ovenpå filterhjulet.
Tubus blev så kørt i forskellige retninger, og det så fornuftigt ud med kollimeringen.Der er lavet en sort cirkel på hovedspejlet og midt i denne er der en sort prik, og disse to markeringer er gode at justere efter, fordi pletten skal justeres ind under den runde skygge, som hullet i Cheshiren laver.
Vi konstaterede dog, at der stadig er en meget lille flytning med tubus pegende i vest, omkring 90 grader til højre, dvs. prik og cirkel forbliver positioneret korrekt i forhold til hinanden, men der er en lille flytning i forhold til det mekaniske kors i Cheshiren. Rent fysisk er der tale om en flytning, der ca. svarer til tykkelsen af armene i korset.
Ved at påvirke både sekundærspejholder og fokuseringen, kunne vi konstatere, at det ikke skyldtes en forskydning af disse.
Om flytningen så kan henføres til en forskydning af hovedspejlet, vil vi prøve at tjekke, men det kræver så et værktøj, som kan sættes under en vippearm i bunden af spejlcellen, så det er muligt, at lave finbevægelser.
Hvis denne test er negativ, så kan det være nedbøjning.Kameraet blev monteret, og lysfordelingen blev tjekket med flats. Der var for meget lys i venstre side, så sekundæren blev justeret til højre set forfra.
Til sidst var lysfordelingen fin, og der blev så taget et par serier flats der kan bruges i forbindelse med næste session, og det bliver så interessant at se, hvornår det bliver, for vejret er da godt nok dårligt for tiden.TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Rudi- Neutron star
Sidder jeres sekundær stadig fast med dobbeltklæbende tape?
Måske sidder sekundæren ikke helt fast og vipper en lille smule? Der skal ikke meget til, før end det ses./Rudi B. Rasmussen
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.