- Dette emne har 121 svar og 22 stemmer, og blev senest opdateret for 14 år, 8 måneder siden af Ib. This post has been viewed 4591 times
- Indlæg
thomas- Giant
God forklaring….
Det ville være sejt hvis Astro-forum havde en formel-editor
hjertensfryd- Planet
Gravitationsfeltet rækker vel lige så langt væk, som til der, hvor den stofmasse vi består af og som gravitationsfeltet går ud fra, blev skabt. For gravitationsfeltet fra vor stofmasse har jo virket lige siden stofmassen blev skabt.
Men som der er blevet fortalt, så fortyndes (svækkes) det gravitationelle kraftfelt, jo længere væk det kommer. Om gravitationsfeltet så afbøjes af andre gravitationsfelter, i gravitationsfeltets virkende retning, er nok ikke nemt at få afgjort, men det vil formentlig ophøre med sit videre virke, når de rammer ind i en stofmasse og der have en tiltrækkende virkning mod Jorden, med en styrke der næppe er mærkbar.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen ☼
wieben- Nova
Gravitation burde teoretisk set række uendeligt. Om den evt. kan afbøjes af andre gravitations felter som vi ser at rummet “bøjes” ved gravitationslinser, skal jeg ikke gøre mig klog på.
Man kan faktisk godt måle gravitationskonstanten derhjemme. I gymnasietiden lånte jeg en torsions vægt og en laser pointer med hjem, og beregnede gravitationskonstanten ud fra et eksperiment udført på mit drengeværelse.
Det består i princippet af et par blykugler der hænger på en bjælke ophængt i en tråd hvor man kender torsionskonstanten for materialet. Man placerer 2 andre blykugler på hver side af de ophængte kugler. De 4 masser tiltrækker hinanden og tråden drejes en lille bitte smule af momentet. Derefter vendes de 2 kugler der ikke er ophængt, således at massetiltrækningen nu trækker i den modsatte retning. Det får systemet til at svinge fra side til side indtil den nye ligevægt er opnået. Hvis man monterer et spejl på bjælken hvorpå 2 af blykuglerne hænger, og benytter en laserpointer til at ramme spejlet, kan man følge den reflekterede laser begæve sig så en væg.
Ud fra laserens udsving, kuglernes masse og afstande, samt torsionskonstanten for tråden kuglerne hænger i kan man ud fra formlen nævnt af Mr. Mox beregne gravitationskonstanten.
Med lidt omhu kan det faktisk lykkedes at komme ret tæt på den korrekte værdi.
Systemet kan ses her: http://en.wikipedia.org/wiki/Cavendish_experiment
Mvh
Heine
Wieben 2009-02-17 19:39:33
mr.mox- Nova
Jeg har faktisk tænkt på noget omkring tyngdekraft. Hvor hurtigt udbreder den sig? Med lysets hast?
peter_sg- Moon
Hej Mox… Se lige denne tråd: http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=959
mhansen- Nova
MStauning wrote: UPS, vidste jeg huskede forkert
Hehe.. Bare rolig, Michael, helt hen i vejret var det dog ikke. For kvadratroden er den omvente beregning til x^2.Og ja.. Tyngdekraften fra Solen vil række uendeligt ud i rummet. Selv ude i de fjerneste egne af universet vil solens tyngdekraft række ud. Den vil dog være så forsvindende lille, at den praktisk talt er umålelig. Ligeledes vil tyngdekraften fra andre objekter tættere på overskygge solens helt og aldeles.Du kan jo selv prøve.Uanset hvor stor tal du sætter ind i formlen, så vil det altid give et tal som er >0.
john.st- Giant
Mr. Mox wrote: Jeg har faktisk tænkt på noget omkring tyngdekraft. Hvor hurtigt udbreder den sig? Med lysets hast?
I den forbindelse er det et interessant – men ubesvaret – spørgsmål, om tyngdekraftens hastighed så ændres, når den bevæger sig gennem et medium, f.eks. luft eller vand.
Imidlertid er det meget problematisk, hvad de egentlig målte: Tyngdekraftens hastighed; noget helt andet; eller om de har overfortolket deres resultater.
At tyngdekraftens hastighed ikke blev målt hævdes af J. Faber: “The speed of gravity has not been measured from time delays”, af C. M. Will: Propagation Speed of Gravity and the Relativistic Time Delay og af S. Samuel: On the Speed of Gravity and the v/c Corrections to the Shapiro Time Delay, plus adskillige andre.
Kopeikin har herimod forsvaret målinger + tolkning i (mindst) 12 svar, som kan findes i arxiv.org astro-ph.
Uden at tage stilling til, hvad målingerne iøvrigt viser om gravitationens udbredelseshastighed, ser jeg ingen grund til, at den *pludselig* skulle forsvinde, sådan som Fomalont & Kopeikins måling angivelig viser.
Lyset, som for visse parametres vedkommende (nemlig hastighed og 1/r**2) udbredes på samme måde, som Fomalont & Kopeikin hævder, at gravitationen gør, svækkes jo ved stadigt voksende rødforskydning på grund af universets udvidelse.
Et af Fomalont & Kopeikins stærkeste argumenter er jo oven i købet, at lys og gravitation relativistisk tildels kan betragtes som to sider af samme sag.
IMO kan man (hvis de to gutter har ret), så forvente en form for rødforskydnings-svækkelse af gravitationen p.gr.af rummets udvidelse.
jeppe- Super Giant
John.St wrote: IMO kan man (hvis de to gutter har ret), så forvente en form for rødforskydnings-svækkelse af gravitationen p.gr.af rummets udvidelse.
Hej John,Den tanke kan jeg godt følge rent logisk. Jeg har dog svært ved at se, hvordan en sådan gravitationel rødforskydning i praksis skulle kunne udmønte sig og dermed kunne påvises. Men det er bestemt en interessant tanke!
rigo- Super Nova
Er forskelven ikke ret stor på lys og gravitationen. eks. lys er upåvirket af hinandens stråler, men gravitationen er ikke, eller what?
hjertensfryd- Planet
peter_SG wrote: Hej Mox… Se lige denne tråd: http://www.astro-forum.dk/forum_posts.asp?TID=959
Citat fra ovennævnte link
Al masse har et tyngdefelt eller et
gravitationsfelt. Et gravitationsfelt bøjer rum/tiden(space-time). Stor
masse =stor gravitationsfelt. Ifølge Einsteins alm. relativitets teori
udbredes tyngdekraften eller retter gravitation bølgerne sig med lyset
hastighed. Gravitation bølgerne bevæger eller strækker sig gennem
rum/tiden. De holder aldrig op med at ophøre men svækkes med
afstanden.! Hvis du Fx forstiller dig at solen er en bowling kugle og
du placere den midt på en trampolin. Så vil kuglen bøje trampolin
stoffet ned forstil dig så at jorden er en golf kugle (størrelses
forholdet ser vi lige bort fra!). Placere man golfkuglen i en given
afstand på trampolinen vil den ruller ned og ind i bowling kuglen altså
trukket ind af bowlingkuglens påvirkning af trampolin stoffet
(”gravitationsfelt”) men forudsætte vi at golfkuglen bevæger sig rundt
om bowling kuglen med en given hastighed så vil den undgår at fald ind
med bowlingen kuglen men blot forsætte i en bane rund om den.Jeg synes, det er en rigtig dårlig illustration på gravitationskraftens virkning, ikke fordi du Peter, gør noget forkert, men derimod Einstein.
Hvis vi i stedet for Jorden satte Jupiter som golfkuglen, så kommer der et problem, for golfkuglen får bowlingkuglen til at trille rundt om en fordybning i trapolinen og fordybningen skulle (efter min hukommelse befinde sig ca. 50.000 km uden for Solen) være et par mm uden for bowlingkuglen og på den modsatte side af bowlingkuglen i forholdet til golfkuglen.
Det er derfor, se i mine øjne, et rigtig dårligt tankebillede, som du Peter og så mange andre, gerne bruger som illustration på den gravitationelle krafts virkning.
Hvorledes skulle en golfkugle kunne danne en fordybning på den modsatte side af bowlingkuglen?
Husk endvidere på, at der er ingen stofmasse i denne fordybning.
Jeg kan derfor kun råde til, at vi alle sammen skal tænke os godt om, inden vi bruger en tænkt illustration på noget vi har svært ved at forstå.
Med venlig hilsen
Lars Kristensen
mr.mox- Nova
Det forstår jeg ikke! Når man lægger golfkuglen på stoffet, så vil den da trykke stoffet en anelse ned og dermed tiltrække bowlingkuglen. Hvorfor skulle fordybningen være på den modsatte side af bowlingkuglen? Det du måske overser er at såvel bowlingkuglen som golfkuglen skal trille rundt…
andreas.v- Main Sequence
Måske et lille dumt sprøgsmål
Tyndgekraften er det egentlig ikke bare rumtiden, som krummer. Ligesom på billedet? Og når et objekt går i kredsløb omkring et andet eller bliver tiltrukket er det så ikke fordi at rummet “går ned af bakke” og begynder at “snurre rundt” i fordybningen i rummet?
Eller er det mig, som er gal på den?
noodles- Super Giant
Jeg tror han mener at Solen og Jupiter vil kredse om et fælles tyngdepunkt.
Jeg skal være den første til at indrømme at jeg har lidt svært ved at forestille mig hvordan de to kugler vil vekselvirke hvis deres masser er sammenlignelige.Men golfkuglen vil vel også påvirke dugen (og derfor også bowlingkuglen) pga. dens centrifugal”kraft”, men på hvilken måde kan jeg ikke lige overskue.Er der nogen der har en trampolin, en bowlingkugle og en meget tung golfbold så kunne man jo lige teste det
Jeg vil dog sige at selv om trampolin modellen muligvis ikke viser vekselvirkninger så godt så er det stadig en rigtig god måde at illustrere det på. Det er klart at eksperimentalfysikere ikke kan bruge det til så meget for der er uendeligt mange ting som ikke vises korrekt i et ikke-inertialt 2D system, men det er jo også bare til for at give folk en ide om hvad det handler om og jeg kan ikke komme på nogen bedre måde at gøre det på umiddelbart.
john.st- Giant
hjertensfryd wrote: Jeg synes, det er en rigtig dårlig illustration på gravitationskraftens virkning, ikke fordi du Peter, gør noget forkert, men derimod Einstein.
Einsteins teori om gummiduge eller trampoliner? eller om bowlingkugler og golfbolde?
Gummidugen, bowlingkuglen og golfbolden er blot en uhyre simpel, meget upræcis forklaringsmodel af, hvad der foregår. Tro mig, den er ikke den Generelle Relativitetsteori.
henrik- Nova
Forklaringsmodellen er som der siges upræcis.
En mere matematisk forklaring er at det er TIDEN der forkortes.
Når man befinder sig i et tyngdefelt befinder man sig i et fald ind mod tyngdecentrum; Den del er jo meget naturlig.
De fleste er jo sikkert bekendt med tvillingeparadokset; tiden forkortes, når man rejser med en hastighed. I den almene relativitetsteori er en af pointerne, at en tyngdeaccelerationen har samme effekt som en bevægelse og dermed forkorter tyngdefeltet også tiden
“I et fald” vil sige at man er udsat for en acceleration: m/s^2 = Afstand/tid. Når tiden i den ligning bliver mindre, forøges accelerationen jo tættere man kommer på tyngdefeltets centrum. Eftersom tiden aftager med t^2 får man den hyperbolske tragt-form man kan se i illustrationerne
Det får så også en “refraktionsffekt” på fx. lys, når den ene side af bølgerne er udsat for en større tyngdeacceleration end den anden.
Her skal man nemlig huske at lyset egentlig er ligeglad med tyngdefelter og altid bevæger sig med samme hastiged C (300.000km/s). Dvs. at når afstend/tid=konstant bliver afstanden i stedet forkortet!
“Men det er jo en marginal effekt det får?” kunne man spørge. Ja.Man skal huske på at en stjerne der observeres tælt ved solens kan under en solformørkelse kun flytter sig 2-3 buesekunder (såvidt jeg husker), så det ER marginalt.
Det er jo så en forklaring af de matematiske sammenhænge, slom jeg ser dem som måske vil give mere mening for nogle…
(Nogle kan måske brokke sig over unøjagtigheder, men det er den sammenhæng jeg ser i formlerne :o)
PS: En af de hyppigt benyttede modeller til at vise at tyngdeacceleration=bevægelser er eksemplet med den lukkede elevator som fx. Martin Gardner har anvendt. Men man KAN fakstisk godt måle forkel på om man er i et tyngdefelt eller i en accelererende raket: Nogen der kan se hvordan? )
Henrik 2009-03-06 10:08:14
- Emnet 'Tyndekraften…' er lukket for nye svar.