Ventilerende dugfjerner- Nyt design

Fora ASTRO-FORUM ATM – BYGGEPROJEKTER Ventilerende dugfjerner- Nyt design

  • Dette emne har 26 svar og 4 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 5 måneder siden af paul. This post has been viewed 612 times
Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 27 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #89831

    paul
    • Nova

    Har lavet en videreudvikling af et tidligere ventilerende design hvor ventilator og varmekilde er bygget sammen og sidder inde i tubus.

    Jeg har boret et 30mm hul under fokuseren der benyttes som indsugning, lavprofil blæseren sidder så indvendigt og lige udenfor spejldiameteren. Udvendigt kommer en lille indsugningskasse der skal beskytte mod falsk lys.

    Har testet den mod forskellige emner i en afstand af ca. 10 cm og ved stuetemperatur, og de opvarmes 1-2 grader C hvilket burde være nok når overfladen samtidig ventileres.

    Som varmekilde er monteret 3 x 4W 56 Ohm modstande i parallel der ved 12V yder ca. 8W…alt i alt vil to blæsere og denne varmekilde forbruge ca. 10W eller 120Wh iløbet af en lang nat…ikke noget problem for et 60Ah bilbatteri.

    Skulle 8W varmekilde vise sig at være rigeligt kan jeg senere fjerne en eller to af modstandene så der tilføres så lidt varme som muligt, alternativt sænke spændingen lidt.

    Ideen er at der skal være varme nok til at den virker uden dughætte på nætter med lidt vind idet specielt min 10″ Newton er meget vindfølsom og jeg ikke ønsker at gøre den mere vindfølsom med en dughætte hvis det er muligt at undvære en sådan.

    Så mangler der blot en masse test´s…men der skulle være rig mulighed for at få testet systemet her i den fugtige mellemsæson .

    #89834

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Paul

    En fin lille sag som er nem at bygge. Jeg har som du kan se tilladt mig at overføre emnet til ATM.

    Jeg byggede en afdugger for mange år siden – minihårtørrer om man vil. Den blev indbygget i en spraydåse, og som varmelegeme brugte jeg konstantantråd.

    mvh

    Torben

    Torben Taustrup2012-10-07 14:08:30

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #89838

    paul
    • Nova

    Hej Torben!

    Det er helt fint. Virkede dit spraydåse design godt?

    Det er sjældent uproblematisk at tilføre varme til et teleskop, men det du´r jo heller ikke hvis ens sekundærspejl dugger til hvert femte minut ligesom store dughætter heller ikke er ønskværdige når der er lidt vind.

    Skulle dette “føhn” design vise sig at lave for meget varmeflimmer, selv i neddroslet tilstand kan den alternativt benyttes som indbygget føhntørrer der startes efter behov og slukkes når der tages billeder. Endelig har man mulighed for at benytte ventilatoren uden varmelegeme, den producerer i sig selv ca. 1W varme.

    Ideen med at ventilere istedetfor blot at opvarme sekundær spejlet på traditionel vis var at luftomrøring forøger fordampningen hvorved man i teorien skulle kunne klare sig med en mindre temperatur forskel ligesom man hele tiden får “vasket” sekundær spejlet rent for en turbulent grænseflade.

    Et er teori og nogen gange er praksis noget andet. Hvis det ikke virker har jeg kun risikeret ca. 50 kroner

    #89844

    Anonym
    • Super Nova

    Jeg må indrømme det ser fikst ud. Jeg går ud fra, at den kører med fuld hastighed – kan selve luftstrømmen have betydning for uro i tubusen?

    Men hvis det er tilfældet, er det vel nemt lige at skyde at drejepotmeter ind foran blæseren.
    Jeg synes det er alle tiders, at man ikke bare skal affinde sig med fabrikanternes dyre løsninger, som oftest ikke virker bedre. Som en pedant hertil, mener jeg at Jens Jacobsen har limet et par modstande direkte på spejlet for at tjene det samme formål. Det giver så ganske vist ikke den luftomrøring du nævner.
    Mvh.
    #89845

    johnny.b.a
    Deltager
    • Super Giant

    Ganske smart løsning, jeg byggede selv et dugfjerner system for et par uger siden med 3 regulerbare

    udtag og har endnu ikke monteret varmekilde på sekundæren, det her ligner en rigtig fin løsning.

    Jeg er spændt på at høre om dine tests

    Mvh

    Johnny

    #89848

    paul
    • Nova

    Hej Johannes!

    Jeg har en strømforsyning med variabel spænding tilsluttet blæseren, og vil starte ud med at reducere spændingen til blæseren til 9V hvor den er næsten lydløs. (og holder længere samt vibrerer mindre)

    Der skal selvfølgelig eksperimenteres med både varme og blæser effekt så optimum findes for bestemte fugt/temperatur forhold.

    Jeg kan også tilslutte en strømforsyning med variabel spænding til modstandene, men simple is beautiful, så vil forsøge at begrænse de variable strømforsyninger til testfasen, og så om muligt køre med et helt simpelt setup med direkte tilslutning til batteri hvis jeg finder en gylden kombination af effekt til blæser og modstande.

    Har også overvejet at flytte modstandene ud på ydersiden af tubus, det ville give en endnu lavere profil inde i tubus, bedre luftgennemstrømning samtidig med at jeg ville få de relativt varme modstande ud af tubus og måske opnå en mindre temperatur gradien på indblæsnings luftstrålen.

    Prisen for at flytte modstandene ud af tubus vil være lidt ekstra varmetab, om det vil få nogen væsentlig praktisk betydning må så komme an på en prøve.

    Luftstrømmen i sig selv ødelægger ikke seeing i tubus, det gør temperaturforskelle derimod. Har man en boble med varm eller kold luft begynder denne at virke som en luftlinse allerede fra temperaturforskelle på 1C.

    Mit håb er så at der ikke dannes isolerede varmebobler fordi jeg hele tiden omrører luften, dog er jeg lidt bekymret for om de varme modstande inde i tubus vil skabe problemer omkring disse, men det finder jeg snart ud af …Løsningen kunne som sagt så være at flytte modstandene ud på ydersiden af tubus så den varme og kolde luft er blandet lidt bedre inden den blæses ind på sekundær spejlet.

    Det man skal efterstræbe er selvfølgelig at bruge så lille varme effekt som muligt, måske blæseren alene er nok hvis dugge ikke falder tungt og hvis det er vindstille så dughætte kan benyttes. Alternativt hvis det kun er nødvendigt at afdugge en gang i timen kan man jo lige starte føhn vinden et par minutter hver time og så slukke for varmen igen.

    Man kan relativt nemt se på sine billed data og histogrammer om der er dannet dug på sekundæren således at visuel inspektion mere eller mindre bliver overflødig, og FWHM kan give en indikation af om de tilførte watt forstyrrer seeing i tubus.

    #89849

    paul
    • Nova

    Hej Johnny!

    Skal nok fortælle om mine erfaringer med systemet.

    Der er forøvrigt benyttet Kapton tape som isolator mellem veltilator og modstande. Kapton tape kan klare temperaturer op til ca. 400C.

    Link til Kapton tape

    #89859

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Paul

    Spraydåsehårtørreren virkede fint, men den kunne selvfølgelig ikke konkurrere med den rigtige hårtørrer – så vi valgte at bruge den.

    Efterfølgende har vi ikke oplevet problemer med dug på sekundæren, fordi vi byggede en lukket tubus.

    Hvis man skal vælge mellem lufturo og et dugget sekundærspejl, så er valget ikke så svært.

    Kaptontape – har du forbindelse til elektronikindustrien?

    mvh

    Torben

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #89863

    paul
    • Nova

    Hej Torben!

    lyder godt…lavede et lille forsøg hvor jeg tog en kold tubus ind i en varm stue hvorefter spejlene selvfølgelig duggede til med det samme. Derefter startede jeg min mikro føhntørrer der så helt fjernede duggen på sekundæren iløbet af ca. 2 minutter…så den virker.

    Bemærkede iøvrigt at duggen blev siddende længst i midten af sekundæren hvilket kun kan betyde at selve spejlholderen hvor spejlet er monteret holder lidt på kulden. Derfor kan man måske med fordel isolere denne så der ikke skal bruges ekstra energi på at opvarme midten af spejlet…ja isolering af bagsiden af sekundær spejlet ville sikker også gøre at man kunne nøjes med at tilføre lidt færre kalorier.

    Har ikke forbindelser til elektronikindustrien, havde bare noget liggende i en kasse….lidt et vidunder produkt der både isolerer mod el og varme.

    #89864

    johnny.b.a
    Deltager
    • Super Giant

    Hej Paul

    Den er fin , tak for linket

    Mvh

    Johnny

    #89878

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Paul

    Har du også lavet en test uden at tænde for blæseren? Det skal jo være en videnskabelig test ikke? Wink

    mvh

    Torben

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #89894

    paul
    • Nova

    Hej Torben!

    Jeg må krybe til korset (uden at jeg er religiøs af den grund) og erkende at jeg har forbrudt mig mod et af videnskabens grundprincipper her.

    Nu kan man så også hævde at stue temperaturen i sig selv er nok til at fjerne dug når denne relativt varme luft blæses ind på spejlet.

    Sidder i skrivende stund og tester ude i blæsevejret…ikke noget dug indtil videre og FWHM ser også fornuftig ud…har lige fjernet varmen for at se om det gør nogen forskel på FWHM.Paul2012-10-08 00:05:26

    #89898

    mhansen
    Deltager
    • Nova

    Jeg tænker også.. Et ret almindeligt kendt princip indenfor termofysikken er, at jo varmere atomer/molekyler bliver, jo hurtigere vil de bevæge sig ie. mere lufturo. Det gælder gennemgående for alle atomer/molekyler, hvor der selvfølgelig er ret få frie atomer i atmosfæren. Jeg kunne derfor godt forestille mig at indblæsning af varm luft, uanset hvor blid og cirkulerende den end kan være, godt kan være medvirkende til at skabe nogle lufturo-problemer.
    Men det må vel komme an på nogle praktiske forsøg.
    Vil det i øvrigt ikke kunne lade sig gøre at minimere dug på hoved/sekundær, blot ved at lave fornuftig ludtgennemstrømning.
    I mine øjne er en dughætte stadig den bedste løsning på dette problem, selvom den helt klart bliver mere vindfølsom.

    #89906

    paul
    • Nova

    Hej Michael!

    Har ikke før hørt at atomernes bevægelses hastighed (temperatur) i sig selv skulle have noget med seeing at gøre, så det vil jeg meget gerne høre noget mere om hvis du har noget dokumentation?

    Derimod er det veldokumenteret at en temperatur gradient to luftmasser imellem kan skabe en linse effekt der forringer seeing, det er der skrevet side op og ned om.

    Når duggen falder tungt er det ikke nok med luftgennemstrømning fordi en 100% mættet luftmasse som ordet siger er mættet og derfor ikke kan optage fugt fra spejlet.

    Lyder som om du mener en dughætte altid er den bedste løsning uanset forhold? hvad bygger du den teori på? Har du praktisk erfaring der siger dig det? Er iøvrigt uenig baseret på egne praktiske erfaringer.

    En dughætte kan ikke forhindre at mættet luft fortætter på et kold spejl, det er vi mange der kan skrive under på. Vi er også mange der kan skrive under på at et teleskop bliver mere vindfølsomt jo større overflade det har.

    Det her handler om pest eller kolera og om at indgå det bedste kompromis i forhold til den aktuelle situation.

    – Er der for meget vind i forhold til montering, brændvidde og teleskop areal bliver ens billeder totalt ødelagt og er lige til skrældespanden, spørg bare dem der har kørt til Avnø flere nætter i træk uden at få noget brugbart med hjem grundet vinden, så her er en dughætte ikke løsningen.

    Er det derimod en vindstille nat eller er der en meget svag brise og er det en mellem fugtig nat kan en dughætte være med til at forsinke eller helt forhindre dugdannelse på sekundæren. Her kan en dughætte være en rigtig god løsning brugt alene eller i kombination med at tilføre varme, igen under hensyntagen til teleskop areal og montering.

    – Er det meget fugtigt er der kun en ting der virker, og det er at fordampe vandet på spejlfladen ved at tilføre varme på den ene eller anden måde. Prøv blot at spørg om folks praktiske erfaringer med teleskoper og fugtigt vejr herinde. Vi køber jo ikke dyre anti-dug systemer og benytter føhntører uden grund.

    Nå men tilbage til min nye indbyggede føhntører, var ude og teste inat i blæsevejret, en typisk nat hvor dughætten fravælges. Det var “desværre” ikke fugtigt nok til at der satte sig dug på sekundæren, så kunne ikke teste dens evner til at fjerne dug in real life.

    Derimod fik jeg testet lidt på hvormeget den forringer tubus seeing, og her viser de første indikationer (skal have flere praktiske erfaringer for at kunne sige noget entydigt) at vi snakker om ca. 10% forringelse af FWHM når jeg sætter varme på.

    En acceptabel forringelse synes jeg hvis den kan holde sekundæren fri for dug en lang nat, og hvis det viser sig at den under aktuelle forhold kan holde sekundæren fri for dug ved lavere effekt kan FWHM forringelsen måske reduceres.

    Kunne være interessant hvis der findes nogle målinger for hvor meget de etablerede antidug systemer forringer FWHM / tubus seeing, nogen der ligger inde med data?

    Endelig, hvis de aktuelle forhold tillader det kan man vælge at benytte den som en traditionel føhntørrer der fjerner og ikke forhindrer dug, hvorved den negative effekt af at tilføre varme minimeres.

    Iøvrigt, på plus listen mht. denne 12V løsning i forhold til en 220V føhntørrer kan nævnes at den forbruger ca. 10W og kan drives af et 12V batteri hvor en føhntørrer forbruger alt fra 500 – 2000W og kræver at man har adgang til 220V. Noget der kan få betydning hvis ens eneste forsyningskilde er batterier.

    Derudover blæser den direkte ind på sekundær spejlet så man er fri for at blæse luft ned gennem tubus åbningen.

    Jeg vil være klogere når sæsonnen er forbi

    #89908

    paul
    • Nova

    Glemte lige, jeg benyttede OAG, det betyder at der guides gennem føhnvinden (et minus) samt at man ikke skal bekymre sig om at afdugge både et hoved teleskop og et guidescope (et plus).

Viser 15 indlæg - 1 til 15 (af 27 i alt)
  • Emnet 'Ventilerende dugfjerner- Nyt design' er lukket for nye svar.