Varmepumpe vs træbriketter – hvad er billigst?

Fora ASTRO-FORUM OFF TOPIC Varmepumpe vs træbriketter – hvad er billigst?

  • Dette emne har 8 svar og 3 stemmer, og blev senest opdateret for 3 uger, 2 dage siden af jens. This post has been viewed 152 timesjacobsen. This post has been viewed 152 times
Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #329000

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Vores elregning for de kommende tre måneder er på 6400 kr. Dette er en del mere end for den samme periode for et år siden, og helt automatisk begynder man at tænke over, hvordan der kan spares på elektriciteten.

    Vi bor i et sommerhus hele året, og der er bl.a. lagt nyt gulv, hvorunder der er påfyldt mellem 300 og 400 mm flamingokugler.
    Derudover har vi fået sat to nye, højisolerede døre i huset. Vi har 175 mm isolation på loftet. Det var egentlig meningen, at der skulle fyldes mere på, og i forbindelse med en energiberegning på nettet kom jeg frem til, at et lag på ekstra 100 mm ville give en årlig besparelse på 600 kr.
    Desværre fandt håndværkeren frem til, at der ikke var plads til 100 mm helt ude ved taghænget, men selvfølgelig vil et ekstra lag på den del af loftet hvor der er plads give en forbedring.

    I sidste uge blev vores gamle luft til luft-varmepumpe med en scop-værdi på 3 udskiftet med en ny Panasonic med en scop-værdi på 5,69. Det er det bedste man kan få i dag. Den bør kunne give en besparelse der kan mærkes.

    Vi har stadig et lille læs træbriketter tilbage fra sidste sæson, og nu lurer jeg på, om det med de høje priser for brænde kan svare sig at købe flere briketter, hvis de ellers er til at få fat i. Alternativt et brændetårn.

    briketter

    På nettet har jeg fundet frem til at et tårn briketter (960 kg) koster ca. 3 x mere end sidste år, altså ca. 6000 kr.
    Energien i sådan et tårn svarer til fra 4674 til 4714 kWh iføge opslag på nettet.

    Brændeovns effektivitet
    Her opgiver man en effektivitet på 80% – det lyder højt.

    Med udgangspunkt i ovenstående tal har jeg så regnet på, hvad en kWh koster, når man brænder træbriketter.
    80% af 4674 kWh er 3739 kWh.
    Med en pris på 6000 kr. for et tårn kommer jeg frem til, at kWh-prisen er 1.60 kr.

    Kan varmepumpen være med her?
    Det afhænger meget af elprisen, men middelprisen er 4 kr. pr. kWh for den seneste periode. Tallet har jeg fundet hos .

    https://greenpowerdenmark.dk/

    For 1,60 kr. kan man så få 0,4 kWh. Dette tal ganger man så med varmepumpens scop-værdi: 5,69 og får så 2,2 kWh.
    Derfor må det være billigere at opvarme med varmepumpen.

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    Vedhæftninger:
    #329008

    natteravn
    Deltager
    • Main Sequence

    Hej Torben.
    Er det muligt at bruge piller i din brændeovn? Tænker at der måske findes en indsats til brændeovnen som kan holde træpillerne!?
    De kan fås noget billigere, ca.3200,- (solsikke) men dem har du nok set.
    Vh Rodi

    #329009

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Rodi

    Tak for tippet 🙂
    Umiddelbart kan man ikke brænde piller i vores ovn.
    Jeg tror at vi vil holde øje med elforbruget og brænde vores restlager af træbriketter, hvis der er behov.

    Mvh
    Torben

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #329010

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Hej Torben.

    Ro på, grunden til at elprisen er så høj lige nu er egentligt en panik på gasmarkedet. Elprisen følger (lige nu) dyreste producerende enhed, og det er nogle gasfyrede værker i tyskland/frankrig/italien. I Danmark er vi koblet på det store europæiske elmarked, og derfor er vores elpriser også høje selv om vi f.eks i går producerede 125% af vores elforbrug med solceller og vindmøller. Prisen på en KWh produceret med kul, hydro, vind eller sol har jo ikke ændret sig, så der er nogle producenter der simpelthen skovler penge ind lige nu. Der er heller ikke effektunderskud, hvilket ses på netfrekvensen. Den er fint 50 Hz. Der skal ske en regulering i markedsmekanismerne, og det er EU så vidt jeg kan forstå, ret tæt på.

    #329011

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Ja, jeg hørte godt i nyhederne, at elproducenterne tjener godt for tiden.
    Det bliver interessant at se, om regeringen vil gribe ind og forsøge at nedsætte elprisen.
    Den med netfrekvensen er ny for mig. Forbruget har jo altid varieret over døgnet, og det kan værkerne kompensere for ved at fyre mere, men der er selvfølgelig en maksimumkapacitet.
    Hvor meget kan frekvensen variere?

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #329013

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Det tilladte område for frekvensen, hvor vi kan måle det, ligger imellem 47 og 53 Hz. Det fremgår af forskrift for netdrift, som ligger på Energinets hjemmeside.
    https://energinet.dk/El/Nettilslutning-og-drift/Regler-for-systemdrift#tekniskeforskrifter

    I praksis ligger frekvensen i Danmark meget stabilt på 50 Hz, dog mere urolig på Sjælland og Bornholm, da det er det nordiske (og meget mindre elnet) end det Fynsk/Jyske, som er stift forbundet med Europa (UCTE) somer verdens største sammenhængende elnet. Netfrekvensen kan f.eks ses her:

    https://gridradar.net/en/mains-frequency

    Er vi lidt over 50Hz er der et effektoverskud, under et lille underskud. Men husk at nettet i praksis kan drives indenfor 47-51 Hz kontinuert og helt op til 53 Hz i kort tid.
    Skal frekvensen i Europa trykkes 1 Hz, skal der i runde tal forsvinde en generation på 100000 MW, eller 100 GW.

    #329014

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Denne er også spændende:

    https://www.mainsfrequency.com/

    #329015

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Nu dæmrer det 🙂
    I starten af halvfjerdserne, hvor jeg var under uddannelse som radiomekaniker, snakkede vi faktisk om netfrekvensen i forbindelse med grammofoner med synkronmotor, hvor hastigheden var afhængig af netfrekvensen – og at den kunne variere.
    Vi fandt også ud af, at netforsyningsspændingen i radio- og tv-værkstederne ikke lå på 220 V, men nede omkring 213-214 volt.
    Det har muligvis været et lokalt problem, som hang sammen med en høj belastning af ledningsnettet.

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #329018

    jens.jacobsen
    Deltager
    • Neutron star

    Ja, eller den lokale trafo der trængte til at få flyttet laskerne på udtaget.
    I dag er spændingen ikke længere 220 V, men vi kører 400 VAC fase-fase og derfor 230,9 V Fase-nul. Det er tilladt at ligge indenfor +/-10%

Viser 9 indlæg - 1 til 9 (af 9 i alt)
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.