- Dette emne har 526 svar og 15 stemmer, og blev senest opdateret for 10 måneder, 2 uger siden af flemov. This post has been viewed 30065 times
- Indlæg
jens.jacobsen- Neutron star
Spændende!
Jeg har hørt om WKO instrumentet, men ikke set det. Ideen med en blank tubus er ikke dårlig, men der er jo også mulighed for at male med en hvid maling, som stråler godt i Ir. Jeg tror det er maling med pigmenter baseret på Titandioxid.
Har i overvejet hvilken farve jeres tubus skal have?
Iøvrigt er ideen med at isolere tubus ikke dum, og jeres Carbon-tubus vil helt sikkert vise sig som rigtig god, med en god isolationsevne.
Men med tiden må kork nok give en del problemer, da det jo har en tendens til at smuldre.
Har i forreste målt på hvor meget varme der trækker op i kuplen? Det kunne være interessant med en måling på lufttemperaturen i kuplen, målt samtidig med temperaturen udenfor kuplen, ude i fri luft.
mvh
Jens
Torben Taustrup- Neutron star
Ja, instrumentet var interessant. Hele opstillingen blev jo demonteret, da den var alt for spinkel til den store og ret tunge tubus. Man kan få et lille indtryk af opstillingen her. En del af tingene er fremstillet af professionelle håndværkere – både tubus, spejlcelle og beslag til tubus.
Der er også et af spejlcellen, som foruden det viste også omfattede et antal vippearme med ret små hvileflader.
Jeg har ikke lige et billede af tubus, men jeg har muligvis et mellem mine mange dias. Dette foregik jo før digitalkameraets tid 🙂
Dette billede viser den daværende formand Michael Quaade og Hans i færd med at demontere opstillingen. For god ordens skyld skal det nævnes, at den viste hammer ikke blev brugt til et destruktivt formål 🙂 – Jeg ved faktisk ikke, om opstillingen stadig findes. Måske ligger den stadig i WKO-bygningen.
Her er et billede af gamle fru Wieth-Knudsen efter at Astronomisk Selskab havde overtaget observatoriet. Det er Knud Strandbæk som holder en tale.
Hmm, ja – disse billeder vil vel snart høre til under historisk astronomi 🙂
Mht. vores tubus, så har vi ikke talt om at male den. Det kan være, at den kommer til at stå med en ubehandlet yderside.
Varmeproblematikken
Vi har to termometre i observatoriet, en på kuppelkanten og en, som ligger inde i base unit. Der er ingen tvivl om, at der trænger varme fra kontrolrummet op i observatorierummet. Der er 150 mm isolation i loftet, og kikkertsoklen er omviklet med filt for at isolere den, men det er langtfra nok. Man bør nok overveje at få viklet et tykkere lag isolering omkring soklen nede i kontrolrummet – fint at du bringer det emne op.Hvad er dine erfaring med temperaturen i observatorium og tubus?
mvh
TorbenTOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Flotte billeder. Det burde næsten være under sin egen tråd, så det ikke “forurener” tråden om Tubus V2.
Angående overflade på Tubus. Jeg syntes du skrev at i ville isolere den. Men isolerer Carbon i honeycomb allerede temmeligt godt? Er ekstra nødvendigt?
Og Carbon plejer vel at komme med en lakeret overflade, ligesom fiskestænger og racercykler? Der kan farven velsagtens vælges, det behøver vel ikke at være klarlak?
Temperatur i observatoriet er jo et videnskabeligt område for sig. Jeg har gjort en del ud af at måle temperaturen udenfor, i kontrolrum, og i kuplen. Det er næsten umuligt at få den sidste grad eller to i forskel væk fra kuppelrummet. Jeg har leget med tanken om at lave et par udluftningsluger, hvilket er påkrævet for at få den sidste smule med ved planetfoto. Men i og med der er lange udsigter til gode planetoppositioner ser jeg det lige an.
Luftgennemstrømningen skal være stor, det bedste er jo at have instrumentet på “bar mark”. De professionelle arbejder jo også på teleskoper hvor bygningen kan “køres væk”..
Så jo mere udluftning, jo bedre. Det er noget der skal kigges på ved Egeskov Obs V2!
Torben Taustrup- Neutron star
For at korrigere. Tubus er ikke dobbeltvægget, og indeholder ikke en honeycombstruktur. Vægtykkelsen er 3,5 mm. Her er et udkast til konstruktionen. Det er meningen, at tubus skal isoleres indvendigt:
Du har ret i, at der er vanskeligt at få kuppelrummet helt ned på udendørstemperaturen. Tidligere havde vi et par ventilatorer, som trak luft ud på den nordøstlige side af tårnet. Disse ventilatorer blev dog lukket for flere år siden, da vi ikke kunne registrere, at de havde en gavnlig effekt på lufturoen. Jeg har en formodning om, at lufturoen i atmosfæren udgør et større problem.
Når toplugen er skubbet helt tilbage, vil den koldere luft udefra falde ned i observatorierummet, og også ned på tubus – og ind i den. Som tidligere nævnt har vi haft en ventilator i bunden af tubus for at trække luft igennem. Heller ikke den havde nogen registrerbar effekt. Den vil om noget accelerere processen med at få det indre af tubus ned på udendørstemperaturen, men en luftstrøm vil nok også afstedkomme nogen termik i røret. Ja, det er ikke nemt.Det kan være, at man som du skriver skal have instrumentet opstillet på en bar mark.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Som Nicolaj har nævnt, så kan der være risiko for, at tubus vil give sig for meget det sted, hvor fokuseringen er gjort fast til tubus. Der er givet udtryk for, at en dobbeltvægget tubus har en større styrke end en enkeltvægget.
Jeg har tidligere efterlyst information om, hvilken vægtykkelse en dobbeltvægget tubus har, men har ikke fået nogen information om dette.Det er jo rigtigt, at fokuseringen kan være et svagt led – især hvis den belastes med både filterhjul og kamera. Fokuseringen er udsat for nedbøjning, hvis pladen den er skruet fast i kan give sig. Den vil under alle omstændigheder give sig, men nedbøjningen skal holdes på et acceptabelt lavt niveau.
Vores tubus er ikke dobbeltvægget, men har i stedet en afstivning der består af et antal blænderinge. Derudover vil vi sandsynligvis placere en plan kulfiberplade det sted, hvor hullet til fokuseringen skal være. Pladen skal støttes med sider for at gøre styrken større. Umiddelbart vil jeg vurdere, at man så vil opnå en tilfredsstillende styrke og stabilitet det pågældende sted.
På tegningen af tubus er fokuseringen placeret lodret ovenpå tubus, når den peger i syd. Dette bliver dog ikke muligt, da vi nok vil placere Putin i den position. Derfor bliver fokuseringen flyttet ca. 25 grader længere ned.
Filosofien med at placere fokuseringen så tæt på oversiden af tubus som muligt handler om at undgå, at fokuseringerøret med sin vægt ikke udsættes for maksimal belastning, som det er nu på den bestående tubus. Her er fokuseringen anbragt 34 grader fra oversiden, og vil så på visse positioner komme til at sidde vandret.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
jens.jacobsen- Neutron star
Tja, hvad kan man sige?
Det ser dælme godt ud. Der bliver tænkt over tingene.
Hvordan skal Putin gøres fast? Ringe??
Torben Taustrup- Neutron star
Tak Jens 🙂
Putin har sit eget monteringsbeslag, men spørgsmålet er, om det er stabilt nok. Det kan være, at der skal laves et ekstra støttebeslag?
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
lindhard- Super Nova
Torben Taustrup har gjort nar af dig ved at opkalde en lille kikkert efter dig, Det er ham der står derovre…
mvh
Lars
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Putin 🙂
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Kulfiber, rodeaften 1
Så fik vi endelig arrangeret en rodeaften. Der skulle arbejdes med kulfiber. I første omgang er det lidt af en test, fordi vi skal finde ud af, hvordan materialet er at arbejde med.
En måling af måttetykkelsen viser, at den er omkring 0,3 mm tyk. Vi blev anbefalet at stacke fem lag. Det er forbavsende nemt at arbejde med, men man skal være omhyggelig med at skære det, da det nemt kommer til at drysse med fibre. Selve måtten er meget løst vævet, og der kan nemt komme huller, hvis man ikke passer på.
Flemming havde lige glemt voksen, der skulle smøres på underlaget så vi måtte være kreative. Vi tog en tynd plade i hård masonit og monterede en plasticpose stramt på den. Det så fornuftigt jævnt ud, men om epoxylimen hænger fast i den vil vise sig.
Limen blev blandet, en måtte langt ud, og epoxy malet på. Derefter de næste lag. Til sidst blev honeycombpladen lagt på, og der blev sat en vægt ovenpå.
Der skal også lægges fem lag på den anden side, og så bliver det spændende at se, hvor stærk konstruktionen er.
Det er meningen, at emnet skal bruges til vippearme til spejlcellen.
Normalt lægges kulfiberemner i en autoklave for at hærde. Hvor stor betydning det har ved jeg ikke, men nu må vi se, hvordan det går.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Der er lige en ting, som vi ikke var opmærksomme på. Dagen efter var jeg ude for at tjekke samlingen. Jeg kunne konstatere, at limen langtfra var hærdet. To-komponentlimen som anvendes har en ret lang hærdetid. Da temperaturen i skuret for det meste ligger på omkring 10 grader her om vinteren, skulle der findes en løsning. Jeg byggede en primitiv varmekasse af tynde plader, og satte så varmeblæseren til at blæse varm luft ind fra siden. Temperaturen i kassen kom nu op på 25-30 grader, og så fik det lov til at passe sig selv.
I dag, ca. halvandet døgn efter samlingen, var limen blevet hård. Det blev interessant at se, om plastikposen hang ved. Det gjorde den ikke. Da posen var en smule mat, var kulfiberoverfladen det også. Den var helt jævn, men man kunne godt ane aftrykket efter et par mikroskopiske folder i plastikken.
Det lykkedes mig selvfølgelig at få en af de sylespidse fibre i hånden. Den blev hurtigt fjernet.
Den overskydende kulfiber blev skåret af med stiksaven, og så fik jeg lavet en måling af lagtykkelsen – den er tæt på 2 mm. Det er ikke umuligt, at man med en mere præcis dosering af limen kan komprimere de fem lag mere. Det kan vi passende eksperimentere med, når der skal lægges kulfiber på den anden side.For at opnå den største styrke, skal kulfiberen opvarmes til 60-80 grader. Man taler om Tg, eller “glass transition”, hvor hårdheden øges ved opvarmning, så lige nu ligger pladen i ovnen.
Når limen er fuldt hærdet, kan man slibe i materialet.Det er planen, at vores testemne skal anvendes til spejlcellens tre vippearme. Umiddelbart ville det måske være smartere, at rulle kulfiberen omkring kernen, hvis man ellers er i stand til at gøre det uden at der kommer for store luftlommer i dem.
Skal processen udføres optimalt, skal emnerne pakkes ind i en lufttæt indpakning af plastikdug, og derefter skal al luften pumpes ud.I stedet for at lægge emnet i en ovn, kan man måske i stedet bruge et varmelegeme, som varmer en aluminiumsplade op og så placere emnet ovenpå den, og efterfølgende isolere det hele.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
Torben Taustrup- Neutron star
Så vender vi lige tilbage til tubus igen. Det kan være, at vi på et tidspunkt skal tage billeder gennem instrumentet med et spejlreflekskamera med en full size chip. 36 x 24 mm giver en billeddiagonal på hele 43 mm, og ud fra dette har jeg så lavet et udkast.
For det første kræver det et større sekundærspejl – 110 mm. For det andet fremgår det, at der også bliver behov for en fokusering med en større indre diameter – 3″, eller ca. 76 mm. Dette kræver så også en større coma corrector. Frontlinsen i den skal være mindst 70 mm – dvs. en 3″.
Kravet får også indflydelse på højden af blænderingene, da åbningsvinklen for at opnå fuldt belyst felt skal være 1,5 grad. Dette betyder så igen, at fokuseringen skal hæves, så frontblænden (Heinekenblænden) ikke kommer ind i lysbundtet.
Man kan se, at Heinekenblænden er kommet til kort her. Den ydre diameter af denne er 66 mm
Vælger vi en mindre åbningsvinkel, og et fuldt belyst felt på 24 mm ser det sådan ud. Åbningen i den forreste blænde skal så være 60 mm. Også her er der krav om en større coma corrector. Der fås en 2″ coma corrector, men frontlinsen på denne er af indlysende årsager mindre end 50,8 mm – måske er den 45 mm.
Man kan ikke umiddelbart skifte fra den ene løsning til den anden, da fokuseringen skal sidde i forskellig afstand fra tubusåbningen, så inden vi begynder at måle ud og skære hul, så skal planerne på plads.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
nightsky- Neutron star
Hej Torben
Hvorledes har i beregnet blænderinge?
Torben Taustrup- Neutron star
Hej Lars
Der er jo to parametre som spiller ind:
1. Den vinkel, som lyset kan reflekteres i på de indvendige flader af tubus.
2. Den åbningsvinkel som blænderingene danner.Åbningsvinklen bestemmes af chippens diagonalmål. Man tegner bare nogle streger, som vist. Den yderste blændering bestemmer åbningsvinklen, og højden af de andre beregnes af et program, som Flemming har lavet i et regneark.
Det er jo kendt, at jo spidsere vinkel lyset har på en flade, jo mere reflekterer fladen. Blænderingene øger den vinkel, og reducerer dermed også generende reflekser, som kan give generende spredningslys i tubus.
Antallet af blænderinge er et kompromis. Vi har valgt fem, men antallet hænger selvfølgelig meget sammen med, hvor høje det er muligt at lave dem. Man kan altid diskutere, om der bør være flere, men en af de ting som spiller ind er naturligvis, hvor meget de indvendige flader på tubus reflekterer lyset. Vi har jo talt om at bruge liggeunderlag som isolering, og når man maler skumgummistrukturen med en matsort maling, så bliver den meget lidt reflekterende.
Egentlig tror jeg, at liggeunderlaget er rigeligt tykt. Et isolerende lag skumgummimateriale på 5 mm er nok mere passende.
Der er også blænderinge på de stjernekameraer, som vi fremstiller hos Terma. De er fremstillet efter princippet om, at lyset mindst skal reflekteres to gange på fladerne inden det ender i optikken. Blænderingene er derfor ret høje.
Det krav kan vi ikke møde, da noget af lyset kun reflekteres én gang før det ender på hovedspejlet. Til gengæld vil det lys så ikke ende i sekundærspejlet efter første reflektion.
TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.
nightsky- Neutron star
Hej Torben
Kunne du lave en tegning?, jeg fanger ikke hvad du mener.
Der er også blænderinge på de stjernekameraer, som vi fremstiller hos Terma. De er fremstillet efter princippet om, at lyset mindst skal reflekteres to gange på fladerne inden det ender i optikken. Blænderingene er derfor ret høje.
- Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.