Et lille team af forskere ved Imperial College London, Natural History Museum London, Université
Libre de Bruxelles Belgien, samt Project Stardust Norge, har fundet kosmisk støv i tagrenderne
i tre større byer.

Micrometeorites magnified. (Jan Braly Kihle/Jon Larsen, Project Stardust)
Ideen med kosmisk støv i tagrenden har været fremme i rigtig mange år, men er altid faldet til
jorden igen fordi langt det meste støv vil være menneskeskabt bl.a. industri. F.eks. i ”Meteors
and Meteorites origin and observations” af Martin Beech 2006, er der en meget fin opskrift på
hvorledes man samler mikrometeoritter. En beholder udendørs, fin si, stærk magnet, fin pensel
og et mikroskop og man er i gang. Ideen er slet ikke tosset, man har f.eks. fundet dem på
Amundsen-Scott Sydpol Stationen, men jeg har indtil nu ikke hørt om fund bekræftet med
videnskabelige metoder.
En amatør rum entusiast John Larson med Project Stardust foreslog de skeptiske forskere
at der kunne være kosmisk støv på hustagene, og det endte med at de samlede 300 kg
skidt sammen fra tagrender i Oslo, Berlin og Paris. Det hele endte med at der fundet og
identificeret ca. 500 prøver.
http://project-stardust.com/

Støvkornene var også større end dem fra Antarktis, 0,3 mm og færre fjerlignende krystaller,
i modsætning til Antarktis prøvernes gennemsnit på 0,01 mm. krystaller. Dette kan forklares
med at tagrende støvet er ganske nyt støv, hvor det på Antarktis antages at være meget ældre
og dermed vil planeterne været placeret en anelse anderledes end da de faldt til jorden.
Alderen af tagrende mikrometeoritterne, ligner prøver fra middelalderen, og Antarktis prøverne
er faldet dateret til at være millioner af år gamle. Det tyder på at tagrende mikrometeoritterne
kan være det yngste faldne kosmiske støv vi kender og det er kommet til jorden indenfor de sidste seks år.
Desuden, er disse tagrende mikrometeoritter, det hurtigst faldende støv man kender, op til
12 km/s.

4,6 milliarder år gammel støv, nyfalden i ens tagrende, hvabehar…..
Lad os komme i gang med at finde ufattelig gammelt støv, i baghaven. Hvis man ikke vil købe
Johns bog, er her en opskrift fra ham.
http://www.iflscience.com/space/how-hunt-micrometeorites/
Desværre rejser det jo et underligt spørgsmål. Meteoritter er danekræ og skal derfor afleveres
til staten. Finderen vil få udbetalt en findeløn hvis størrelse fastlægges af Statens Museumsnævn.
Danekræ er danske naturhistoriske genstande af enestående videnskabelig eller udstillingsmæssig
værdi. Danekræ tilhører staten og skal afleveres.
Skal vi nu til at aflevere skidtet fra tagrenden til Statens Naturhistoriske Museum?
Vil nogen, hvis de finder en mikrometeorit, aflevere den?
Det kunne være sjovt at sende et par tons tagrendemudder ind til SNM
Artiklen fra The Geological Society Of America
https://spiral.imperial.ac.uk/bitstream/10044/1/42484/9/Geology-2016-Genge-G38352.1.pdf
http://www.geologicnow.com/8_Thompson.php
http://www.cbc.ca/news/canada/sudbury/in-search-of-stardust-finding-micro-meteorites-on-your-roof-1.3643023