VPN til privatbrug

Fora ASTRO-FORUM OFF TOPIC VPN til privatbrug

  • Dette emne har 13 svar og 5 stemmer, og blev senest opdateret for 4 år, 8 måneder siden af Bjørn Sandåker. This post has been viewed 847 times
Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • #315352

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej folkens

    AVG lokker med etablering af en VPN for 33 kr. om måneden. VPN giver efter sigende en større datasikkerhed, men hvad synes fagkundskaben om sådan en løsning?

    mvh
    Torben

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #315353

    nightsky
    Deltager
    • Neutron star

    Ja, så får du muligvis problemer med at bruge dette forum. Jeg har testet forum med et par andre VPN løsninger og det ender galt i CAPTHCA.

    Bortset fra dette, så får du en bedre sikring af dit privatliv, da det bliver betydeligt sværere at følge din internet aktivitet. Jeg kender ikke specifikt til deres løsning, men mon ikke det er i den bedre ende. Så vidt jeg husker er det “HideMyAss” som er blevet integreret i AVG. VPN kan ikke alene sikre dit privatliv, men er et skridt på vejen.

    http://www.vpnfan.com/blog/hide-my-ass-review/

    Det er næsten det samme som at bruge TOR browser eller andet hvad andre kalder det “mørke net”, så nogle vil noget putte dit Internet brug i kategorien “mistænksom kriminel”, for tænk hvis nogen planlægger kriminel aktivitet via dette netværk.

    Eneste problem med AVG VPN er at det er kommercielt, og derfor er der nok nogle regeringsorganisationer der har fået indbygget en bagdør. Når man ved hvad Snowden har fortalt, så er det sandsynligt at nogle CEO’er er blevet presset til at hjælpe nogle anti-demokratiske organisationer, som den amerikanske, britiske eller danske efterretningstjeneste

    #315356

    lindhard
    Deltager
    • Super Nova

    Det er næsten det samme som at bruge TOR browser eller andet hvad andre kalder det “mørke net”, så nogle vil noget putte dit Internet brug i kategorien “mistænksom kriminel”, for tænk hvis nogen planlægger kriminel aktivitet via dette netværk.


    mvh
    Lars

    #315373

    Bjørn Sandåker
    Deltager
    • Neutron star

    Hej Torben,

    Jeg kenner ikke til AVGs tilbud men kan udtale mig generelt om Virtual Private Network (VPN) til privatbrug.

    Som andre ovenfor siger, er der nogle fordele sikkerhedsmessigt. Man får en krypteret og dedikeret 1-1 forbindelse mellom klienten (din PC) og serveren. Denne forbindelsen gør det hardere at bryde i gjennem for “man-in-the-middle” angreb, f.ex. Du kan skjule din virkelige IP-adresse, slik at netsiden i den andre ende ikke hved hvem du er og hvor du kommer fra. Istedet vil den se en udlånt IP-adresse fra VPN-tilbyderen og tro at du bor i USA, f.ex. De fleste VPN-tilbydere giver dig et valg om hvilket land du vil se ud til at være fra. Dessuden er der muligt for private at arbeide hjemme ved at serveren på arbejdspladsen ringer op din PC og etablerer en nødvendig 1-1 forbindelse. Dette er de vigtigste sikkerhedsfordele.

    Andre fordele er blandt annet en ofte hurtigere forbindelse og lavere PING. Mange VPN-tilbydere har kraftige servere med hurtige linjer til udlandet. Dessuden bliver PINGen jevnere fordi det er en 1-1 forbindelse og PING er således det samme hele tiden efter opkobling til serveren. Slike ting kan være vigtigt for f.ex. gamere.

    Dette med en udlånt IP-adresse er ikke kun et sikkerhedsgode men også en flot funktion når/hvis du vil se indhold på internet der ikke er tilgjengeligt der du bor, f.eks. amerikansk Netflix (hvis da Netflix ikke har sperret for din VPN-leverandørs IP-adresser). Det er også nyttigt når/hvis du vil køpe noget fra en udenlandsk leverandør der ikke leverer til dit land. I kombination med en tjeneste der du kan leje en lokal postadresse for levering af varer, fungerer dette i mange situationer.

    Vurder nøje hvilken VPN-leverandør du vil bruge. Se på hvor seriøse de er, hvor de har servere og om de har en i nærheden af dig, hvikle tillægstjenester de leverer, og selvsagt pris. Jeg vil ikke anbefale nogle af de mange gratis VPN-tjenesterne der ude fordi de ofte er mangelfulde når det gelder hastighet, stabilitet, og funktioner.

    Mvh,
    Bjørn

    #315375

    Torben Taustrup
    Admin
    • Neutron star

    Hej Bjørn

    Tak for forklaringen. Der er lige noget at tænke over.

    mvh
    Torben

    TOC Observatory - "http://tocobs.org -14.5″ – f:4,2 Newt - Atik383 - ZWO2600-mono – SXV H9 - QHY8L-color - SkyWatcher 80 mm ED refraktor - 60 mm F:6 apocromat - TAL Apolar 125 f : 7,5.

    #315376

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Ja. Alfa og omega er tillid til servernes ejere. Har de en log over med, hvilke steder man besøger. Hvad med den anvendte DNS? Det er aldrig en hemmelighed, at der er tale om en VPN-forbindelse. Dette er grunden til, at man undertiden anmodes om at bevise, at man ikke er en robot. Svindlerne har sjældent lyst til at betale for en VPN-service.

    Man skal anvende en DNS uden læk. Der findes web-side, som tester DNS:

    dnsleaktest

    Der skal helst kun forekomme en, som man har tillid til.

    Jeg anvender min egen DNSCrypt-proxy server:

    DNSCrypt

    Dette er dog ikke absolut nødvendigt. Der findes offentlige sikre DNS-servere (hvis man kan finde dem).

    Det næste spørgsmål: Skel hele maskinen sikres, eller kun browseren. Jeg anvender lige nu OpenVPN via ProtonVPN:

    ProtonVPN

    Jeg valgte ProtonVPN, der som navnet antyder blev oprettet af programmørerne af dataopsamlingen fra LHC, som netop kan accelerere protoner og andre tungere atomkerner (hadroner). Personer, som arbejder for CERN, hører til de dygtiste i verden. Men den koster, da der ikke er reklamer involveret.

    Men jeg anvender også ZenMate, som er en VPN-proxy-plugin til browseren:

    ZenMate

    Jeg ved ikke, om den er den bedste. Jeg valgte den, da den er lokaliseret i Tyskland, og den tillader mig, at jeg kan forbinde til min web-server, som befinder sig på mit lokale netværk. Min fiber-router tillader ikke, at jeg forbinder til mit faste IP indefra.

    –Bjarne

    #315377

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Jeg fik disse sikre DNS-servere fra ProtonVPN:

    208.67.222.222

    208.67.220.220

     

    #315378

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Når firmaet, som hoster forum.astronomisk.dk, spørger, om man er en robot, skyldes det angiveligt ikke, at forbindelsen kommer fra en tor-knude, men at der var for mange forkerte forsøg på login fra den samme IP-adresse.

    Situationen er anderledes, hvis man forsøger at anvende Googles tjenester som Google søgning eller Google Play butikken. Google opfatter det som en brud på aftalen om, at de på ethvert tidspunkt skal kende din fysiske placering. Men der er heldigvis en ud/omvej, nemlig:

    StartPage Protects Your Privacy

    Man skal bare gøre StartPage til browserens standard søgemaskine. Både Google og jeg er tilfreds med denne ordning.

     

    #315379

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Jeg har lige testet ZenMate plugin for DNS leak. Den har DNS leak, idet de anvender både et amerikansk selskab og 2 Google DNS-servere.

     

    #315386

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Jeg glemte helt at svare på: Hvorfor VPN?

    VPN er baseret på UDP-protokollen, som ikke tillader DPI:

    deep packet inspection (DPI)

    En kombination af DPI med automatisk og hemmelig samkørsel af alle offentlige registre vil kunne opfylde innovationsministeriets hedeste drøm om, hvad man passende kunne kalde deep stasi. Man ønsker at kunne forudsige, hvem der i fremtiden vil kunne blive kriminel.

    Nu er ideen ikke specielt innuvativ. Den blev allerede forudsagt af Eric Arthur Blair i 1950. Men det er en grænseoverskridende ide for et demokrati.

    Der er tale om en speciel dansk version af den kommende “databeskyttelseslov”. Man vil åbne for automatisk sammenkørsel af alle offentlige data om danske borgere med tilgængelige data fra internettet med det erklærede formål at anvende deep learning til at finde kommende økonomisk kriminalitet, så man ikke behøver at ansætte de bortsparede personer i Skat. Bortset fra, at metoden ikke vil virke for dette specifikke formå, vil den kunne anvendes på hvad som helst. Befolkningens samlede DNA-register tilhører (selvfølgelig) staten. Det samme gælder de oplysninger, som bankerne er ved at indsamle om kunderne. Man har vel bemærket, at skolernes indsamling af data fra trivselsundersøgelser nu skal gemmes centralt med CPR-oplysninger til evig tid. Disse statskundskabskandidater har helt glemt formålet med databeskyttelse: Man ville hindre deres anvendelse til at indføre diktatur.

     

    #315395

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    I tilfælde af, at man ikke tror på, hvad jeg skriver: Denne lov behandles for tiden i folketinget:

    Regeringens ide om gennemsigtighed er i kontrast til, hvordan kravet beskrives af EU’s datamyndigheder.

    Myndigheder kan med dansk datalov få helt nye beføjelser til at samkøre registerdata om borgere – uden om Folketinget.

    og uden om borgerne. Man kunne kalde det en provisorisk politistat med henvisning til det, som fandt sted i slutningen af 1880’erne: systemskiftet i 1901.

     

     

    #315401

    Bjarne
    Moderator
    • Super Nova

    Eric Blair skrev i 1950 romanen 1984 under navnet George Orwell. Jeg har købt Gyldendals danske oversættelse. På omslaget kan man læse: Georg Orwells berømte fremtidsroman udkom første gang i 1950, det år forfatteren døde kun 46 år gammel. Men interessen har holdt sig usvækket, og romanen er ikke mindre skræmmende i dag, hvor året 1984 ikke længere er langt ude i fremtiden.

    Forfatterens hovedperson er ansat i Sandhedsministeriet, hvis 3. motto står skrevet i Nysprog med store bogstaver på bygningen:

    UVIDENHED ER STYRKE

    I vore dage oversættes Finansministeriet til Nysprog som Innovationsministeriet (jeg fik det vist stavet korrekt denne gang):

    Innovationsminister

    Det nysproglige slogan kan her oversættes til: Uvidenhed om IT er innovationsministeriets styrke.

    Forordet til romanen er skrevet af Per Stig Møller.

    Det nye lovforslag om automatisk samkørsel af alle statens data er underskrevet af Søren Pape Poulsen. Jo, de Konservative er kommet en lang vej siden tiden før 1984. Velkommen til 2018!

     

    #315405

    nightsky
    Deltager
    • Neutron star

    Bjørn og Bjarne, mange tak for nogle rigtig gode indlæg omkring dette.

    Bjarne, ja det er trist at store dele af befolkningen ikke ser de alvorlige trusler der mod vores demokrati og frihed der indføres fra magthaverne i disse år, i den blinde tillid til at alt IT er godt. At det skulle være en bøsse fra det konservative parti der støtter disse tiltag, er mere utrolig. Tænk bare på hvordan homoseksuelle registreres og forfølges i store dele af verden, bla ved kraftig brug af overvågning via IT.

    Dog er det er ikke kun magthaverne der gør alt hvad de kan for at indøfre IT der bruges der kan misbruges. Seneste er sagen om google søgninger, hvor falske og stærkt misvisende påstande om global opvarmning, havnede i toppen af google søgninger. Dette var tilpasset til den profil som google har på dig og placeringen betalt af Leo Goldstein. Google is you friend, kan vist roligt oversættes til Google is your enemy of truth.

    #315428

    Bjørn Sandåker
    Deltager
    • Neutron star

    Overvågning fra myndighederne er en afsporing af denne debatten, mener jeg. Hvis man bruger VPN vil man få en bedret personlig sikkerhed på internet, ikke kun overfor kriminelle og uønskede indsyn i dine affærer, men også overfor myndighederne. Nu er det dermed ikke sagt at VPN holder myndighederne væk fra din PC. Dersom de ønsker at overvåge dig vil de ha ressurser og teknologi til at klare det, uanset om du bruger alskens maskinvare og programvare til at sikre dig. Selv Tor-protokollen er knekket i dag.

    Men brug af VPN er sikrere – også mod overvågning – end om man ikke bruger VPN. Derom kan det ikke være tvivl.

    Mvh,
    Bjørn

Viser 14 indlæg - 1 til 14 (af 14 i alt)
  • Emnet 'VPN til privatbrug' er lukket for nye svar.